Sådan hjælper du dit barn med at få venner

En at klatre i træer med. En at lege med dukker med. En at betro sig til, når lillesøster er dum, eller mor og far skændes. I børnehaven begynder venskaber for alvor at få betydning for dit barn. Og selv om det er vigtigt nok i sig selv, så betyder de faktisk langt mere end blot at have nogen at grine og lege med, indtil din dreng eller pige igen skal i flyverdragten og med dig hjem. Det fortæller psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen.

– Venskaber giver glæde og energi, men har også betydning for hele dit barns udvikling. De gør, at dit barn har nogen at spejle sig i og afprøve grænser med. Og så er de med til at styrke dit barns selvværd, fordi venskaber giver en følelse af at være god nok, som man er.

Vigtigt at tilhøre et fællesskab

Sammen med sine venner begynder dit barn at føle sig som en del af et fællesskab. Med alle de glæder, der følger med. Samtidig stifter hun bekendtskab med de spilleregler, der gælder i fællesskaber. Hun øver sig i at samarbejde med andre og lærer at forstå og løse konflikter. Hun finder ud af, at man bliver nødt til at vente, til det bliver ens tur, og at det ofte kræver, at man giver noget af sig selv og gør noget selv, hvis man gerne vil opnå noget.LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtigeVenskaber lærer også dit barn at lægge mærke til, om bedstevennen ser glad ud eller er ked af det – og at hun selv kan påvirke, hvilket humør hendes ven er i.

Lærer forskellige følelser

Samtidig giver venskaber mulighed for at få afprøvet en masse forskellige følelser som for eksempel kærlighed, jalousi, savn og glæde.– Det er kærlighed og glæde, når dit barn kommer i børnehave, og vennen glad råber: ‘Hej, skal vi lege?’ Det giver dit barn oplevelsen af at have betydning og være vigtig for nogen. Der er jalousi, hvis ens gode ven leger med en anden, og der kan være savn, hvis bedstevennen flytter til en anden by, siger Charlotte Clemmensen.Hun tilføjer, at børn med venner også er mindre sårbare i konflikter med andre børn. Hvis de for eksempel har problemer med deres søskende, eller mor og far skændes eller skal skilles, er venner også gode at støtte sig til. Børnene er da mindre sårbare, fordi de i vennen har en, der holder af dem, og som de kan betro sig til.

Ensomme børn har det svært

Omvendt er børn uden venner mere ensomme end børn med venner. De er ofte mere urolige og skaber måske flere konflikter, fordi det er deres måde at forsøge at komme i kontakt med andre børn. Livet er svært for børn uden venner, forklarer Charlotte Clemmensen.Det kan nemlig udvikle sig til en ond cirkel, hvor barnet har svært ved at forstå de sociale spilleregler, som man skal kunne for at få venner. Samtidig med at de spilleregler jo ikke bliver udviklet, netop fordi venskabet ikke er der.LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyperOg så kommer barnet til at mangle den forståelse af sin omverden, det giver at have venner. Fordi venskaber er så vigtige for børn og deres udvikling, kan det være en voldsom oplevelse, hvis dit barn fra den ene dag til den anden ikke længere med et stort smil over køkkenbordet fortæller, hvordan dagen er gået, eller hvis pædagogerne gør dig opmærksom på, at der er opstået nogle problemer.Den slags oplevelser skærer i hjertet. Både på dig og på dit barn.– Når barnet ikke må være med i legen, får det en følelse af, at det er forkert. Det kommer til at tænke, at ‘jeg ikke er god nok’. Når barnet får den følelse, så bliver det ked af det og føler sig ikke som en del af fællesskabet, siger Charlotte Clemmensen.Hun sammenligner det med de følelser, der kommer frem, når et barn bliver mobbet. Følelser der på sigt kan være skadelige, fordi det netop er så livsvigtigt at føle sig som en del af et fællesskab. Men bare rolig, så galt behøver det slet, slet ikke at gå!

Overambitiøs på dit barns vegne?

Som forælder vil du selvfølgelig gerne have, at dit barn er glad hele tiden. Men først og fremmest er det vigtigt ikke at være overambitiøs. Du skal være opmærksom på, at venskaber ændrer sig, og det gør ikke noget, at der ikke hele tiden er en bedsteven. Bare dit barn har nogen at lege med. Men begynder faresignalerne at vise sig, skal du være opmærksom og ikke vente med at reagere, råder Charlotte Clemmensen.LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af venner– Du kan holde øje med, om dit barn glæder sig til at komme i børnehave og er glad for at være der. Vær også opmærksom på, hvad dit barn fortæller om børnehaven og om de andre børn. Lyt til fortællingerne, og spørg ind til dem. Og ser dit barn trist ud, så prøv at finde ud af, hvad der er galt.

Sæt ‘undertekster’ på!

For mange børn kan det være svært at sætte ord på følelsen af at være blevet afvist. Derfor kan det være en god støtte, hvis du hjælper ordene frem ved at ‘skrive undertekster’, som Charlotte Clemmensen kalder det.– I stedet for at spørge dit barn, om hun har nogen at lege med, eller hvorfor hun er trist, så sæt ord på det, du ser eller fornemmer. Sig: ‘Jeg tror, at du er ked af det, fordi du ikke må lege med Lise eller Peter’. Det gør det ofte nemmere for børn at tale om tingene, hvis de ikke selv skal formulere, hvad der går dem på.Vigtigst er det, at dit barn føler sig forstået og anerkendt. At du ikke negligerer hendes følelser, men viser, at det er helt i orden at være ked af det.

Pædagogerne kan hjælpe

Derudover skal du altid tage fat i pædagogerne, hvis du ser, at der sker forandringer med dit barn, eller du bekymrer dig om, hvorvidt alting nu går godt. I mange situationer er det jo pædagogerne, der kan tage dit barn i hånden og hjælpe det ind i legen igen. Hjælpe det med at finde sin rolle i legen. Det er også dem, der måske lægger mærke til, om dit barn går meget alene rundt eller bliver afvist, når hun forsøger at komme ind i en leg.Spørg pædagogerne, hvordan dit barn trives, hvem hun leger med, og hvilken slags lege hun foretrækker. Så har du også en større viden, når dit barn næste gang er ked af det. Omvendt behøver dine røde advarselslamper ikke at blinke, hvis dit barn fortæller, at Sally var tarvelig henne i børnehaven i dag, fordi hun hele tiden tog det bedste legetøj. Bare det, at lysten til at fortælle om episoden er der, er et godt tegn.Hvis dit barn trives, har mod på livet, virker harmonisk, er nysgerrig og fortæller om børnehaven og de andre børn, så betyder det, at hun overordnet har det godt på venskabsfronten.

5 råd til at hjælpe dit barn med at få venner

1. Lær dit barn spillereglerne
Snak med dit barn om, hvordan man opfører sig sammen med andre – og vis det ved selv at være en god rollemodel. Når du henter dit barn i børnehaven, så sluk mobilen, og vær til stede for dit barn.

Giv dig også tid til at være opmærksom på de andre børn. På den måde viser du dit barn, at andre har betydning, og at de skal behandles ordentligt.

2. Tal sammen om de andre børn
Væk dit barns nysgerrighed over for andre mennesker ved at tale med din pode om de andre børn i børnehaven. Spørg ind til dem, så du viser dit barn, at andre mennesker også er interessante.

3. Invitér andre børn med hjem
Støt dit barn i at få kammerater på besøg derhjemme. Tal med dit barn om det, og arrangér legeaftaler med forældrene. Du kan ikke stifte venskaber for dit barn, men du må gerne hjælpe hende lidt på vej.

4. Hjælp børnene i gang med legen
Når dit barn har en ven(inde) med hjem, så hjælp dem lidt i gang med legen. Bag for eksempel en kage sammen, eller spil fodbold. På den måde får ungerne nogle fælles oplevelser, som de kan snakke om i børnehaven næste dag.

5. Hav tålmodighed!
Bare fordi en legeaftale ikke går supergodt første gang, kan børnene sagtens blive venner alligevel. Det kan godt tage tid at lære at lege sammen og blive venner.

5 råd til at hjælpe dit barn, når det føler sig afvist

1. Vær optimistisk på dit barns vegne
Vær positiv, og giv dit barn et håb om, at en svær situation på vennefronten altså hurtigt kan ændre sig. Støt også dit barn i at skabe nye relationer.

2. Hør, om dit barn har lyst til at prøve igen
Foreslå, at I inviterer Sally med hjem i morgen, selv om dit barn og Sally gik lidt fejl af hinanden i går. Men husk at tage ansvaret fra dit barn ved at sige, at du synes, det kunne være en god idé. Hvis hun slet ikke har lyst, skal I selvfølgelig ikke gøre det.

3. Tag en snak med pædagogerne
Fortæl pædagogerne om dine bekymringer, og tal sammen om, hvad I hver især kan gøre for at hjælpe dit barn, hvis der er kaos eller lavvande på vennefronten.

4. Lær dit barn, at det ikke altid kan være med i alle lege
Nogle gange må andre godt sige nej. Sig til dit barn, at du kan se, at de andre børn leger godt og måske gerne vil lege lidt alene lige nu. Se så, om I kan finde nogle andre at lege med. Dit barn skal også lære at acceptere, at man ikke kan være med i alt.

5. Anerkend dit barns følelser
Det er vigtigt, at dit barn føler sig set og forstået. Sig, at du godt kan forstå, at det er svært, når Sally ikke længere vil lege. Så får dit barn en følelse af, at det er okay at være ked af det.

Kilde: Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du grænser for legekammerater

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social