Søvn: Bløde forældre har svært ved at putte

Det er ikke uden grund, at søvn, eller manglen på samme, bruges som effektivt torturinstrument i krigszoner. Mennesker kan blive drevet helt derud, hvor de mister forstanden, hvis de konstant får frarøvet eller afbrudt de livgivende stunder på hovedpuden.

For små børn er det heldigvis anderledes. Spædbarnet sover på en måde, så det sagtens kan tåle flere opvågninger i løbet af natten, hvilket selvfølgelig passer fint med, at det ofte skal have mad. Fra fire-femmånedersalderen begynder søvnmønstret at ligne de voksnes, og barnet kan sove fem-seks timer i træk.

LÆS OGSÅ: 7 fordele ved at være mor til en søvnterrorist

Det hilses som regel velkomment af forældrene. Mor er helt flad oven på de første måneders natteamning, og parforholdet trænger til opmærksomhed. Men hvis ikke baby kan puttes om aftenen og stadig vågner mange gange om natten, opstår panikken. Får vi nogensinde en hel nats søvn? Hvordan får vi indført de gode sovevaner?

Tiden, vi lever i, kontra den viden, vi har om børns udvikling, kolliderer mange gange og gør det svært at overskue, hvordan vi bedst håndterer børnenes søvn. Det siger specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller, der oplever, at emnet er mere aktuelt end nogensinde, netop på grund af førnævnte konflikt.

– På den ene side lægger moderne forældre vægt på at lytte til deres børn og forstå deres synspunkter, siger hun.

LÆS OGSÅ: Træt, træt, træt – få de bedste råd til mere søvn

– Den autoritære kæft, trit og retning-model viger til fordel for mere indfølende forældreskab. Men når man på den måde gerne vil støtte barnet i dets udvikling, bliver man også nemt i tvivl om, hvornår barnet skal have indflydelse eller ej.
Når det lille barn ikke vil i seng, fordi det er så hyggeligt at være oppe, bliver det sværere som voksen at tackle den uundgåelige konflikt. Vi kan jo godt forstå barnet. Men som voksne må vi tage beslutningen alligevel, for den lille ved jo ikke, at han får en elendig dag i morgen, hvis han ikke kommer ordentlig tid i seng.

Søvn er vigtig for alle

På den anden side står tidens krav med alt det, vi skal nå.– Det med søvnen bliver så vigtigt for os voksne, for at vi kan klare den krævende dag, siger Grethe Kragh-Müller.– Det er jo tit det første, folk spørger nybagte forældre om: Sover hun igennem? Er hun nem? Søvnen bliver et ømtåleligt konfliktpunkt. Men det tager nu engang lang tid at få et barns biologiske søvnrytme ind i samfundets tidsstruktur: Vi skal møde klokken dit og spise frokost klokken dat. Det er ikke så enkelt. Og så står vi der, fortsætter Grethe Kragh-Müller.– Vi vil gerne tage os godt af barnet og give det en rolig måde at falde i søvn på. På den anden side må han eller hun faktisk godt klappe i og sove, så vi kan få klaret de andre nødvendige gøremål. Og når de to interesser ramler sammen, bliver vi let irriterede. En irritation, som barnet mærker med det samme, hvilket betyder, at det tager fem gange så lang tid at få det puttet som ellers.LÆS OGSÅ: Søvn: 7 trin til et godt putteritualDet er jo rart, at der kan gives en forklaring på, hvorfor det er så svært, det med søvnen og de kære små. Men hvad skal vi gøre ved det?Det har Marion Thorning med sin bog ”Børn og søvn” forsøgt at give svar på. Bogen har nogle år på bagen, men er mere aktuel end nogensinde, ikke mindst fordi den er i tråd med den seneste forskning, der har forkastet ”græd dig i søvn”-koncepter som for eksempel den spanske bog ”Godnat og sov godt”.Marion Thorning er sundhedsplejerske og konfliktmægler og har i mange år hjulpet forældre med at give deres børn gode sovevaner. For hende er det et spørgsmål om at hjælpe barnet blidt gennem en svær overgang.– Mange børn har svært ved overgange som at skifte fra hjem til dagpleje, fra vuggestue til børnehave eller fra vågen til søvn. Det er svært for barnet at slippe dagen og gå over i søvnen, og derfor må vi voksne hjælpe det igennem. Man kan sammenligne det lidt med at lære at svømme. Det lærer et barn jo heller ikke ved bare at blive smidt i vandet.

