Om få sekunder vises den første film i Malling Bio i to år. De fire nye ejere, Morten, Anja, Mette og Rasmus, står alle foran filmlærredet for at præsentere sig. Og så er det lige ved, at Mettes film knækker – på den gode måde.
– Det ramte mig bare: "Gud, det er vores", og jeg kiggede over på Morten og Anja og Rasmus, "Det er os, og nu står vi her, og der sidder nogen i salen, som er kommet for det" – det var vildt, syntes jeg, og jeg blev helt rørt.
– Nej, det var ikke mange ord, du fik sagt den dag, bemærker hendes mand, Rasmus, mens Morten fortæller, at "Ved fjerde forestilling kunne Mette fuldføre sætninger uden at græde".
– Men der var også gæster med tårer i øjnene, og nogle kommer stadig og er oprigtigt rørte over, at det her sted lever videre. Det er meget bekræftende, siger han.
Det var i påskeferien 2025, at parrene Morten og Anja Østergaard og Mette Ingerslev Gertsen og Rasmus Ingerslev Andersen satte åbningsfilmen på, og de og deres syv børn har nu tændt for mange hundrede film og overrakt mange tusinde bakker popcorn.
For det er gået over al forventning med deres tofamilies-projekt: at genoplive det 80 år gamle sted i Malling syd for Aarhus. Men det gav ikke sig selv, at de skulle blive biografejere.
En anden verden
Parrene lærte hinanden at kende ved at have børn i samme klasse. Og mens Morten og Anja flyttede til Malling for ti år siden, flyttede Rasmus hertil som syv-otteårig, og Mette voksede op her. Hun har mange minder fra sal 1 og 2 i Malling bio.
– Den første film så jeg som cirka seksårig i 1980'erne, fortæller hun.
– Jeg kan huske, at jeg syntes, filmen var uhyggelig, og at det var lidt voldsomt at sidde i biografmørket. Mine forældre insisterede på, at film skulle ses i biografen. Hvis man så film derhjemme, var det Olsen-Banden, som var optaget på videomaskinen. Og jeg elskede at komme i biografen sammen med min far.
Måske fordi her var ro og fokus. Det var en totalt anden verden at træde ind i.
Mette og Rasmus har også minder om at leje moviebox og videofilm her i Malling bio og gå i skolebio.
– Det var hyggeligt at være i biografen med dem fra klassen. Og i syvende klasse betalte jeg selv og så 'Titanic' seks gange, fortæller Mette. – Den varede tre timer. Jeg syntes bare, den var fantastisk, og sidste gang købte jeg billet til første række, for der kunne jeg næsten få fornemmelsen af, at vandet kom ned i hovedet på mig.
Da Morten og Anja flyttede til byen, begyndte de og deres børn også at komme her. Malling bio var en særlig biograf, har de alle oplevet. I mange årtier var den ejet af Per Hauberg og hans mor Else, som gjorde stedet personligt. Per var kendt for at være en nørdet og vidende film- og biografentusiast, og han og moren havde hund i biografen.
– De havde to hunde, der lå der, hvor man sidder inden filmen, den ene var en kæmpe stor sanktbernhardshund, som man skulle træde henover for at komme gennem døren, husker Rasmus:
– Så vidste man, at man var i Malling bio.
Per vidste alt om film og var en ener, er de enige om.
– Han kunne årstal på alle film og vidste alt om de ypperste tekniske ting ude bagved. Vi føler, stedet er hans stadigvæk – det var hans livsværk, siger Morten.
– Det er vi ydmyge overfor, betoner Anja.
Hul i taget
At de to par blev biografejere, skyldes, at Morten var ukuelig.
– I 2019 spurgte jeg Per, om jeg måtte drive biografen videre, når han stoppede, men så blev han syg, og der kom corona, og vi fik aldrig holdt møde.
Da biogafhuset i 2024 kom til salg, var Morten inde og se det.
– Det regnede ind i sal 1, og det var på mange måder en stor mundfuld, men jeg tænkte, "ah, når vi lige har sovet på det, så gør vi det."
Prisen viste sig dog at være for høj, og Morten var i flere banker, der ikke ville låne ham pengene, så han opgav tanken. Til sidst kom nedrivning på tale.
– Men så faldt prisen, og jeg syntes bare, det kunne være en fantastisk udfordring, og ville gerne gøre noget lokalt – en biograf har en særlig plads i mange danskeres hjerte. Så jeg sendte en sms til Rasmus og Mette: "Hvis jeg siger Malling Bio, hvad siger I så?"
– Jeg sagde, at det kunne da være fantastisk, fortæller Mette.
– For jeg kunne heller ikke holde ud, hvis den skulle rives ned.
Selv om de alle har fuldtidsarbejde ved siden af, har ingen af dem fortrudt projektet til glæde for byen. Det er ikke meningen at tjene penge på biografen, så det, der kommer ind, bliver investeret i stedet, og de har selv malet og shinet den gamle biograf op.
Det tog en måned at gøre den klar til genåbning. De har også flere planer, men ikke alt bliver lavet om.
– Vi viderefører stedet og holder liv i folks barndomsminder, og det synes jeg er fantastisk, siger Anja.
Morten er den, der er her mest – og han elsker det.
– Det er super hyggeligt at snakke med folk, og jeg kan godt lide at gøre en indsats for lokalområdet – det giver mening at skabe gode oplevelser lokalt. At købe 80 års historie giver også noget.
Rasmus, Anja og Mette tilslutter sig:
– Vi snakker tit om, at hvis Per sidder og kigger med et eller andet sted fra, så er vi sikre på, han smiler.
