
Tværstrikket bluse med V-hals
Striber er altid flotte! Denne sommerbluse strikkes i to stykker.
**
Tværstrikket bluse med V-hals
Størrelse: S (M) L (XL)
Overvidde: 90 (100) 110 (120) cm
Længde: 54 (55) 56 (58) cm
Garn: Linea (34 % hør, 29 % bomuld, 37 % viscose, 50 g = 215 meter) fra Cewec
Garnforbrug: 2(2)2(2) ngl. fv. nr. 09 - 1(1)2(2) ngl. fv. nr. 26 - 1(1)2(2) ngl. fv. nr. 01 - 1(1)2(2) ngl. fv. nr. 15 - 1(1)2(2) ngl. fv. nr. 10
Pinde: Jumperpinde nr. 3 og rundpind nr. 3, 40 cm
Strikkefasthed: 27 masker i glatstrik = 10 cm
Info: Der strikkes fra ærme til ærme, 1 forstykke og 1 ryg.

Stribemønster:
4 pinde fv.01
2 pinde fv.10
6 pinde fv.15
2 pinde fv.26
4 pinde fv.09
4 pinde fv.15
2 pinde fv.09
6 pinde fv.01
4 pinde fv.10
2 pinde fv.01
2 pinde fv.09
4 pinde fv.26
6 pinde fv.10
2 pinde fv.15
6 pinde fv.26
6 pinde fv.09
Stribemønsteret gentages.
Forstykke (venstre ærme): Slå 50 (53) 56 (59) masker op med fv. nr. 09. Strik 1 pind ret = vrangsiden. Strik derefter 6 pinde ret. Fortsæt i stribemønster i glatstrik. SAMTIDIG begyndes udtagninger i slutningen af hver 2. p (retsiden), 1 maske 10 (11) 12 (13) gange = 60 (64) 68 (72) masker, = første ærme. Begyndelsen af pinden fra retsiden er øverst ved skulderen, og her laves farveskift. Slå derefter 20 (20) 20 (20) masker op i slutningen af de næste 4 retsidepinde =140 (144) 148 (152) masker. Der fortsættes hen over forstykket, idet de nederste 10 masker (alle størrelser) strikkes ret på alle pinde. Når arbejdet måler 12,5 (15) 17,5 (20) cm (målt forneden), lukkes der af til V-hals ved at strikke 2 m sammen i begyndelsen af hver retsidepind (foroven), og de 2 sidste m på hver vrangsidepind, til der er 105 (109) 113 (117) m på pinden. Derefter tages masker ud symmetrisk af de aflukkede. Strik forstykket færdigt symmetrisk af 1. halvdel. Luk af.
Ryggen (højre ærme): Strikkes spejlvendt af forstykket, så striberne kommer til at passe på skulderne, når arb sys sammen. Obs: Halsen strikkes dog anderledes.
Hals på ryggen: Når arbejdet måler 12,5 (15) 17,5 (20) cm (målt forneden), lukkes der af til hals ved at lukke for 5 m i begyndelsen af retsidepinden (foroven). Forsæt til halsen måler som på forstykket. Slå 5 m op (foroven) og strik ryggen færdig.

Montering: Sy skulderne og sidesømmene sammen. Saml med rundpinden (begynd ved skulder) 44 masker op ned til midt for, sæt en mærketråd, 44 masker op til skulderen, 52 masker i nakken. Sæt en mærketråd. Strik 1 omgang vrang og 1 omgang ret, hvor de 2 masker før og efter mærketråden (midt for) strikkes sammen. Gentag disse 2 pinde en gang mere. Luk maskerne af i ret.
Skyl blusen op og læg den til tørre efter i opgivne mål.
Hendes Verden nr. 23/2019