Emili Sindlev
Foto: Getty Images Emili Sindlev.

Copenhagen Fashion Week Januar 2019

5 opture og 5 nedture fra Copenhagen Fashion Week

Hvis du ikke var en af de heldige, der sad på forreste række til den københavnske modeuges mange shows, er du kommet til det rette sted. Vi giver dig her de vigtigste punkter.

Det har været svært at undgå Copenhagen Fashion Week, som i denne uge har præget Instagram-feedet hos alle os, der følger personligheder, hvis dagligdag foregår i modebranchen.

LÆS OGSÅ: Emili Sindlev: ”Det er, hvad jeg skal have på, når jeg skal giftes”

Hvad der i 1964 hed Dansk Mode-Uge og udelukkende var en årlig damemodemesse afholdt som opvarmning til en større messe i Herning Messecenter, er i dag blevet et samlingspunkt for hele verden og tiltrækker både udenlandske medier, kendte og indkøbere – heriblandt det amerikanske stilikon, Leandra Medine, Celine-favoritten Hannah Motler og massevis af Instagram-profiler med flere millioner følgere tilsammen.

Men det er ikke dem, det skal handle om nu. Det skal nemlig handle om de danske designtalenter, der unge som gamle forsøger at sætte deres aftryk på modebranchen og skabe kollektioner, som ikke bare vil sælge, men også skabe en forandring. Enten for det brand, designeren kommer fra, for forbrugeren eller for begge.

Her får du vores 5 opture og 5 nedture fra Copenhagen Fashion Week

Som det positive medie, vi nu engang er, starter vi selvfølgelig med de 5 opture:

1. Nye talenter

Åh, sikken befrielse! Nye, friske talenter, der alle med forskellige baggrunde kom som et frisk pust, en solstråle, et varmt kram og gav os håb. Det var hos mærker som Sunflower, Helmstedt, Martin Asbjørn, der på trods af det faktum, at de alle har forskellige antal kollektioner i bagkataloget, stadig er nyankomne nok til at være ved at finde deres plads.

Sunflower viste unisextøj, som med et omdrejningspunkt i underspillet, velsiddende tøj viste en kollektion i naturens egne farver, hvor Helmstedt gav pyjamassen en farverig opgradering og Martin Asbjørns herrekollektion sagtens kunne have været markeret som unisex med sine bløde farver, figursyede sager og løsslupne silhuetter. Også Designer's Nest havde noget at byde på, der på sædvanlig designskole-vis var legende, farverigt og flot håndværk – især en lyserød kjole med et tyl lag over, hvorpå der var en stregtegning af en yderst detaljeret kjole, fangede vores øjne.

2. Vellykkede castings og modeller, der kan gå

Der er altid noget helt særligt ved at se internationale topmodeller på dansk grund, og hos Munthe var vi imponerede over at se 2018’s mest bookede model under New York Fashion Week, Charlee Fraser og hos Ganni, Celine-favoritten Hannah Motler, som både åbnede Hedi Slimanes første Celine-show i Paris, og nu også har åbnet et show for danske Ganni. Cadeau skal også lyde til Blanche, der som det eneste show under Copenhagen Fashion Week inkluderede transpersoner med danske May Simon, og J. Lindeberg, hvor castet hele vejen igennem emmede af diversitet.

3. Praktisk elegance

Vi kan ligeså godt indse det. Det er de færreste af os, der har ugentlige fester, hvor ekstravagante, pompøse og ikke mindst luksuriøse sager er det rette at trække i. Og netop også derfor var vi særligt glade for at se en ny, luksuriøs trend, vi har navngivet ”Praktisk elegance”. For selvom Cecilie Bahnsens kollektion stadig kommer med et prismærke, der er langt over den gennemsnitlige danskers rådighedsbeløb, var der to indgange med vatterede frakker, så du kan få en del af den dygtige danskers univers, men stadig er klædt varmt på. Overtøjet var også i fuld fokus hos Mark Kenly Domino Tan og Ganni, hvor henholdsvis en tofarvet trenchcoat og en læderparka-frakke, blev skrevet på ønskelisten. Hos Munthe forelskede vi os i en rødternet dynevest. Hos By Malene Birger så vi en kreativ og mere miljøvenlig udgave af pelsen, nemlig en Trompe-l’œil-pels, som er en kunstmetode, der udvisker skellet imellem virkelighed og maleri, så pelsen var printet på kanvas.

MNO_CB_LOOK_28.jpg

Cecilie Bahnsen.

4. Performancekunst

Der er noget helt særligt ved stemningen, når et modeshow skal til at starte. På rækkerne sidder heldige inviterede og venter på, hvad der mon skal ske, og hvad de skal se. Men selvom vi altid er fortalere for at skabe kollektioner, som kan bære et hvidt rum og ikke noget stort ståhej, gjorde Stine Goya, Cecilie Bahnsen, Oh! By Kopenhagen Fur og Helmstedts præsentationer os alligevel bløde i knæene.

