Rygestop: Sådan gør du

Sådan kvitter du smøgerne én gang for alle

Charlotta Pisinger er professor i tobaksforebyggelse. Få hendes gode råd til at kvitte smøgerne én gang for alle.

Hvis du er som voksne rygere er flest, tændte du din første cigaret, da du var ung.

"Et tobaksforbrug grundlægges typisk tidligt i livet. Unge bruger rygning som en mandsdomsprøve for at vise, de er voksne og cool. Men i denne eksperimenterende fase er de unges hjerner ikke færdigudviklede, og derfor kan de ikke overskue konsekvenserne af at ryge", siger Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse.

Nogle bliver afhængige af at ryge allerede efter få uger. Og er du først afhængig, finder du på forklaringer på, hvorfor du bliver ved med at ryge.

"Du fortæller måske dig selv, at du får det dårligt, hvis du stopper. At du bliver stresset eller deprimeret, tager vildt meget på eller mister dit sociale liv", siger Charlotta Pisinger, der kalder nikotin lige så afhængighedsskabende som kokain og heroin.

Samtidig indgyder eksperten heldigvis håb for dig, der gerne vil være sundere og er ryger. For det første tror hun på, at også du kan blive røgfri med den rette hjælp. For det andet får du så meget sundhed ”foræret” ved et rygestop, at du i første omgang ikke behøver bekymre dig om andet end dét.

"Hvert hiv af en cigaret indeholder omtrent 70 kræftfremkaldende stoffer og 250 giftige stoffer. Så når du i øvrigt prøver at leve sundt ved eksempelvis at undgå farvestoffer i din mad eller ved at motionere, er det en meget lille sundhedsgevinst, du opnår i forhold til den enorme sundhedsgevinst, du opnår ved at stoppe med at ryge. Rygning er langt vigtigere at gøre noget ved end kost, fysisk aktivitet og alkohol tilsammen."

Rygning er mest skadeligt for kvinder

Skadesvirkningerne ved at ryge er talrige. Stofferne i tobak får din krop til at ældes hurtigere end den ellers ville have gjort. Og der er ikke ét organsystem i kroppen, der ikke bliver negativt berørt af rygning. Det gælder syn, hørelse, hud og alle indre organer, ifølge Charlotta Pisinger.

"Rygere ved godt, de har en usund vane. De kender risikoen for lungekræft, KOL og ved måske også, at de risikerer at få en blodprop i hjertet. De skader, rygning tilfører er så massive og omfattende, at der ikke andre enkeltfaktorer, der gør så stor skade på kroppen. Men det er ikke alle, der ved dét."

Charlotta Pisinger fortæller, at rygning er mest skadeligt for kvinder. Det kan skyldes vores hormoner eller den kendsgerning, at vores organisme er mindre end mændenes. Det er stadig en gåde; til gengæld kender forskerne de særlige sundhedsfordele, kvinder opnår med et rygestop.

"Ikke-rygere kommer senere i overgangsalderen, ældes senere og lever i kortere tid med eventuelle overgangsaldergener end rygere. Og jo tidligere en kvinde stopper med at ryge, desto mindre risiko har hun for at udvikle knogleskørhed i overgangsalderen."

Gevinster til alle aldersgrupper

Når det kommer til antallet af ekstra leveår, du kan vinde ved at skodde smøgerne, gælder reglen: Jo før, des bedre, ifølge Charlotta Pisinger. Men det er aldrig for sent! Hvis du stopper som 30-årig, vinder du omkring 10 år. Derfra falder antallet af vundne leveår med alderen.

Er du over 60 år kan du føje op til tre år ekstra til livet. Og selv om du er kommet op i alderen og har fået sygdomme af at ryge, er der enorme gevinster ved at holde op. Du får både bedre effekt af din behandling og mindsker din risiko for at få sygdomme igen, forklarer Charlotta Pisinger.

"Efter et år med rygestop halverer du din risiko for at få en ny blodprop i hjertet. Har du KOL er et rygestop det eneste, der kan stoppe faldet i din lungefunktion. Psykisk får du det også meget bedre. Et rygestop er faktisk lige så effektivt som ”lykkepiller.”"

Vidste du, at...

… for hver ekstra cigaret, du ryger, stiger din kræftrisiko. Hvad angår hjertekarsygdom stiger din risiko for at få en blodprop voldsomt for hver cigaret, du ryger – når du ryger mellem en og fem cigaretter om dagen. Men risikoen stiger kun en smule yderligere for hver cigaret, du ryger om dagen – når du ryger over 10-15 cigaretter, ifølge Charlotta Pisinger.

Effektivt rygestop - trin for trin

Søg hjælp

Har du forgæves har forsøgt at stoppe med at ryge på egen hånd, bør du søge professionel vejledning. Stoplinien kan være første skridt. Det er gratis telefonrådgivning til rygere, som overvejer at stoppe eller som har brug for råd til at holde fast i et rygestop. Se stoplinien.dk

Få rygestopmedicinen fra egen læge

For nogle rygere slår vilje, motivation og evt. nikotintyggegummi i håndkøb ikke til. Og så kan rygestopmedicin være en god idé. Størst effekt får du med produktet Champix, som langsomt fjerner din fysiske rygetrang. Dét giver overskud til at arbejde med din psykiske afhængighed.

Find en ny "krykke"

I undersøgelser angiver kvinder typisk, at de afbrød et rygestop i en situation, hvor de følte sig triste eller stressede (mænd får ofte tilbagefald i festligt lag). For at komme ud af den psykiske afhængighed, skal du erstatte cigaretterne med en anden ”krykke,” der dulmer abstinenserne og afleder dig, så du bedre kan sige nej til cigaretter, når du bliver stresset eller ked af det. Spis f.eks. lækre bær, drik en god smoothie eller forkæl dig selv med en skøn creme.

Opsøg andre i samme båd

På et kommunalt rygestophold har du fem gange så stor chance for at blive røgfri sammenlignet med at være på egen hånd. På et hold møder du ligesindede, du kan udveksle erfaringer med. Og den solidaritet, I får med hinanden, kan være afgørende for et rygestop. Find din kommunes tilbud på stoplinien.dk

Giv ikke op!

Et rygestop er en læringsproces. Måske finder du ud af, at du i en periode skal undgå alkohol eller kollegaer, der ryger, for ikke at falde i. Eller du skal skåne dig selv for opgaver og aftaler, der kan stresse dig. Falder du i? Så er det op på hesten igen – denne gang bedre rustet.

Kilde: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse.