Pernille Beckmann Venstre Kommunalvalg
SPONSORERET indhold

ALT for damernes kandidatstafet: Mød Pernille Beckmann

ALT for damerne sætter fokus på de kvindelige kandidater til kommunalvalget. Derfor har vi lavet en kandidatstafet, hvor kvindelige kandidater får lov til at svare på tre spørgsmål og give stafetten videre til en anden kvindelig kandidat, de har respekt for.

Af: Redaktionen Foto: Storyhouse Egmont og Presse
12. nov. 2021 | Livsstil | ALT for damerne

Pernille Beckmann, Venstre, Borgmester i Greve Kommune

Hvad er din mærkesag?

Overskrifterne for mine mærkesager er: Sikker økonomi, værdig ældrepleje, grøn kommune, velfungerende dagtilbud med høj kvalitet, et aktivt idræts, fritids og kulturliv, mindre støj og et aktivt erhvervsliv.

Hvad betyder det konkret for borgerne i kommunen, at der er kvindelig repræsentation i byrådet?

Det betyder, at byrådet afspejler befolkningen. De beslutninger der skal tages, bliver meget bedre, når der er forskellige mennesker bag. Mænd og kvinder bidrager med forskellig nuancer.

LÆS OGSÅ: Kend din kvinde, før du stemmer: Tag ALT for damernes kandidattest

Hvad betyder det for dig at have andre kvinder omkring dig i kommunalpolitik?

Jeg har haft stor gavn af andre kvinder. Vi har drøftet mange praktiske udfordringer i forhold til at få en dagligdag til at hænge sammen, når man også har børn. Så det at have en god kvindelig kollega at kunne sparre med både i forhold til sammenhæng i jobbet og i forhold til at træffe politiske beslutninger er guld værd.

Hvem giver du stafetten videre til – og hvorfor?

Det gør jeg til Sisse Marie Welling fra SF i København. Og det gør jeg fordi Sisse er en ildsjæl. Hun er typen der bryder med tanken om, at kvinder og små børn ikke kan gå hånd i hånd i politik, hun kan se bort fra partipolitik for at få enderne til at mødes, og så er hun dygtigt, sød og super behagelig at være sammen med, og en af de kollegaer jeg holder meget af.

Læs med videre i stafetten her.

Anbefalet til dig