Mikael Bertelsen: ”Min egen far var for vild og festede og drak for meget til at kunne passe vores børn”

Er du frisk?

"Jeg var til Mads Brüggers fødselsdag i går aftes, og når jeg har sovet meget lidt, kan jeg blive meget aggressiv."

Mikael Bertelsen kigger på menukortet.

Hvad vil du have?

"Jeg skal have røræg. Jeg havde en periode, hvor jeg lavede det ofte. Jeg gik meget detaljeret til værks. Hvad hed ham kokken, der tog sit eget liv?"

LÆS OGSÅ: Oh Land: "Det er rigtig svært ikke at være sammen med sit barn juleaften"

Anthony Bourdain?

"Ja. Jeg fandt en video med ham, hvor han meget detaljeret forklarer, hvordan han pisker to æg let sammen med bittesmå stykker smør. Massen skal have en sejhed, og det gør ikke noget, at hviden og blommen ikke er totalt pisket sammen. Det skal på panden ved mellemvarme, og du må ikke vende ryggen til det, overhovedet!"

Tjeneren kommer ned til bordet: "Vil I have lidt at spise?"

"Hvordan laver I jeres røræg? Vender I ryggen til dem? Svar mig!"

Mikael Bertelsen griner. Sådan hakkende.

"Det er, når røræggene kommer, at jeg eksploderer! Det er det, der skubber mig ud over kanten."

Nu kommer grinet længere nedefra. Han mener det. Altså, at det er sjovt.

Er du A- eller B-menneske?

"..."

Der går et minut.

"B. Tror jeg."

Hvad kan være afgørende for, om en dag starter godt eller skidt?

"Jeg er meget følsom over for lyde. Den bedste måde at blive vækket på er til lyden af mit eget vækkeur, som jeg har fået af Malou (Aamund, Mikael Bertelsens hustru, red.) Det er et digitalt vækkeur i en trææske, hvori der hænger en form for xylofon og en lille gummihammer i et snoretræk. Den første lyd, den laver, lyder, som om den er 1.000 kilometer væk. Det er en meget behagelig lille lyd, ligesom en syngeskål. Men snoretrækket har nu i en længere periode været i stykker, så vi har desværre været nødt til at bruge Malous mobil. I en hel måned var det Roberta Flacks Feel Like Makin’ Love, der vækkede os."

Hvordan går det med søvnen?

"Efter jeg ikke længere har et arbejde, hvor jeg får 200 emails om dagen, har jeg fået meget søvnkvalitet tilbage. Mobiltelefonen er blevet lanceret for os som noget, der ville gøre vores liv nemmere, og man fik den endda af sit arbejde! Der var ingen, der sagde, at den er helt gal, hvis du ligger klokken to om natten og svarer på emails. Jeg bilder mig ind, at jeg kan styre og kontrollere alting, men telefonen havde sneget sig ind på mig, og jeg skulle afgiftes."

Hvornår vidste du, at den var gal?

"En dag, hvor jeg tog på arbejde og havde glemt min mobiltelefon, og jeg blev nødt til at tage hjem og hente den for at kunne arbejde. Der var også dengang, jeg var på en af mine vandreture…"

Så kommer røræggene.

"Der må jeg bare sige…"

Mikael Bertelsen kigger på bunken af rodede æg med påhæftet bacon.

"Det går simpelthen ikke! Vi har et kæmpeproblem!"

Alle holder vejret. Så griner han. Så griner vi alle.

"Hvor kom jeg fra? Jo. Jeg var på en længere vandretur i Japan, hvor jeg deponerede min mobiltelefon ved start. I begyndelsen havde jeg fantomsmerter i lommen. Men hen over de fem uger fik jeg en oplevelse af at blive tørlagt, og tiden begyndte at gå langsommere. Da jeg fik telefonen tilbage, havde jeg modtaget tusindvis af emails, men de fleste var rent tidsspilde. Konflikter havde løst sig selv. Det er ligesom Churchill, der sov til middag under Anden Verdenskrig. Han var oppe imod det ondeste, verden nogensinde havde set. Alligevel tog han en lur. Hvis du i dag siger til en mellemleder i en bank i provinsen: "Du kunne også tage en middagslur," tror de, at hele verden ville falde sammen."

Hvor er det bedste sted i hele verden at spise morgenmad?

"I to år boede jeg udenfor New York, fordi min kone havde et arbejde i byen, mens jeg havde taget orlov. Ved en udfaldsvej ved motorvejen, og overfor en bilvask, lå en Joe’s Diner, der ikke var bevidst om, at den var autentisk. Der kunne jeg enormt godt lide at komme. Når jeg havde afleveret vores"ældste datter i skole, kørte jeg derhen. Så sad jeg bare der. Det var en tidslomme med fred."

LÆS OGSÅ: Marie Askehave: "Det er en ret vild beslutning, når man kommer fra Nordjylland"

Tjeneren kommer: "Hvordan er æggene?"

"De er perfekte."

"Har du overhovedet smagt dem?"

"Nej."

Mikael Bertelsen griner.

"Det svinger meget i dag," siger han så.

Han samler æg op med gaflen.

“Jeg skal jo være morfar."

Ja?

"Min egen far var for vild og festede og drak for meget til at kunne passe vores børn. Så hvis jeg går ned og køber en is med mit barnebarn, er jeg mønsterbryder inden for bedsteforældre-genren. Jeg glæder mig til at blive morfar."

Fotografen instruerer Mikael Bertelsen. Han må godt sætte sig lidt længere ud på stolen for at fange lyset.

"Ser jeg meget træt ud?"

Han får øje på sig selv i den blanke ske, han har i hånden.

Hvad ser du?

"…"

Han kigger længe på skeen.

"Jeg vender jo på hovedet. Hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg en idiot. En lidt naiv jubelidiot, som hænger fast i noget underligt mediefikumdik."

Han griner helt nede fra maven, hvor de ikke-rygvendte, smørpiskede røræg nu også befinder sig.