Anders Fogh Rasmussen: Mine børnebørn skal kende deres danske rødder

Hvordan jonglerede du de to nye
roller som Natos generalsekretær
og morfar?

Anders: Det var såmænd nemt nok. Det var jo en meget spændende tid. Martha blev født 14 dage, inden jeg forlod statsministerposten, og et af de første billeder af hende er fra afskedsreceptionen. Så det var en god periode, synes jeg. Jeg kan huske, at vores datter Maria og hendes mand kom og fortalte, at Martha skulle opkaldes efter min mor, som desværre døde meget tidligt. Det syntes jeg var rigtig fint.

Var I nervøse ved at jeres børn
skulle være forældre?

Anders: Overhovedet ikke!

Anne-Mette: Vi har hele tiden følt os trygge ved, at vores børn ville klare opgaven godt. Det betyder selvfølgelig ikke, at man er enig med dem i alt, hvad de gør. Slet ikke pædagogen hér.

Blander I jer meget?

Anne-Mette: Nej, jeg blander mig ikke, men jeg …

Anders (griner): Aaarh …

Anne-Mette: Jamen, der er forskellige måder at blande sig. Jeg siger bare min mening om tingene, og faktisk bliver jeg også ofte spurgt til råds. Det er heller ikke kun vores egne børn, der beder om mit besyv, det er også vores svigerdatter i USA. Jeg ved jo trods alt en ting eller to om børn. Derfor veksler jeg imellem at sige ‘okay, nu snakker jeg som farmor,’ og ‘nu snakker jeg som pædagog’.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Hvad bliver du spurgt om?

Anne-Mette: Hvis børnene for eksempel skændes, bliver jeg spurgt til råds om konflikthåndtering, og så afhænger det af situationen, hvordan jeg griber det an. Men jeg synes, det er så rart, at de overhovedet gider at spørge mig.

I har et travlt arbejdsliv. Hvordan får I tid til børnebørnene?

Anders: Da jeg var generalsekretær, var børnebørnene jævnligt på besøg hos os i Bruxelles, og vi var også ofte hjemme i Danmark. Da var det selvfølgelig en kæmpe fordel, at vi havde beholdt huset her i Nærum, for vores datter Maria bor kun fem minutter herfra sammen med sin familie. Det er straks værre med vores søn, Henrik, som bor i Chicago sammen med sin kone og tre af vores børnebørn. Dem ser vi desværre ikke lige så ofte, som vi kunne tænke os. Men jobbet som generalsekretær bragte mig ofte til USA, og så benyttede jeg lejligheden til at besøge dem. Og Anne-Mette var også jævnligt derovre, da vi boede i Bruxelles.Anne-Mette: I Bruxelles havde jeg ikke et fast job, så i de år havde jeg ofte mulighed for at rejse til Chicago og blive flere uger ad gangen. På den måde kunne jeg være sammen med vores amerikanske børnebørn på en mere intensiv måde.

Hvilket sprog taler I med jeres amerikanske børnebørn på?

Anne-Mette: Vi taler både dansk og engelsk til dem. Og vi læser også historier for dem på begge sprog.LÆS OGSÅ: Børnebøger: Skal vi ikke læse den, vi kender?

Hvor tit ser I alle seks børnebørn på én gang?

Anne-Mette: Denne sommer har været fantastisk og speciel, fordi alle har været samlet hos os. Amerikanerne er i Danmark en måned, og det er simpelthen så dejligt, at fætre og kusiner kan lære hinanden endnu bedre at kende. Det er en særlig tid for familien.

Hvad foretager I jer med dem?

