Har du også et yndlingsbarn?
„En yndling? Nej, jeg elsker mine børn lige højt…“ …sådan siger de mange mødre. Men faktisk har 15 procent af alle mødre med flere børn én favorit i børneflokken.
Du elsker din børn over alt på jorden og kan ikke på nogen måde forestille dig, at du en dag skulle vælge imellem dem. lligevel er der en af dem, du bare har det nemmere, bedre eller noget helt tredje positivt med. Og så kan det være svært ikke at holde en lillebitte smule mere af ham. Har du det sådan, er du ikke alene.
Det er faktisk slet ikke sjældent at have et favoritbarn, viser en undersøgelse blandt ALT for damernes læsere, og det er helt naturligt at have et yndlingsbarn, forklarer ekspert.
ALT for damerne har spurgt 1.120 kvinder med mere end ét barn, om de har en favorit blandt deres børn, og 15 procent af dem svarer: “Ja, jeg må ærligt indrømme, at jeg har en favorit i min børneflok”.
Det er et ømtåleligt og tabuiseret emne, men børnepsykolog Margrethe Brun er ikke overrasket over resultatet.
– Forældre vil så gerne elske deres børn lige højt. Men i en børneflok er der ofte én, du spiller bedre med end de andre. Sådan er det jo i alle sociale sammenhænge. De allerfleste forældre elsker deres børn, men det at elske betyder også, at nogen er nemmere at holde af end andre. Det, der gør, at favoritbarn bliver favoritbarn er, at det falder ind i flokken. At du kan forstå det, forklarer hun.
Fem typiske favoritter:
Ifølge Margrethe Brun findes der fem børnetyper, som typisk bliver favoritter i en flok:
1. Den førstefødte:
Når en kvinder bliver mor for første gang, vækkes der følelser, som er enormt dybe, og hun føler en helt ny sårbarhed. Derfor får det førstefødte barn meget kærlighed og omsorg, og moren kan hurtigt tænke: ‘Sådan må et barn være’. Hun får derfor en overraskelse, hvis barn nummer to viser sig at være helt anderledes. Når det første barn var så skønt, bliver mange mødre usikre på, om de kan elske barn nummer to lige så højt.
2. Et barn som ligner os:
Kan vi genkende noget af os selv i et barn, kan det let blive et favoritbarn. Det er nemt at have med at gøre, fordi du kender dets reaktionsmønstre og forstår det. En fysisk lighed kan også skabe en unik følelse af samhørighed med barnet.
3. Et handikappet barn:
Et skrøbeligt og sygt barn vækker helt naturligt en mors omsorg, fordi barnet er hjælpeløst i flokken ude i den almindelige verden. Morens behov for at beskytte gør ofte barnet til en favorit.
4. Et barn af bestemt køn:
Er der tre drenge og en enkelt pige i børneflokken – eller omvendt – er der en god sandsynlighed for, at barnet med det “specielle” køn bliver en favorit. Ganske enkelt fordi det er noget særligt og har nogle andre personlighedstræk end resten af flokken.
5. Den sidstfødte:
Der bliver ofte taget ekstra godt hånd om rosinen i pølseenden. Den sidstfødte er den mindste, og det appellerer til omsorg og hjælp hos moren, en omsorg som de ældre børn ikke har brug for mere.
– Det er helt okay og naturligt at have et favoritbarn, fastslår Margrethe Brun og fortsætter:
– Men det er ikke okay ikke at gøre noget ved det i forhold til de andre børn i søskendeflokken. Så vær opmærksom på ikke åbenlyst at interessere dig mere for dit favoritbarn end for de andre, siger Margrethe Brun.
Dét skal du gøre, hvis du har et favoritbarn:
1. Spørg dig selv, hvorfor du nærer ekstra dybe følelser for et af dine børn og mindre for et andet
– Det kan være, at barnet, som ikke er din favorit, gør noget, du synes er irriterende, eller at I bare ikke er på bølgelængde. Du skal som det første acceptere, at barnet måske ikke har samme interesser eller temperament som dets søskende. Et andet godt råd er at erkende at ethvert barn har noget, man synes er så smukt. Men ethvert barn har også en side, der kan være svær at tackle eller forstå. Sådan er det med alle børn. Også favoritterne.
2. Italesæt børnenes forskelligheder positivt
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen opfordrer forældre til at udstråle kærlighed til alle deres børn og italesætte, at familiemedlemmer er forskellige og trives med forskellige ting.
For eksempel kan man sige: “Hør her, børn: Vi er en familie, og vi er forskellige personer med forskellige interesser. Lillebror elsker at ligge roligt på gulvet og tegne, mens storebror hellere vil tumle og sparke fodbold. Og begge dele er lige o.k. Far er god til det med at tumle og spille fodbold lige som storebror, og jeg kan godt lide at ligge på gulvet og tegne som lillebror. Der ligner vi hinanden lidt”.
3. Se verden via barnet
Når lighederne mellem dig og dit barn er åbenlyse, er der en god sandsynlighed for, at barnet bliver din favorit.
– Jeg hører også tit kvinder sige, at deres søn er som snydt ud af næsen på faren. Og det vækker varme følelser i mødre, når noget, de elsker, bliver genspejlet. Men har du et barn med de samme indre karaktertræk som dig selv, kan det også sommetider skabe en irritation og vrede, fordi du ser dine egne svagheder blive videreført, siger hun.
Selv om dit barn har dine gener, så er det bestemt ingen garanti for, at det har samme interesser eller temperament som dig.
– Det handler om at lære at se verden gennem barnets øjne. Barnet er født, som det er født. Spørg dig selv: “Hvad er det ved barnet, der gør, at jeg har svært ved at tage det ind i hjertet? Hvad er det, barnet rammer i mig?” Det kan være, at du selv er en skrøbelig og sensitiv kvinde, der elsker Mozart og blomster, og så kommer Superkarla buldrende ind i dit liv. Erkend først og fremmest, at du har fået et barn med nogle andre lyster end dig selv. Og forsøg at forstå, hvorfor det irriterer dig voldsomt, at hun hopper ned fra bordet. Måske er det, fordi du selv er typen, der kan lide kontrol og struktur. Dine egne børn kan være skruet helt anderledes sammen end dig selv, og det er værd at huske på, for det er det, der gør dig rummelig som forælder. Empati er noget af det allervigtigste, for når man kan sætte sig i børns sted, så lærer man at rumme dem alle sammen, siger Margrethe Brun.
4. En børnepsykolog kan være svaret
Kan du stadig mærke, at du har svært ved at holde lige så meget af dine andre børn som favoritbarnet, kan det være en god idé at besøge en børnepsykolog eller at drøfte det med en pædagog i børnenes institution. Det er også helt okay at sige til barnet: „Vi to har det sommetider lidt svært med hinanden, men jeg giver ikke op. Jeg skal nok finde ud af, hvordan finder vi ind til hinanden.
– På den måde snakker du med barnet om jeres forskellighed, og så bliver det noget naturligt, som ikke skal fejes ind under gulvtæppet, siger Margrethe Brun.
Hun understreger, at det kan være hårdt arbejde at lære at forstå det barn, som ikke er din favorit. Men det er din pligt som forælder at gøre en indsats.
– Tag for eksempel barnet med på en weekendtur – uden dit favoritbarn og resten af familien. På måde opdager du nye sider af barnet og få en større forståelse for hans eller hendes personlighed.