Ulrikke Falch kunne ikke mærke sig selv. Nu har hun slettet sin Instagram og er begyndt i terapi

Det seneste år er der sket noget med Ulrikke Falch.

For første gang nogensinde tænker hun på fremtiden.

Tidligere lå den i næste måned. Men nu drømmer hun om det, der kommer; for eksempel om at tage et kørekort og studere til lærer.

Det er en ganske ny følelse for 23-årige Ulrikke Falch, der egentlig gerne vil leve et ”normalt liv”, men som har haft en psyke og et liv i offentligheden, der ikke har tilladt det.  

”Jeg har været så alvorligt syg i perioder, at jeg ikke har kunnet tænke så langt frem. Jeg vidste ikke, hvor jeg kom til at være et år fremover, og det var ikke muligt at lægge planer,” siger hun til ALT.dk.

”Men nu tænker jeg på fremtiden. Og det føles helt fantastisk, at jeg har mulighed for det.”

Tage ansvar – for sig selv

Siden Ulrikke Falch som 18-årig blev kendt som den naive og usikre Vilde i tv-serien SKAM, har hun med stor succes gjort sig til talerør for sin generation af unge kvinder, der har vondt.

Hun har til sine mange følgere på Instagram delt sin smerte og tanker om krop og angst og dårligt selvværd. Hun har lavet en dokumentar om feminisme og skrevet en bog, Jenteloven, der vil ”kæmpe for en verden uden snæversynede kropsidealer, forskelsbehandling, chikane og uretfærdighed”.

Hun har været nomineret til priser, hun ikke ville tage imod, fordi hun ikke ”behøver en pris for at vide, at det, jeg gør, er vigtigt”.

Ulrikke Falch har været stemmen, der ikke kunne overhøres.

Og hun har insisteret på at være den – også selvom det har ikke været omkostningsfrit.

For hun er som sine følgere et ungt og skrøbeligt menneske, der er ”meget sårbar overfor tilbagemeldinger, der ikke er gode.”

Men trods dødstrusler og hadefulde kommentarer, der kun har bekræftet hende i det, hun i forvejen tænkte; at hun er ”opmærksomhedssyg”, at hendes krop ikke er god nok, har Ulrikke Falch følt et ansvar for at hjælpe andre.

”Jeg har altid været den, der har taget imod. Jeg har altid været syg, været ked af det og haft brug for, at andre hjalp mig. Så da jeg endelig fik muligheden for at hjælpe andre, så tænkte jeg, at det var ekstremt vigtigt. Jeg følte, jeg havde et ansvar,” siger hun.

”Men jeg har indset, at jeg ikke er et sted, hvor jeg skal tage ansvar for… eller jeg kan ikke hjælpe andre nu, fordi jeg arbejder med mig selv.”

Ulrikke Falch vil i den nye dokumentarserie "Ulrikke uden skam" være ansigtet på dem, der har det svært.. Selv kæmper hun med en psyke, der ikke altid vil makke ret. Foto: The Bunch/ TV 2

Farvel til 1 mio. følgere

I februar i år slettede Ulrikke Falch sin Instagramprofil og sagde farvel til over en million følgere og lukrative influenceraftaler, der kunne gøre hende gældfri, for i stedet at fokusere på at få det godt på ”indersiden”.

Et begreb, hun nævner flere gange. Som om mennesket kan vendes på vrangen, og indersiden står i kontrast til ydersiden.

Og måske er det meget sigende for Ulrikke Falch – SKAM-stjernen, forfatteren, debattøren, aktivisten. Hende, der har opnået mere på sine 23 år, end de fleste gør på et liv.

For berømmelse har som bekendt også en pris, og den har Ulrikke Falch ikke talt så meget om. Før nu.

”Jeg har lyst til at vise kompleksiteten af et menneske. Jeg har lyst til at ruske lidt ved den illusion, mange har med mennesker i offentligheden. At det altid går så godt, at de tjener så mange penge. Vi har en særlig kutyme med at se op til mennesker på tv, men jeg har lyst til at vise, at det er menneskeligt og normalt at have problemer.”

Det er også missionen i den nye TV2-dokumentarserie ”Ulrikke uden skam”, hun medvirker i.

Hvor hun på en hotelseng med pudderdåsen og mascaraen og make-up-pungen spredt ud over sengen græder ind i kameraet, mens hun prøver at ringe til sin mor, der ikke svarer. Hvor hun fortæller, hvor dårligt hun egentlig har det.

At hun skylder over 100.000 kroner til sin far, at hun kæmper med forholdet til sin mor, der på grund af psykisk sygdom har været fraværende i perioder af hendes liv, at hun går i terapi to gange om ugen og er blevet diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen ”emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”, der gør det svært at "regulere sine følelser."

At hun er en ung pige med ondt i livet.

”Jeg er meget usikker på, hvem jeg er og har altid været det. Og da jeg blev offentlig, forstod jeg, at jeg kunne påtage mig en rolle. Det var meget positivt pludseligt at vide, at okay, jeg skal være et forbillede. Du skal engagere dig i feminisme og kropspositivisme. Men det holdt ikke. Jeg havde det jo ikke godt på indersiden.”

