ALT for damernes kandidatstafet: Mød Sisse Marie Welling
ALT for damerne sætter fokus på kvindelige kandidater til kommunalvalget. Derfor har vi igangsat en kandidatstafet, hvor kvindelige kandidater får lov til at svare på tre spørgsmål for derefter at give stafetten videre til en anden kvindelig kandidat, de har respekt for.
Sisse Marie Welling, SF, Borgmester for sundhed og omsorg i Københavns Kommune
Hvad er din mærkesag?
Jeg har faktisk flere mærkesager som er særligt vigtige for mig - vi skal have gjort op med Københavns dødsensfarlige luftforurening, vi skal have sat klasseloft i vores folkeskoler, og vi skal have mange flere pædagoger til at kunne bo og arbejde i vores by, så minimumsnormeringerne kan mærkes af børnene, hver dag. Men den store vision, jeg altid vender tilbage til er, at København skal være verdens bedste by, at være barn i.
Hvad betyder det konkret for borgerne i kommunen, at der er kvindelige repræsentation i byrådet?
Helt konkret handler det om, at vi alle sammen har nogle at spejle os i, og at byrådet bedre kan tage beslutninger som afspejler de behov som borgerne har, når der sidder så mange forskellige mennesker, som muligt. Det betyder, at piger vokser op og ved, at kvinder også kan være politikere og borgmestre, og gå forrest, når vi tager beslutninger i samfundet.
Hvad betyder det for dig, at have andre kvinder omkring dig i kommunalpolitik?
Det betyder enormt meget. Det betyder, at der sidder andre med den særlige livsoplevelse det er, at være kvinde, omkring bordet. Og det giver noget sammenhold. Det betyder også, at det kan være nemmere at rykke på nogle af de politiske beslutninger, som traditionelt har vedrørt kvinder, eller hvor det oftere er kvinder end mænd som oplever problemerne på egen krop - fx barselsfordeling, fødendes vilkår og skæv rekruttering.
Hvem giver du stafetten videre til - og hvorfor?
Den første jeg tænker på er Christina, borgmester i Holbæk. Jeg har kæmpe respekt for den måde hun samler kommunen på, og både går forrest i de svære forhandlinger, og står nede i ølteltet til byfesten. Hun er på samme tid politisk leder, og et menneske, som tør at dele de svære ting - både fx med hendes sukkersyge og, at de - ligesom os - kæmper med at få social- og sundhedspersonale nok til at få ældreplejen til at hænge sammen.
ALT for damerne og ALT.dk har i anledning af kommunalvalget den 16. november 2021 fået udviklet vores egen kandidattest – med kun kvindelige kandidater.
Det gør vi for at sætte fokus på den skæve repræsentation i kommunalpolitik, hvor kun hver tredje er kvinde.
Vi kalder testen Kend din kvinde, før du stemmer, og her kan du finde den kvindelige kandidat i din kommune, som matcher dig bedst.
Spørgsmålene centrerer sig om de 10 emner, som danske kvinder ifølge en rundspørge, ALT for damerne har foretaget i samarbejde med Norstat, ser som de vigtigste i kommunalvalget.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.