
Matilde Trobeck har taget tilløb i lang tid – nu åbner hun op om mulig årsag til flere tabte graviditeter
Efter gentagende graviditetstab finder Matilde Trobeck ud af, at hun har en infektion i underlivet, som muligvis har været en del af årsagen til de tabte graviditeter.
Matilde Trobeck har taget tilløb i lang tid, da hun fortæller sine 125.000 følgere på Instagram, hvordan hun har formået at holde på sin nuværende graviditet efter gentagende graviditetstab.
– Det er med meget stor respekt, at jeg behandler emnet, fordi jeg ved, at de kvinder, jeg taler til, og som følger mig, er et meget sårbart sted. Når man gerne vil have et barn, vil man gøre hvad som helst. Så hvis jeg sagde, at det, der havde virket for mig, var at spise en teskefuld karry hver eneste dag, så ville kvinder, der brændende ønsker sig at få et barn, gøre det.
– Jeg er hverken forsker eller læge, men synes alligevel, jeg har en opgave i at fortælle, hvad der har hjulpet mig, fortæller hun.
I alt har Matilde Trobeck oplevet at abortere ufrivilligt syv gange. Tre af dem var inden hun blev gravid med sit tredje barn.
– Jeg kommer aldrig til at finde ud af, hvad årsagen var til de graviditeter, der gik til grunde, inden jeg fik mine to børn, men jeg føler mig ret overbevist om, at de tre tab, jeg oplevede, på de fire år, der er gået mellem fødslen af mit andet barn og min nuværende graviditet, har skyldtes bakteriel vaginose. Det har i hvert fald været en del af udfordringen i forhold til at gennemføre en graviditet, siger hun til alt.dk.
Bakteriel vaginose
Bakteriel vaginose er smitte med uønskede bakterier i skeden, som giver en ubalance blandt de bakterier, der normalt lever i skeden, fortæller gynækolog Dorthe Snejbjerg og uddyber:
– For de flestes vedkommende opdager man tilstanden, hvis man begynder at lugte lidt fiskeagtigt fra skeden, ens udflåd ændrer farve og bliver mere grønligt, eller du får gener som kløe, irritation og svie. Men bakteriel vaginose kan også være subklinisk, altså uden symptomer.
Faktisk oplever op mod halvdelen af alle kvinder, der smittes med bakteriel vaginose, at den er asymptomatisk og derfor vanskelig at opdage.
Det var præcis dét, der var tilfældet for Matilde Trobeck.
– Jeg aner ikke, hvor lang tid jeg havde haft bakteriel vaginose, for jeg havde ingen symptomer, men jeg gik heldigvis hos Dorthe (Snejbjerg, red.), som fik mig podet, og det viste sig, at jeg havde en infektion, fortæller Matilde Trobeck.
Ifølge Dorthe Snejbjerg udgøres cirka en pct. af vores kropsvægt af mikrober (svampe, vira og bakterier), og faktum er, at vi er superafhængige af dem – det skal bare være de rigtige. Problemet opstår, når der bliver en overvægt af de dårlige bakterier, og det sker typisk, fordi pH-værdien i skeden bliver for basisk.
– Generelt kan man sige, at en perfekt pH-værdi i skeden gerne må være lidt syrlig – omkring 4,5. Og det er derfor, vi gerne vil have en overvægt af mælkesyrebakterier, som holder pH-værdien nede. Men sådan noget som menstruationsblod og sæd, der er basiske væsker, får pH-værdien til at stige. Og jo højere pH-værdien er, jo mere giver det næring til de dårlige bakterier, fortæller Dorthe Snejbjerg og fortsætter:
– Hvis du poder 100 kvinder, så finder du både gode og dårlige bakterier, det handler bare om, hvilke der er i vækst. Du kan derfor godt have en lille fremkomst af dårlige bakterier i skeden, men uden at de får lov til at formere sig, fordi de gode, mælkesyrebakterierne, er i overtal. Hvis pH-værdien i din skede stiger for meget, så får de dårlige bakterier bedre vækstbetingelser, de formerer sig, og så er det, du udvikler bakteriel vaginose.
Man kan derfor også have bakteriel vaginose i en mild grad, og den vil man ikke blive sat i behandling for. Det er kun, hvis væksten af de dårlige bakterier er i moderat eller svær grad, at man kommer i behandling med antibiotika, siger Dorthe Snejbjerg.
I Matilde Trobecks tilfælde krævede det to antibiotikakure at få bugt med infektionen, og hun blev derefter anbefalet af Dorthe Snejbjerg at tage mælkesyrebakterier.