Hos Stine Goya var modellerne skiftet ud med dansere, som var iklædt en cirkus-lignende kollektion af 10 bæredygtige, smukke looks – det samme havde Oh! By Kopenhagen Fur gjort, der i Galleri Egelund havde fundet kvinder, de fandt inspirerende og sat dem i hverdagssituationer – alt sammen iklædt den nye kollektion. Hos Helmstedt og Cecilie Bahnsen var det klassiske modeller, som alle viste visionerne for efteråret frem, men hos Helmstedt begyndte showet med en fortælling fra designeren selv, der satte stemningen, og hos Cecilie Bahnsen var finalen en march af dimensioner, der manifesterede, hvilken helt særlig klub, du bliver en del af som en Bahnsen-klædt kvinde.

5. Det sidste touch

”Overrask os!” tiggede vi i sommer, da august-modeugen var ovre. Og det blev vi denne sæson. Der var nemlig fokus på tilbehør, fantastiske hårartisters arbejde og sjove indslag. Hos Hoffmann, Munthe, Baum und Pferdgarten og Helmstedt var det finurlige hatte i alt fra plys til chiffon, som alle havde fællesnævneren, at hovedinspirationen kom fra en klassisk bøllehat.

Men det var ikke kun de tre førnævnte, der lagde fokus det rette sted med en kold, mørk vinter, som den danske. Vi var også glade for at se lange, praktiske handsker hos Ganni, farverige og finurlige støvler hos Stine Goya, tørklæder bundet om håret, som din mormor gjorde det, hos Lala Berlin, håret, der havde fået en gang gel hos Sunflower og ikke mindst Helmstedts fantastiske samarbejde med smykkefirmaet Monies, som var udmundet i en slags hovedbeklædning i guld. Der skal altså gå noget grueligt galt, hvis sidstnævnte unge, danske designer ikke kommer til at overtage verden.

Baum.jpg

Og så til det, vi ikke kan komme udenom – de 5 nedture:

1. Victoria's Secret-fantasien lever stadig

Ligesom vi har hyldet Louis Vuitton for at skrive historie med valget af ny kampagnemodel, Celine for at have haft deres første transperson på catwalken og Valentinos Couture-show, der havde over 50 % kvinder af farve, må vi indse, at udlandet igen er foran det lille, trygge, danske samfund, vi lever i. Hvornår går det op for danske designere, at alle mennesker i verden ikke er en størrelse 34, hvide og ciskønnede? Sjældent har repræsentationen af diversitet været så lille på den danske modescene, og vi er mildest talt skuffede over, hvor lidt energi der bliver lagt i at repræsentere et bredere skønhedsideal. Det er en ommer.

2. Fænomenet ”street style” er stadig dødt

Dette punkt var at finde i vores opsamling fra sommerens modeuge, og vi håbede, at sagen ville være en anden nu, men det er stadig det samme. ”Vi elsker den personlige stil, som vi ser på de heldige, der har en hverdag i modebranchen og derved har mulighed for at få fingrene i de helt eksklusive, begrænsede sager, vi andre kun kan drømme om. Men når de selvsamme mode-personligheder ankommer i fulde looks fra et tøjmærke, der ovenikøbet har betalt dem for at have det på, er det som om, at det bare ikke er det samme,” skrev vi dengang, og det er aktuelt igen. Vi savner dengang, hvor street style handlede mere om at være velklædt og have stil – og ikke hvem personen, der bærer tøjet, er.

3. Kopimaskinen er nu rykket indenlands

”Vi forstår godt, at de internationale modehuse er en stor inspirationskilde, men når vi præsenteres for direkte Balenciaga- og Céline-looks, så knækker kæden for os, og magien går af en kollektion, der ellers har haft mange gode ting at byde på,” skrev vi i samme opsamling, for vi ved, at de danske designere kan – det er jo netop derfor, vi elsker og glæder os til at se, hvad der bliver præsenteret. Og følelsen vi sidder med, når det ene Calvin Klein-, Céline- eller Balenciaga-look igen bliver sendt ned af den skarpt oplyste catwalk er én ting, men følelsen, når vi ser danske designere kopieret ned til mindste detalje hos andre danske designere, så knækker kæden ikke bare – den har aldrig været på den cykel, vi skal køre på som danskmodebranche. Vi ved, I kan, og I skal bare tilbage til jeres kerne, kære designere – det er dér, I brillerer.

4. Logo-festen skal stoppe. Og helst i går

Et brands logo er vigtigt. For dem, hvis interesse ligger i at tjene penge til virksomheden, er der noget helt særligt at have et let genkendeligt logo, som brander virksomheden, og for dem, der køber produkterne, giver det en status, når andre ved, hvad logoet indebærer. Og det forstår vi godt, men der er altså forskel på et Balenciaga-logoprint og på et dansk mærkes.

5. Hvis du ikke har en kollektion, der kan bære et show – så lad vær’

"Sort, stringent og afslappet” kan på mange måder beskrive den gennemsnitlige danskers garderobe, og netop også derfor har vi fuld forståelse for det kommercielle aspekt i en ny kollektion. Men hvis ikke man som designer står inde med en kollektion, der kan bære et 10-minutters langt show, så lad hellere være. Der er ingen skam i at kende sit værd – tværtimod kommer der intet godt ud af et show, hvor den samme kjole kommer ind i tre forskellige farver, og opsætningen omkring showet er nødsaget til at skabe en wow-effekt, da tøjet ikke siger meget.

Vi ses til august!

Se, hvad vi ellers skriver om: Modeuge, København, Trends og Stil