Ibi Makienok om at flygte fra julen: "Det gjorde for ondt ikke at have ham"

Hvad bør julen altid indeholde ifølge dig?

– Jeg har altid været en rullesten. Som 16-årig flyttede jeg hjemmefra og har siden da ikke holdt en normal jul nogen af årene. Da jeg boede i LA i fire år, holdt jeg ikke rigtig jul, men tog ud med nogle venner og drak lidt øl. Nissemændene rendte jo rundt i shorts grundet varmen, og det blev utroligt kitsch med deres plastikjuletræer og jingle-bells over alt – det blev hurtigt lidt for meget. I de 14 år, jeg boede i udlandet, prioriterede jeg ikke julen, selvom jeg faktisk elsker jul. Da min mor blev syg og døde af kræft, handlede det pludselig om at få nogle traditioner bragt på banen og få nogle minder i rygsækken.

Har du nogle specifikke juleminder fra din barndom?

– Vi hentede juletræ d. 22. december, og min far var den store sovsemester. Han har også altid stået for brunkagerne. En opskrift han har fra en hemmelig opskriftsbog, der er gået i arv fra min oldemor, som ingen måtte se. Jeg fik læst højt af Astrid Lindgrens julefortællinger, og den her særlige Lindgren-stemning, den er jeg meget tiltrukket af i dag.

Hvad er traditionen i forhold til juleaften?

 Vi startede ud med flæskesteg og gås, for min mor kom ud af en landbrugsfamilie, og de havde deres egne gæs. Jeg har det mest fantastiske billede på nethinden af min mormor. Hun trak skørtet helt op over knæene, så de bare ben kom til syne, og så sad hun og plukkede gæs nede i kælderen i et rum fyldt med dalende fjer. Min mormor var et kæmpe madhoved, og min farmor var mere til drinks og god vin.

– I mit hjem var det mor, som stod for maden, men når sovsen skulle laves, så kom far på banen. Jeg har arvet hans sovse-skills. Min mor var fransklærer og en anelse frankofil, så hun havde tradition for at lave Bûche de nöel (fransk træstammekage, red.). Jeg har aldrig været vild med marcipan, så jeg var ikke vild med den, men bare den stod på bordet, så vidste man, det var jul.

– Min lillebror og jeg så Disneyshow, inden aftenen gik i gang. Vi dansede sindssygt meget rundt om juletræet og skulle næsten igennem hele salmehæftet og ende på ”Nu er det jul igen”. Vi tæskede rundt i huset, ud i haven og ud på gårdspladsen. Mine oldeforældre sad over i hjørnet og faldt i søvn, mens tingene stod på.

– I dag spiser vi også kalkun, fordi jeg har introduceret familien for det efter mine år i USA.

LÆS OGSÅ: Luise bor stadig med mand, børn og Mads: "Vores familie har bare en anden form"

Hvad har du taget med videre?

– Jeg videreført det her med ikke at være så traditionelt anlagt. Jeg har jo min søn Anakin med en mand, jeg ikke er sammen med, så halvdelen af gangene er han sammen med sin far. De første tre år af Anakins liv levede min mor stadig, så dér fejrede vi jul sammen. Da min mor så døde året efter, holdt han jul med sin far, og der tog jeg til Dubai. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at undgå nisser og juletræer – hellere palmer, strand og solskin. Det gjorde for ondt ikke at have ham. Jeg kunne ikke holde jul uden ham, så når jeg ikke har Anakin, rejser jeg.

– Sidste år fejrede Simon og jeg jul på Maldiverne, og derfor spurgte jeg Anakin i år, om vi skulle ud at rejse. Det ville han ikke, så derfor holder vi normal jul, hvilket vi ikke har gjort i rigtig mange år.

Har I nogle juleritualer?

– Vi går altid i kirke – Holmens kirke. Min mand er meget troende. Jeg tror, det handler om, at vi samles et sted for at mindes noget nostalgisk og forhistorisk. Når vi kommer tilbage, er det stort set kun sovsen, min far mangler at lave. Han kommer også i år. Vi bliver kun Anakin, min far, Simon, mig og vores hund Anton.

Er der visse ting, som skal være fremme hen over julen?

