Jeg kan ikke tale med mine singleveninder om mit lykkelige parforhold

Forleden befandt jeg mig på en café i indre København sammen med en rigtig god veninde og ti kamikaze-shots. Klokken var otte om aftenen, men det var virkelig koldt udenfor. Vi drak både varme i kroppen og lidt til sjælen, og der gik ikke lang tid, før vi skiftede fra samtaleemner som "hvordan går det med dig på arbejdet?" til de mere følsomme af slagsen. Du kender scenen. I vores tilfælde endte vi i diskussionen: "hvorfor er det, jeg ikke kan tale med mine singleveninder om mit parforhold?"

Jeg har en dejlig kæreste, som er sød og skøn og en sjælden gang pisseirriterende. Nogle gange er han det lidt oftere, og dér tager jeg mig selv i at bemærke, at det kun er problemerne, som mine singleveninder gider høre om. Og eftersom vi ikke har mange af dem, kan du nok gætte dig til, hvor ofte vi taler om mit parforhold. Omtrent lige så sjældent som varmeregningens ankomst.

Følelsen kom op i mig, fordi min veninde og jeg talte meget om vores kærester den aften. Gode oplevelser, sjove episoder og hverdagen. Jeg kunne mærke, hvor meget jeg savnede det. Nogle gange er det sgu rart at få talt lidt om, hvordan det går på hjemmefronten, selvom det ikke er de mest sindsoprivende historier.

Mens jeg skriver det her, får jeg lige en trang til at forklare, at jeg ikke har intention om at overøse mine veninder med anekdoter fra min og min kærestes seneste SMS-korrespondance. Den handler om, hvem der køber aftensmad. Der er grænser for galskaben.

For jeg har da også selv prøvet at lægge øre til fire timers snak om en venindes kæreste, mens hun guidede mig detaljeret igennem deres sidste samtale. Den handlede om, hvem der elskede hvem mest. Og der blev tilføjet en sukkersød stemme, når hun beskrev, hvad han havde sagt. Spoiler alert: De elskede hinanden lige højt. Selv med en dejlig kæreste derhjemme, var jeg da lige ved at få kvalme. Mest over den manglende situationsfornemmelse.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: Skal vi virkelig bare tage os sammen?

Jeg vil bare kunne fortælle lidt om mit parforhold en gang i mellem, uden at jeg kan se, at mine singleveninder zoner ud mentalt og giver et monotont autosvar, fordi de er uinteresserede. Forleden fik jeg sågar et tak fra en singleveninde, fordi jeg ikke taler så meget om min kæreste. "Det er dejligt, for som single kan det være svært at høre på," sagde hun. Hvad er det for noget?

Jeg kan godt sætte mig ind i, hvis det er misundelse. Jeg har også været single i mange år. Men nogle gange må man simpelthen æde det grønne monster i ens mave. Spørg ind til parforholdet, og lyt når der en gang i mellem kommer en lille historie. Det kan ikke passe, at man skal tage så meget hensyn til hinanden, at man ikke kan dele så stor en del af ens liv.

Det gælder faktisk i alle situationer, hvor det går ens veninder godt. For jeg kan ikke være den eneste, der har siddet i et selskab, hvor en store nyhed næsten blev overrumplede af den misundelige lugt, der bredte sig i rummet. Det er simpelthen ikke godt nok.

Hvis det skyldes manglende interesse, så synes jeg lige, man må oppe sit game som veninde.

Min opfordring går på, at vi giver hinanden lidt mere plads til at dele de dejlige nyheder og glæde os på hinandens vegne. Vis interesse, selvom det ikke siger dig så meget. Ellers ender det med, at din veninde tager sine nyheder med til andre veninder, hvor hun får positiv respons. Det kan skabe en kløft mellem jer, og en dag spørger hun heller ikke så meget ind til dine gode nyheder og spirende forhold. Jeg taler af erfaring.

Giv din veninde en ordentlig krammer næste gang, og spørg hende, om hun stadig er forelsket i sin søde kæreste efter så mange år, og om de hyggede sig, sidste gang de var ude at spise. Vi får et lille behov dækket, og vi bliver sgu så glade.

LÆS OGSÅ: De tre største myter om barbering

LÆS OGSÅ: Instagram flyder over med veltrænede gravide. "Skræmmende tendens," mener eksperter

LÆS OGSÅ: Ditte og Louise: Vi gider ikke holde kæft og være smukke