– Vores tysk ruhåret hønsehund kunne ikke lide Margrethe. Hun kom altid i en stor, lang pels, og vi var nødt til at binde hunden for foden af trappen, så den havde begrænset snor, og så måtte Margrethe kravle op på et trin og hen over gelænderet for at undgå at hunden sad i haserne på hende, fortæller Charlotte Bøving, 57.
– Margrethe var god til matematik og fysik, som ikke var min stærke side. Til gengæld var jeg stærk til sprog, og på den måde hjalp vi hinanden, fortæller Charlotte Bøving.