– Min mors tæppe, som hun har syet i hånden, skal være fremme. Jeg taler meget om hende, men tingene, hun har lavet, er kun fremme til jul. Borddækningen er også særlig, når der er gæster. Vi henter juletræ ved Dyssegård, hvor der er gløgg og og heste med bjælder på, jamen så er man allerede sendt afsted. Anakin er jo halvt svensk, så det er ren ”Emil fra Lønneberg”. Jeg starter ugen inden d. 1. december, hvor Anakin og jeg pynter det 2,5-3-meter store juletræ, og det resulterer jo bare i, at det er helt dødt, når vi når den 24. december...

– Jeg har sindssygt mange kasser med julepynt. Det skal være noget, der tricker forestillingen om jul på Astrid Lindgren-manér. Jeg er meget visuelt anlagt, og det må gerne stikke lidt ud og være anderledes. Men alt julepynt skal være væk inden nytårsaften, for jul og nytår hænger ikke sammen i mit hoved.

LÆS OGSÅ: "Julen kan nemt blive anmassende forstået på den måde, at den kan rumme et alt for massivt krav om idyl"

Har du ud over d. 24. en særlig dag i december?

– Fordi jeg har været jorden rundt tre gange og kørt efter mit eget show, har jeg ikke på den måde en speciel dag.

Dog holder jeg altid julehygge med mine venner, hvor vi spiller pakkeleg. Folk kommer altid op at skændes, og især børnene forstår ikke, at man må tage gaverne fra dem. Min far går oftest efter børnene bare for at lære dem, at livet er hårdt, ha ha.

Hvordan har din sygdom ændret julen?

– Jeg blev syg med dobbeltsidet nyresvigt d. 26. december 2015 og indlagt derefter. Vi havde holdt jul herhjemme med min svigermor, som døde to måneder senere. Alting var meget presset i den periode. Vi nåede lige at holde jul samlet, og det sætter vi pris på i dag.

– Min mand flyttede til England året efter for at spille for en engelsk klub. I juledagene afholder de ”Boxing day”, hvor britiske familier underholdes med bl.a. fodbold. Det var en ret speciel oplevelse at sidde på stadion d. 24. december, hvor jeg var dødssyg, med Anakin ved min side. Der var også noget fedt ved det, fordi stemningen var så god.

– Jeg er glad for, at Anakin sagde, at han ville holde jul hjemme i år, for der sker noget med én, når man er så syg – verden bliver meget lille. Nu handler det om dem, der er allertættest. Når man har rejst så meget, som jeg har, så overlapper alle palmerne og drinksene hinanden.

Hvordan vil du beskrive julestemningen?

– Verden er af lave lige nu, og det kan vi lukke ned for med hyggen – en naiv hygge. Vi lader som om, at vi bor i en verden med nisser og brunkager i en lind strøm. Vi skal først tænke på slankekure i morgen. Julen skærmer os mod virkeligheden med sin nostalgi, og vi mindes dem, der ikke længere er her. Det er det samme hvert år – magien ligger i gentagelsen. For hvornår gentager vi ellers os selv?

LÆS OGSÅ: Paprika Steen: "De juleaftener, hvor jeg har haft det rart, kan måske tælles på fem fingre"

Hvad er dit forhold til julegaver?

– Jeg har det, jeg skal have. Da jeg f.eks. fyldte 40 på Rigshospitalet og åbnede for en pakke med en Gucci-taske, tænkte jeg, at medmindre der lå en nyre nede i den, var jeg fuldkommen ligeglad. Når man er syg, er man ikke så super materielt fikseret. Alt det, jeg har, kan ikke være i en kiste.

– Jeg er mere glad for at give. For at trutte i min egen trompet: Jeg er rigtig god til at give gaver, fordi jeg skriver folks ønsker ned i løbet af året. Man skal gøre sig umage, når man vælger gaver. Men jeg elsker alle min søns gaver fra fritten, som altid har en historie tilknyttet.
Hvad har været den vigtigste gave, du har givet?

– Sidste år gav Anakin og jeg min far en bog, hvor der stilles spørgsmål til hele hans liv. Han skal aflevere den tilbage til os i år. Så har man alle de detaljer, man aldrig får sagt til hinanden – underholdning til masser af år.

Hvad tager du med dig ud af 2018 og med ind i 2019?

– Det har været et godt år. Jeg er stoppet med mine piller, som gav bivirkninger i alle mulige afskygninger. Jeg har fået sat skub i organsnakken med programmet ”Organer for livet”, så jeg undgik at svømme rundt i min egen dårligdom. Nu vil jeg gerne lave skuespil, og så har jeg min evige ventildrøm: en bog.