Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Getty

Hvad sker der i kroppen, når du snupper en pille?

Travl eller halvsløj − et par panodiler i farten kan være den hurtige løsning, men hvad nu, hvis det sker for tit? Holder pillerne op med at virke, og hvornår får du for mange? Se, hvad smertestillende medicin gør ved din krop.

Hvad sker der egentlig …

… når du føler smerte?
Når kroppen udsættes for f.eks. et slag eller stik, frigiver den stoffer, der påvirker nerverne i det pågældende område. De sender signaler til rygmarven og hjernen om, at det gør ondt. Dernæst reagerer kroppen ved at udskille et morfinlignende stof, der dulmer smerten. Det er helt individuelt, hvor slemt vi oplever en smerte, og derfor er behovet for smertelindrende medicin også forskelligt fra person til person.

… hvis du tager piller mod hovedpine?
En håndkøbstablet kan fjerne eller mindske en ærgerlig hovedpine. Men faktisk kan den også vedligeholde den. Spiser du hyppigt hovedpinepiller, kan medicinen i sig selv give dig hovedpine og altså sende dig ind i en ond spiral − uden at man præcis ved hvorfor. Så snup gerne en hovedpinepille eller to, hvis du har behov en dag, men undgå at spise dem dagligt i længere perioder, da smerterne i hovedet så kan blive selvforstærkende. Find hellere kilden til problemet, og forsøg at behandle det med f.eks. frisk luft, motion, afspænding, briller, sund kost eller søvn.

… hvis du har feber?
Acetylsalicylsyre i bl.a. Aspirin og Kodimagnyl samt paracetamol i f.eks. Panodil hæmmer dannelsen af signalstofferne prostaglandiner og sænker derfor din legemstemperatur. Derfor kan stofferne virke febernedsættende, når du f.eks. ligger med influenza.

… ved inflammation i kroppen?
Præparater, der indeholder acetylsalicylsyre eller ibuprofen, de såkaldte NSAID-præparater, har ud over den smertestillende og febernedsættende virkning også en antiinflammatorisk effekt. Derfor kan de f.eks. mindske hævelse og irritation i betændt væv.

SE OGSÅ: Fokus på hovedpine: Er du afhængig af piller?

… når lægemidlet er optaget i kroppen?
De fleste af de smertestillende håndkøbsmidler virker i løbet af en halv til en hel time. Virkningens omfang og varighed er individuel og afhænger også af din smerte. Men som tommelfingerregel kan du regne med, at den holder i fire til seks timer. Hvis skaden endnu ikke er helet på det tidspunkt, kan du have brug for at tage en ny dosis, der kan dulme en tilsvarende periode igen.

… når det ikke virker?
Smertestillende medicin optages og omsættes vidt forskelligt fra person til person. For nogen virker en panodil fint. For andre skal der en ipren til at gøre jobbet. Så selvom din veninde har fundet sin succesopskrift, kan du desværre ikke bare kopiere den. Du må finde frem til din egen.

… i kvinder og mænd?
Mænd og kvinder er bygget forskelligt, og det gælder også leveren. Mænd omsætter f.eks. paracetamol anderledes end kvinder, og derfor når der færre aktive stoffer ud i blodbanerne hos mænd. Så hvis din kæreste piver lidt mere over smerte end dig, kan det helt enkelt skyldes, at de to Panodiler simpelthen ikke virker lige så godt på ham.

… hvis du blander smertestillende medicin?
Der er ingen grund til at blande forskellige medikamenter. Men der er flere gode grunde til at lade være. Først og fremmest er der ingen dokumentation for, at du skulle få en gavnlig virkning af det. Du vil stadig kun opnå den effekt, som det bedst egnede middel giver dig. Men som minus vil du få eventuelle bivirkninger fra det andet middel med i købet. Ingen chance for gevinst, men dobbelt risiko for tab. Så nøjes med ét lægemiddel. Det gør også doseringen meget nemmere og risikoen for overdosering og forgiftning mindre.