Lærker og ugler

Ifølge Marion Thorning skal vi starte med at erkende, hvilken type barn vi har fået. Hun deler børnene op i tre grupper: lærkebørn, uglebørn og fleksible børn.– Allerede når barnet bliver født, har det et søvnmønster, som blev grundlagt under graviditeten, siger hun.– Søvnmønsteret hos lærkebørnene minder om de voksne A-menneskers. De vågner tidligt og er friske og glade og bliver trætte tidligt om aftenen. Uglebørnene derimod er som voksne B-mennesker. De kan ikke falde til ro om aftenen og prøver nærmest at trække døgnet. Det er derfor en daglig kamp at få dem til ro. Endelig er der de fleksible børn, som uden problemer kan være længe oppe den ene dag og gå tidligt i seng den næste.– Men problemer kan opstå, hvis A-mennesker får uglebørn, og B-mennesker får lærkebørn, fortsætter Marion Thorning.– Så ser man nemt barnet som besværligt og umuligt. Løsningen er at tilpasse sig barnet – og tilpasse barnet selv til de voksnes rytme.LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan lærte Noah at boble igennemMarion Thorning anbefaler faste putteritualer, men med visse undtagelser, ikke nødvendigvis faste sengetider.– Lærkebørnene klarer som regel selv at falde i søvn om aftenen, men med uglebørnene er det lidt sværere. Dem må man regulere om morgenen. Så hvornår har vi brug for at komme op, for at dagen hænger sammen? På dette tidspunkt vækker man uglebarnet – også i weekenden.  Det samme gælder om aftenen: Se på, hvornår barnet er træt, og på hvilket tidspunkt det kan nå at få sovet nok – også i weekenden. Ved også i weekenden at holde fast på sengetiderne, giver man nemmere uglebarnet et godt sovemønster, siger Marion Thorning.Hun tilføjer, at det i øvrigt gælder for alle børn, der har problemer med at lægge sig til at sove.

Gæst i soveværelset

Marion Thorning anbefaler, at barnet sover tæt på forældrene, i hvert fald i den første, spæde tid. Hvornår barnet skal sove for sig selv, synes hun må være op til den enkelte familie.

– Mange synes, det er passende, når barnet er et halvt år, men det er meget forskelligt. Hvis barnet fortsat har brug for trygheden i den nære kontakt, og forældrene har det fint med det, synes jeg, det er i orden, at det bliver i soveværelset. Men hvis forældrene bliver irriterede over det, skal man lade være. Den irritation vil bare smitte af på barnet. 

LÆS OGSÅ: Må børn sove i dobbeltsengen?

– Nogle familier finder en mellemvej, hvor barnet falder i søvn i voksensengen og så bliver båret ind i deres egen seng. Eller de får en madras på gulvet i forældresoveværelset. Her er det bare vigtigt at huske, at barnet så er gæst. Jeg mener, det er forkert, hvis den ene forælder træder ud af ægtesengen til fordel for barnet. I sygdomsperioder kan det være o.k., men hvis normen er, at far er på sofaen, er der sket et usundt skred. Det er afgørende, at både børn og voksne har det fint med den løsning, man vælger, fortsætter Marion Thorning.

– Er der nogen, der ikke trives med den, må man lave den om. Forældrene må i fællesskab beslutte, hvad de vil være med til, og derefter snakke med barnet om – og for de mindre børn vise – hvordan de har tænkt sig, at det skal være.

Kilde: Bogen ”Søvn” af psykiater Jes Gerlach, PsykiatriFondens Forlag, og netdoktor.dk.

LÆS OGSÅ: Må børn græde sig i søvn?

LÆS OGSÅ: Sådan bliver det en succes at sove sammen med din baby

LÆS OGSÅ: “Det tager halvanden time at putte Anna”