22-årige Marie er professionel gamer: “Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne være tryg”
SPONSORERET indhold

22-årige Marie er professionel gamer: “Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne være tryg”

Livestreamning, Fortknite, YouTube og Twitch er for mange fremmedord, men for Marie Watson er det hendes arbejde. På internettet lever hun af at underholde folk ved at chatte, quizze og spille. I ALT.dk's nye podcast kan du blive klogere på, hvordan og hvorfor hun lever af sit online univers.

Af:: Rikke Romme Foto: Privat
12. nov. 2019 | Livsstil | ALT.dk

- ​Min energi, humor og personlighed har nok taget mig til, hvor jeg er nu. Jeg er ikke særlig god til spillene, men jeg tror, jeg kan give noget, som andre ikke kan: et sted at være tryg, et sted hvor man kan møde venner og have det rigtig fedt.

Sådan siger 22-årige Marie Watson som forklaring på hendes popularitet på platformen ​Twitch​, hvor hun til hverdag spiller Fortnite og chatter med hendes 68.000 følgere, når hun ikke producerer videoer til YouTube.

Læs også: Her er de bedste podcasts fra Talk Town (annonce)

For knap tre år siden kunne Marie Watson kalde gaming og videoer for hendes fuldtidsarbejde. Populariteten handler ifølge hende om, at hun har turde tage springet og “gå all in”, hvilket du kan høre hende fortælle mere om i et nyt afsnit af ALT.dk’s podcastserie ‘Min historie’. Her forklarer Marie Watson, at hun med sin voksende følgerskare af folk fra 8 til 50 år vil bruge sin kanal konstruktivt: 

- ​Jeg har et ansvar for at guide dem og give dem et sted, de kan være trygge. Det gør jeg meget ved at snakke om ting, de er interesserede i og lytte til dem. Jeg giver dem for eksempel råd til, hvordan man behandler andre folk, og hvad man gør i forskellige situationer, forklarer hun.

En online løvefamilie

Det hele startede med skærmtrolden Hugo, Playstation-spil og senere hen computerspil som Battlefield, Minecraft og League of Legends. Gaming har altid været Maries hobby, men på nogle tidspunkter har det også været en flugt fra en virkelighed, der indebar børnegigt og angst:

- Mine følgere hjælper også mig. Hvis jeg er sur eller ked af det, så bruger jeg også dem, ligesom de bruger mig, og det var dét, jeg søgte, da jeg startede på Twitch: et rum hvor jeg selv kunne komme væk, møde folk, der ikke vidste, hvem jeg var, og hvad jeg kæmpede med.

Læs også: Hør historien om Luise, der deler seng med én mand og børn med en anden

I dag nyder hun både sin online og offline verden, men er stolt af det, hun kalder sin ‘løveflok’, som tæller Marie og hendes følgere.

- ​Alle har noget med i bagagen, som de kan bruge mit frirum til. De kan snakke med mig, hvis de har problemer, hvis deres forældre skal skilles, hvis de bliver mobbet i skolen, ikke har nogen venner eller de er kommet op at skændes med søsteren. Så kan de komme ind til mig og snakke med mig eller nogen af alle de andre, som også er på min kanal, for vi er lidt en slags stor familie. Vi kalder os ‘en løveflok’, fordi man som løver holder sammen.

Hendes følgere kalder hende endda ‘Marie-mor’ eller ‘pædagog’ for i hendes univers bliver store som små, sjove som alvorlige emner taget op.

Men hvordan når man overhovedet dertil i en alder af 22 år? Hvad går det store online fællesskab egentlig ud på, og er der ikke grænser for, hvilke problemer man kan "fikse" på nettet?

Bliv meget klogere på Marie Watsons arbejde, hobby og online-liv i det nye podcastafsnit af ‘Min Historie’, hvor hun også fortæller om fordele, ulemper og fordomme ved hendes hendes alternative job.

Anbefalet til dig