SE OGSÅ: 10 ting, du skal vide om hovedpine

… med effekten, hvis du tit tager piller?
I modsætning til f.eks. morfin, hvor du vil have brug for større og større doser for at opnå den samme virkning, forbliver effekten af håndkøbsmidlerne den samme. Det kræver altså ikke flere piller at kurere hovedpinen, hvis du er „vant” til at snuppe et par panodiler. Effekten er præcis den samme.

… hvis din smerte ikke behandles rigtigt?
Hvis du igennem en længere periode har stærke smerter, der ikke behandles korrekt eller tilstrækkeligt, kan de blive kroniske. Det skyldes, at centralnervesystemet over tid bliver overfølsomt over for smerte og husker smertefornemmelsen den dag, den er væk. Det er forklaringen på fantomsmerter, hvor patienter f.eks. kan have voldsomt ondt i foden, selvom benet er amputeret. Korrekt smertelindring ved større, vedvarende smerter, er derfor helt afgørende for dit velbefindende og din livskvalitet.

… med din risiko for at blive afhængig?
Morfin og anden receptpligtig stærk medicin kan give både fysisk og psykisk afhængighed. Men du behøver ikke at være bange for at blive afhængig af smertestillende håndkøbsmedicin. I den kategori er det kun Kodimagnyl, som indeholder et stof, kodein, der i sjældne tilfælde kan give en afhængighed ved længerevarende forbrug. Holder du dig til andre håndkøbsmedikamenter og anbefalet dosis, er der ingen risiko. 

PILLERNE MOD SMERTER
De milde indeholder ­paracetamol, den mildeste form for smertelindring
Pamol: Paracetamol.
Panodil: Paracetamol.
Pinex: Paracetamol.

De stærkere indeholder ibuprofen, acetylsalicylsyre eller kodein, som giver en kraftigere smertelindring end paracetamol.
Ipren: Ibuprofen.
Ibumetin: Ibuprofen.
Ibuprofen: Ibuprofen.
Treo: Acetylsalicylsyre.
Aspirin: Acetylsalicylsyre.
Kodimagnyl: Acetylsalicylsyre og kodein.

SE OGSÅ: 14 myter om din sundhed: Hvad er fup & fakta?

5 NATURLIGE GENVEJE - SMERTEFRI UDEN MEDICIN
1. Motion

Både konditions- og styrketræning kan lindre både menstruationssmerter og kroniske smerter fra f.eks. muskelinfiltrationer, lændesmerter, nakkelidelser og gigt. Det skyldes, at motion øger endorfinproduktionen.
2. Hypnose
Hypnose kan påvirke din opfattelse af smerten og bruges bl.a. mod kroniske smerter, hovedpine, migræne og veer.
3. Akupunktur
Når akupunkturnåle indsættes i huden, frigives stoffet adenosine, som har en lokalbedøvende virkning. Forskning har vist, at akupunktur i nogle tilfælde ligefrem er bedre til at smertelindre end medicin. Det gælder bl.a. for kroniske smerter.
4. Frisk luft
En tur i den friske luft giver velvære og kan distrahere dig, så dit fokus på smerten flyttes. Rigtig godt, hvis du har hovedpine.
5. Meditation
Meditation påvirker ligesom hypnose din smerteopfattelse. Samtidig skaber meditationen ro og balance i din krop og dit sind.

SE OGSÅ: 10 myter om vitaminer & mineraler

SE OGSÅ: Bliv stressfri med yoga: 5 øvelser, der giver energi

SE OGSÅ: Derfor er løb så sundt for kvinder 

EKSPERTEN

Torsten Jonsson er overlæge, speciallæge i anæstesiologi og smertebehandler ved Hospitalet Valdemar. Se mere på hospitaletvaldemar.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Feber, Influenza og Hovedpine