Bøvet dreng møder følsom pige – og alt går galt

Vi har slet ikke talt nok om DR’s datingprogram ”Vild Kærlighed”, som burde være pensum for alle os, der nok forstår, at det er en anden tid, men samtidig synes, at det kan være svært at gennemskue de nye spilleregler.

Allerede i de første 24 timer optrappes og kulminerer en konflikt, der 1:1 afspejler virkeligheden, og hvordan kønnene også kan opleve at famle rundt for at ramme hinanden rigtigt efter MeToo-opgøret.

Her går det galt

”Må man nu ikke engang joke mere?”, har mænd spurgt – og jeg har rullet med øjnene over det spørgsmål, for hvor svært kan det lige være at vurdere en situation?

Så derfor er det lærerigt tv, når man i programmet med egne øjne ser en frisk, lidt bøvet fyr crashe and burn i mødet med en ung kvinde med tæt kontakt til egne behov og grænser.

Lad mig tage jer igennem faserne før styrtet:

”Vild kærlighed” har blandet grebene fra nogle af tidens mest populære realityprogrammer: Fem kvinder og fem mænd skal to og to sejle 50 kilometer sammen på en tømmerflåde på en svensk flod. Hvad game plan’en helt præcist er, står uklart, men det er lige meget, for det er de mellemmenneskelige dynamikker, man som seer skal næres ved og lære af.

Det hele begynder med, at alle ti unge singler møder hinanden uden at vide, hvem der er blevet matchet.

Den 23-årige sygeplejerske Malene fortæller, at hun forinden har haft en drøm, hvori hun mødte en, der hed Andreas og var fra Fyn.

Andreas fra Fyn er her heldigvis og er en pæn fyr med brune øjne og stærke arme, så alt er fryd og gammen, da det viser sig, at det rent faktisk er de to, der bliver sendt afsted sammen på en tømmerflåde.

Malene er vild med navnet Andreas. Han fortæller hende, at det på græsk betyder en mandig mand, og hun er helt med: ”Ja, det er også sådan et rigtigt mandemand-navn,” jubler hun. Alt passer ligesom sammen.

Andreas og Malene efter de er blevet matchet. (Foto: DR/Philip Engsig)

En stor og blød røv

Ude på floden begynder bøvlet med at få staget tømmerflåden uden om sandbankerne. Vejret er også dårligt.

I begyndelsen tager Malene det pænt, når Andreas siger ting som: ”Du er ikke den bedste til det her… så er det godt, du er sød.”

Flåden går på grund alligevel, og så skal der lægges vægt bag at få den skubbet fri. I sådan en krise gør Andreas det, han altid gør.

”Jeg kan godt lide at lave jokes. Når jeg siger noget sjovt, så er det med en intention om, at vi skal grine lidt og hygge os sammen,” siger han til kameraet.

Så han foreslår Malene at bruge sin big booty. Det griner hun lidt af. Så han kører på og kalder lidt senere hendes røv for ”stor og blød”.

Malene kan ikke få sig selv til at sige fra:

”Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal reagere på Andreas’ upassende og grænseoverskridende ting. Jeg bliver faktisk rigtigt presset og vred indeni,” siger hun til kameraet. Ikke til Andreas.

Senere på dagen græder hun lidt. Hun savner sin mor, siger hun. Andreas kalder hende nuttet.

”Jeg forsøger bare at skabe god stemning,” som han siger til kameraet. Ikke til Malene.

Han holder hende om skulderen og nusser hende, og vi, der ved, hvordan hun har det med ham, råber til skærmen ”lad være!”.

”Det virker meget grænseoverskridende for mig, at han bliver fysisk, når vi ikke kender hinanden. Jeg er ikke god til at få sat grænsen over for ham,” siger Malene. Til kameraet.

Det hele kulminerer i en dramatisk rokade, der efterlader Andreas helt rundtosset og uforstående. Eller som han formulerer det:

”Jeg bliver frustreret over, hun ikke snakker med mig. Det, synes jeg, er lidt uærligt. Jeg kan ikke lide at skulle regne folk ud, jeg går ud fra, at de tager ansvar for deres egne følelser. Jeg er pure logic, og hun er pure følelser,” konkluderer han, inden Malene skifter ham ud med Lars, som hun føler, hun hele tiden har haft en god connection med.

Hvad kan vi lære?

De ti mennesker på fem tømmerflåder er en Maggi-terning af den verden, vi allesammen prøver at forstå.

Nogle fletter nemt ind og ud af relationer, er gode til at fornemme andre og få talt om tingene. For dem er reglerne helt de samme, som de altid har været.

For os andre er det dog sundt at se verden gennem henholdsvis Malenes og Andreas øjne. Hver især er de nemme at foragte, og jeg nåede at skifte side flere gange undervejs.

Men Andreas er ikke en krænker, han er bare bøvet og tonedøv, og forhåbentlig bliver han (og hans ligesindede) klogere, når det nu kan ses i fjernsynet, hvor vigtigt det er at gøre sig umage med at læse et andet menneskes signaler.

Og Malene er ikke krænkelsesparat, hun kan bare mærke sine egne grænser, som nogle gange flytter sig hurtigere, end hun kan nå at deklarere. Måske hun (og hendes ligesindede) bliver opmærksomme på værdien af tydelighed.

De to typer mennesker skal også ude i livet leve side om side, og ”Vild kærlighed” er med til at vise os, hvor vigtigt det er at kommunikere rent og direkte med hinanden.