– Når man tager en antibiotikakur, slår man både de gode og de dårlige bakterier ihjel, og derfor handler det om at få genopbygget sin egen flora, når man er på den anden side af kuren. Det gør man bedst ved at tage et kosttilskud med mælkesyrebakterier, siger Dorthe Snejbjerg og påpeger, at de fleste er i stand til selv at få deres egen flora tilbage, men at man hjælper sin krop godt på vej, hvis man tager mælkesyrebakterier. Noget, man ikke kan få for mange af.
Vigtig forskning
Matilde Trobeck tog mælkesyrebakterier i tre måneder for at få styr på sin ubalance i underlivet, og ikke lang tid efter var der to streger på graviditetstesten. Hun var fortsat i tæt dialog med Dorthe Snejbjerg, som rådede hende til at tage et tilskud af hormonet progesteron de første 16 uger af sin graviditet for at holde på den. Så det gjorde hun.
– Om det er kombinationen af en god flora i underlivet og et tilskud af progesteron, der har gjort en forskel, kommer jeg aldrig til at finde ud af. Men det er vigtigt for mig at oplyse, at hvis du har haft graviditetstab, så kan en podning være med til at udelukke, om det er din pH-værdi, der er din udfordring, siger Matilde Trobeck.
På Center for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital lavede man for få år siden et studie for at påvise, om der er en sammenhæng mellem dårlig flora i underlivet og gentagende graviditetstab.
– I forsøget podede man en kvinde, som havde oplevet netop dét. Det viste sig, at hun havde rigtig mange dårlige bakterier i skeden. Man fandt så en kvinde med gode bakterier i skeden og tog noget af hendes flora og sekret og indførte det i kvinden med den dårlige vaginalflora. Man målte, om det ændrede hendes bakteriebalance og kunne se, at der kom flere af de gode bakterier. Over tid vendte nogle af de dårlige bakterier tilbage, og man gentog forsøget. Efter anden omgang var hendes flora normal, hun blev gravid og gik til terminen, hvor hun fødte et sundt og raskt barn, fortæller Dorthe Snejbjerg og fortsætter:
– Det, der sker, når man har en ubalance i underlivet, er nemlig, at de dårlige bakterier irriterer livmoderen så meget, at den kramper, og så skubber den, hvad der måtte være inde i livmoderen, ud – inklusive en eventuel graviditet.
– Det er dog et område, der stadigvæk bliver forsket indenfor, og det er derfor ikke fuldstændig kortlagt, fordi vi fortsat mangler viden, understreger Dorthe Snejbjerg.
En bog om graviditetstab
De mange graviditetstab, som Matilde Trobeck har gennemlevet, har påvirket hende både fysisk og psykisk – og det har krævet et stort mentalt arbejde at komme om på den anden side.
– Når man brændende ønsker sig et barn, og det viser sig, at man har udfordringer, føler man, at man bliver bombet tilbage til start, hver gang man taber en graviditet. Din krop skal genfinde sin cyklus, og du skal finde ud af med dig selv og din partner, om I har lyst til og tør prøve igen – uden at det kommer til at fylde det hele.
– For mig var det vigtigt, at det ikke blev et projekt. Og samtidig kunne jeg jo godt se – nu hvor jeg bliver 38 til november – at jeg var nødt til at holde øje med min ægløsning, fordi der ikke er lige så mange æg tilbage, som hvis jeg var 30. Der er virkelig mange følelser i det. Og hvis man så endelig bliver gravid, så overmandes man af bekymringer og frygt – og den dårlige samvittighed over ikke at nyde det nok, fordi man er pissebange for at miste.
I forsøget på at spejle kvinder, der har oplevet graviditetstab, er Matilde Trobeck begyndt at skrive en bog om emnet. Med den vil hun gerne lade kvinder i samme situation som hende selv vide, at de ikke er alene – og så vil hun gerne fortælle, hvordan det er lykkes hende at forblive gravid med sit tredje barn og udbrede kendskabet til, hvor vigtig pH-værdien og bakteriebalancen i kvindens underliv er.
– Jeg er ikke ude i at skrive en ”Spis dig gravid”-agtig bog, for jeg finder jo aldrig ud af, om det havde været anderledes, hvis jeg ikke var kommet i behandling for bakteriel vaginose. Men jeg har et behov for at dele mine erfaringer og føler også, jeg har et vist ansvar, når jeg taler til så mange kvinder på min profil. Sæt nu det kan hjælpe andre at blive podet og dermed udelukke, om man har en subklinisk infektion, som kan behandles ret nemt. Det kan potentielt skåne nogle kvinder for rigtig meget sorg, og jeg ville da ønske, jeg selv havde vist noget før, at det var en del af min udfordring, slutter Matilde Trobeck.