Anne-Mette: Vi tager på udflugter, og vi leger i haven, spiller fodbold og hygger sammen.Anders: Jeg har lige haft de tre amerikanere med på Kronborg, hvor vi så et eventyr-teaterstykke, der hedder Hamlet Live. Jeg havde købt en hamletbog for børn, som vi læste inden, så de vidste, hvad stykket handlede om. Det var faktisk en ret stor oplevelse for dem. De tre danske børnebørn har også set stykket. Vi forsøger at introducere dem til dansk historie. De har også været med mig på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor de så våbenskjold – og maleriet af farfar/morfar, som hænger deroppe, og det syntes de var lidt skægt.

Forstår de, hvorfor der hænger et maleri af dig der?

Anders: Ja, det gør de. Men de har et indtryk af, at en statsminister er sådan én, der bestemmer alting. Gid det var så vel. Jeg havde også både Martha og Marcus med på Christianborg forleden for at fortælle dem lidt om Folketinget, og bagefter var jeg forbi disneybutikken med Martha, mens Marcus gerne ville ind at se på Lego Ninjago. Så jeg prøver at blande kultur med lidt børnesjov, når vi er sammen.

Hvordan var jeres forhold til jeres egne bedsteforældre?

Anne-Mette: Jeg var meget tæt knyttet til min farmor. Hun blev enke i en tidlig alder, så hun boede sammen med min familie. Jeg er opvokset på en gård, og i den ene ende var der en lejlighed, som hun boede i. Vi havde et særligt og meget tæt forhold til hinanden.Anders: Mine bedsteforældre boede et godt stykke fra mit barndomshjem, så jeg så dem ikke lige så ofte, som Anne-Mette så sin farmor. Men jeg var på ferie hos begge hold bedsteforældre hver eneste sommer; en uge hvert sted. Jeg har to brødre, men jeg var på ferierne alene. Jeg havde mine bedsteforældre for mig selv, når jeg var det, og det var skønt.

Har I sommetider ét barnebarn hos jer ad gangen?

Anne-Mette: Ja. Ofte. Børn i en søskendeflok har rigtig godt af, at man en gang imellem skiller dem ad og fokuserer på ét barn ad gangen.Anders: Helt enig. Det brugte vi også meget med vores egne børn. Jeg var på kanotur hver sommer med vores børn enkeltvis, da de var små. For mit vedkommende var det selvfølgelig lidt et forsøg på at kompensere for, at jeg var i København det meste af ugen. Det var i hvert fald det, der havde været ideen med det til at begynde med. Men det viste sig, at det også rent udviklingsmæssigt var en god ting. Børnene og jeg elskede de oplevelser på tomandshånd.LÆS OGSÅ: Peter A.G.: “Jeg synes, det er lige så stort at blive morfar eller farfar, som det er at blive far”Anne-Mette: De havde jo også hver sin oplevelse af de ture. Den ene gik for eksempel op i at overhale de andre kanoer på åen, den anden gik op i at have noget fint tøj med på turen, og den tredje elskede allermest at hygge sig på campingpladsen om aftenen. Børn er forskellige, og det skal man huske at sætte pris på.Anders: Man kommer tættere på sine børn og børnebørn, når man har dem alene, for de åbner op på en anden måde, end når de er med deres søskende, så jeg forestiller mig, at jeg på et tidspunkt skal ro i kano med børnebørnene.

Hvilke værdier kunne I godt tænke jer, at børnebørnene får med fra jer?

Anne-Mette: Jeg ønsker, at de skal have respekt for andre mennesker og behandle dem ordentligt. Det handler om takt og tone, synes jeg.Anders: Jeg synes også, det er vigtigt, at de kender til det sted, de kommer fra. Derfor gør vi meget ud af det historiske, når vi er sammen med dem. Især fordi vi har børnebørn, som er amerikanske statsborgere. Det er vigtigt, at de også kender deres danske rødder.

Hvad lærer I af dem?

Anne-Mette: De hjælper os blandt andet med at holde gang i spontaniteten igennem legen med dem. Man skal jo hele tiden være kreativ!

LÆS OGSÅ: Leder: Tak, bedsteforældre!

LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre

LÆS OGSÅ: Bedsteforældre gør børn tykke