Det var en distraktion

Egentlig skulle dokumentarserien ikke have handlet om Ulrikke Falch. Hun skulle have ageret tv-vært og interviewet andre om influencerbranchen, og hvad eksponering fra en ung alder gør ved ens selvbillede. Men Ulrikke Falch havde det for dårligt – på indersiden – til at lade som om.

”Og jeg ville gerne have, at de (tv-holdet, red.) skulle være med på min rejse mod at få det bedre.”

Men hvorfor lade den offentlighed, der kun har forværret hendes i forvejen sårbare psyke, komme helt tæt på – igen? Hvorfor nu, når hun blot få måneder forinden valgte at slette sin Instagramprofil af netop den årsag, at den gjorde hende så ondt?

”Jeg har lært, at selvom jeg er ærlig og åbner op for nogle ting, som er meget intime, så ved jeg, at det ikke er hele mig. Et tv-program kan ikke fremstille et helt menneske. Så selvom dokumentaren er meget ærlig, er der også sider af mig, som jeg ikke viser. At have det i baghovedet, at jeg er meget mere og ikke afslører mig selv helt, hjælper. Hvis folk har meninger om mig, har jeg styrke nok i mig selv til at sige: ’Du kender mig ikke.’ Og det har jeg ikke haft før,” forklarer Ulrikke Falch.

Ulrikke Falchs far har altid været en stor støtte. Også i de perioder af hendes barndom, hvor Ulrikkes mor har været indlagt på psykiatrisk afdeling, foræller hun i dokumentaren. Foto: The Bunch/ TV 2

Da optagelserne til dokumentaren begyndte i maj sidste år, indså hun, at den største fejl, hun indtil da havde begået, var ikke at tage sine følelser alvorligt.

Det resulterede i, siger hun, en smerte afløst af for meget druk, fester og søgen efter bekræftelse hos andre end sig selv.

”Jeg har haft en distraktion og oparbejdet nogle mestringsmekanismer, som ikke har fungeret de sidste syv-otte år. Jeg har fjernet mig mere og mere fra… mig selv,” siger hun og refererer til sine mange Instagram-posts: Med funny faces og dansevideoer med blævrende numse, dobbelthager og før-efter billeder af et angstanfald.

”Og det, der er fucked up, er, at det, der gav mig følelsen af bekræftelse, egentlig også var grundlag for angst. Og følelsen af afvisning,” siger hun.

”Når jeg mistede følgere, modtog negative kommentarer eller ikke fik likes nok. Det var dér, jeg følte mig meget afvist. Jeg var bange for ikke at være sjov nok, cool nok, politisk engageret nok...”

Bruger en ny del af hjernen

Men i juli sidste år tænkte Ulrikke Falch, at det ikke kunne fortsætte at leve sådan. Med en yderside, der ikke matchede indersiden.

Hun blev nødt til at fjerne de ting, som ikke var gode for hende. Og ”finde nye og mere langsigtede løsninger,” siger hun:

”Man kan godt vide, at man begår mange fejl, men man gør det jo af en grund. Man gør det, fordi man ikke ved bedre. Jeg gjorde det i hvert fald, fordi jeg ikke vidste bedre.”

Den første del af løsningen var at fjerne sig fra Instagram. Og aldrig komme tilbage: ”Jeg er færdig med Instagram”.

Den anden var at begynde i terapi for at lære at leve med sin personlighedsforstyrrelse.

”Diagnosen har givet mig så meget mere håb om, at jeg ikke behøver at have det så vanskeligt, som jeg har haft det. Der findes behandling for det, der findes en løsning. Nu går jeg i terapi to gange om ugen, og det fortsætter i nogle år. Jeg har forpligtet mig langsigtet på konstant at arbejde med mig selv.”

Ulrikke Falch og hendes tvillingesøster, Emilie, er udadskillige, men også meget forskellige. Mens Emilie er hende, der "ikke larmer", har Ulrikke altid kunnet høres. Foto: The Bunch/ TV 2

Og den tredje var at være ærlig omkring sine følelser – overfor sig selv og andre, fortæller Ulrikke Falch.

”Alle spørger, hvordan går det, men der er jo ingen, som egentlig svarer helt ærligt. Vi er alle meget optaget af, hvad andre tænker om os, og det er skamfuldt at tale om, at man har det dårligt, fordi man gerne vil fortælle folk, at det går godt. Men det har været svært for mig at sige, så derfor har jeg prøvet ikke at snakke om det,” siger Ulrikke Falch.

”Og så er der også mange fordomme om personlighedsforstyrrelser. Meget af det kommer af uvidenhed, blandt andet fordi man tænker, at det er ustabile personer, og mennesker, der er opmærksomhedssøgende. Det er vanskeligt at være ærlig om, at jeg er… har…,”

Ulrikke Falch øver sig stadig.

Både i at være ærlig omkring, hvordan hun har det, men også i at tro på, at fremtiden tilhører hende og rækker længere end en måned frem.

”Det føles som om, at jeg bruger en anden del af hjernen, som jeg ikke har haft, når jeg tænker på fremtiden. Jeg ser frem til mange ting.”

”Men jeg har det selvfølgelig stadig meget svært. Jeg synes dog, at det har været lettere i coronatiden, fordi alle har oplevet at have det svært. Så det har været nemmere at sige: Det er meget svært for tiden. Men jeg har håb, og det har jeg ikke haft før,” siger hun.