Sådan lærer du dit barn at løse konflikter

“Neeeej, det var mig, der havde den dér, og du skal altså ikke sætte noget på min Lego-plade!”, ”Moaar, Conrad er altså bare vildt irriterende!”.

Søskendekampe er de første konflikter, børn møder. Om dit barn går i en stor bue uden om konflikter eller tager en konfrontation med oprejst pande hænger i høj grad sammen med, hvad hun har lært hjemmefra.

LÆS OGSÅ: Søskende bliver klogere af at skændes

– Hvordan, man løser konflikter som voksen, hænger sammen med, hvordan man har lært det som barn af sine forældre. Vores børn efterligner, hvordan vi gør, og hvis man har forældre, der er meget konfliktsky, er der skabt mulighed for, at det er noget, man tager med sig i sit voksenliv. Fra helt små efterligner vores børn os, de efterligner os i vores måde at tale på, vores måde at gøre alle de ting, der hører med i en hverdag. De efterligner også, hvordan vi er sociale og den måde, som vi løser konflikter med andre på. Nogle gange oplever vi forældre at se os selv i, hvad vores børn gør. Nogle gange bliver vi stolte af det, og andre gange kan vi tænke ups…..det er jo som at se mig selv, når jeg er sur eller vred over et eller andet, siger Charlotte Clemmensen, der er psykolog og familievejleder.

Du er altså nødt til at ”komme ind i kampen”, hvis dine børn skal have en chance for at lære at gebærde sig på legepladsen, i skolegården og senere hen blandt arbejdskolleger og kærester.

Ned i øjenhøjde

– Har du mindre børn, er det som voksen ikke nok at bruge sproget, når de har konflikter. Du er nødt til med kroppen rent fysisk at vise dem, at ”se her, du kan tage den her figur i stedet”, du skal ned på gulvet og være helt konkret, for børn øver sig bedst i at løse konflikter med fars og mors hjælp, siger Charlotte Clemmensen.Hun understreger, at selv om ungerne har et godt forhold, betyder det ikke, at der ikke er konflikter. Det er helt urealistisk at forestille sig en børneflok i total harmoni, fordi børn er forskellige, og det er i høj grad disse forskelligheder, der kommer til udtryk, når de skændes eller slås. Der er stor forskel på, hvad en treårig og en syvårig kan forstå, og ikke mindst hvordan de giver udtryk for det.LÆS OGSÅ: 6 ferieråd: Førstehjælp til søskendeskænderierDet er her, vi som voksne skal på banen og lære ungerne at takle konflikterne på en god måde, så knap så mange kampe går i hårdknude. De voksne må hjælpe med at finde alternativer til yndlingsbamsen, dele klodserne op i to spande eller gå med ind på værelset, så storebror kan bygge togbanen færdig, mens lillebror, med hjælp, gør togvognene klar, i stedet for at rykke banen i stykker.– Som voksne har vi en tendens til at ville være dommer. Vi vil se, hvem der begyndte, hvem der havde legetøjet først, og vi kommer på den måde til at give ret og uret og kommer ubevidst til at tildele roller som henholdsvis vinder og synder. Det er helt naturligt, at vi prøver at skabe retfærdighed og prøver at finde en forklaring, det er bare ikke altid den bedste måde at takle konflikter mellem børn på. Man skal ikke prøve at finde retfærdighed i enhver lille konflikt. Du kan ikke altid have set hvem, der startede, så det er en umulig opgave. Hvis for eksempel storesøster har limstiften, kan lillebror have taget den, inden vi ser det, og hvis mor så siger, at lillebror havde den, er det ikke rigtigt, siger Charlotte Clemmensen.

Forstå vreden

Vores forsøg på at agere dommer kan i værste fald føre til endnu flere konflikter, fordi børnene begynder at lægge mærke til, hvem far eller mor holder med, og det kan skabe jalousi, hvis et barn igen og igen føler sig urimeligt behandlet.– Når børn har konflikter, skal din rolle som voksen være som formidler. Tal stille og roligt med dem, om hvad det var, der skete. Og når du så har hørt på begge børn, så prøv at sammenfatte, hvad der er sket. Det er vigtigt at vise, at du godt kan forstå barnets vrede eller frustration, og det kan du for eksempel gøre ved at sige til barnet, at ”det er okay, du er vred, men det er ikke okay, du slår din bror!”, siger Charlotte Clemmensen.LÆS OGSÅ: Sådan lærer du dit barn at blive en god venDet kan også være en god idé at prøve at skrive ”undertekster” for børnene og sætte ord på det, der er sket for dem. For eksempel ”Når du gør sådan, er det fordi, du bliver irriteret, det ved jeg godt.” Se på barnet, og se om han føler sig forstået.Det er meget vigtigt, at barnet føler sig anerkendt, og at hun har mors og fars opbakning, selv om hun måske har reageret voldsomt. Har barnet mors anerkendelse, er det også lettere at høre efter, hvad man kunne have gjort i stedet, end hvis man står med en indre frustration over ikke at være blevet forstået.

Træn konflikter

– Jo bedre vi som voksne er til at være formidlere, jo bedre lærer børnene at forstå sig selv og hinanden. Når de lærer at løse konflikterne på en god måde, lærer de samtidig at have empati for hinanden og at se på, hvordan den anden har det, at den anden for eksempel bliver ked af det. Det er målet med alt det her, at de bliver bedre til at agere i forhold til andre børn. Det er en del af deres socialisering, siger Charlotte Clemmensen.Hun understreger, at hvis børnene ikke er helt små, er det ikke nødvendigt at komme rendende hver gang, de slås. Børn, der er fem år eller større, har godt af at øve sig lidt, og nogle konflikter kan de faktisk godt selv løse, så du kan roligt tælle til tre, inden du lægger avisen fra dig og se, om ikke de selv finder en løsning.Men den ene skal selvfølgelig ikke have lov til at tryne den anden eller styre det hele, så som voksen er du nødt til at være klar til at gribe ind.

Forskellige behov

Ud over at vi skal være der og hjælpe ungerne med at løse konflikterne, er det også vigtigt at erkende, at børn har forskelpsykologi lige behov afhængig af, hvor gamle de er, og derfor dele dem op engang imellem.Selv om det kunne være rigtig praktisk, at ungerne legede sammen, mens du gjorde rent, kan du ikke forvente, at børn på syv og tre skal kunne lege godt sammen i længere tid ad gangen.LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikterDeres udvikling er et vidt forskelligt sted, og som syvårig kan du lege noget helt andet end som treårig: Du kan give figurerne i din leg roller i forhold til hinanden, og kan opbygge hele universer, hvor det for en treårig stadig i høj grad er sjovt at bygge op og rykke ned. En treårig er stadig meget fysisk, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvor irriterende det er med en lillesøster, der hele tiden ødelægger og vælter ting.Den store skal have lov til at have nogle ting for sig selv og skal have mulighed for at hygge sig på værelset uden mindre søskende.

Ud med millimeterdemokrati

– Millimeterdemokrati er ikke altid det bedste. Engang imellem må du være med, og andre gange må du ikke. Nogle gange får lillebror lov, og nogle gange er det mig, og det er sundt at lære. Selvfølgelig skal børn også lære at dele, men de skal være 5-6-7 år, før de for alvor kan forstå det, siger Charlotte Clemmensen.Grunden, til at børn har så mange konflikter med deres søskende, er, ifølge Charlotte Clemmensen, at søskendeflokken er et ”trygt rum”, hvor man kan udvikle sig og afprøve ting. Det er helt naturligt, at konflikterne kommer derhjemme, hvor børnene føler sig elsket uanset hvad. Ens bror eller søster vælger sjældent én fra og leger med en anden, selv om man har været uvenner, – det er trygt, at søskende er der, både i medgang og modgang.

Forskel på drenge og piger

Små børn er lige gode om at slå og rive i hår, når de har konflikter. Men omkring treårsalderen ændrer dette sig.
Drengene fortsætter med at være meget fysiske både i deres lege, i deres diskussioner/uenigheder, og i konflikter.

De bruger oftere slåskampe og trusler, end de bruger verbale diskussioner, og skubber uden tøven et andet barn væk, hvis de for eksempel gerne vil have motorcyklen, den anden har, når de er på legepladsen. De har masser af indbyrdes konkurrencer om at komme først, hoppe højest og være bedst til et spil, og kan du ikke løbe hurtigst, kan du måske klare storebror ved at give ham et par på kassen.

LÆS OGSÅ: Pseudotvillinger – kærlighed og konflikter

Piger bruger oftere kommunikation, når de har konflikter og uenigheder og er generelt bedre end drengene til at snakke sig til rette. Det ligger ikke til deres natur at slås, kan de ikke løse en konflikt selv, vil de snarere appellere til en voksen. ”Hun gør sådan og sådan, men det vil jeg ikke have.” Hvor drengene klarer mange konflikter med en rask brydekamp på græsset, er piger mere tilbøjelige til at blive sure og fornærmede og er længere om at blive gode igen.

I en blandet flok vil det typisk være den ældste, der sætter dagsordenen, således at lillesøster bliver lidt mere robust med en flok storebrødre.

LÆS OGSÅ: Hjælp! Vores børn skændes konstant

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at råbe ad dit barn

LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du, at dine børn bliver venner for livet