Helligdage 2023
SPONSORERET indhold

Her er listen over de danske helligdage i 2023

I Danmark har vi mange forskellige helligdage, hvor du har fri fra arbejde og kan tage på picnic, i sommerhus eller slappe af derhjemme. Se her, hvorfor vi har dem, og hvornår de falder i 2023.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Getty
24. jan. 2023 | Livsstil | ALT.dk

Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, pinse og påskedag. Der er mange helligdage i Danmark, og selvom det er de samme år efter år, så falder de ikke altid på de samme tidspunkter, da de har religiøs baggrund og derfor ikke bare kan flyttes rundt på.

I dag betragtes helligdage som fridage eller dage, hvor man er fritaget fra at arbejde. Det skyldes, at helligdagene i Danmark oprindeligt var religiøse festivaler, som blev fejret af de kristne.

Mange af de danske helligdage er nationale helligdage, det gælder fx pinsen og påsken. Det betyder, at de er blevet fastlagt af den danske stat, og derfor er disse helligdage for alle.

Der findes også en række andre helligdage og mærkedage, som ikke er nationale helligdage, men som nogle arbejdspladser og virksomheder kan afholde. I Danmark er fx Grundlovsdag (den 5. juni), Arbejdernes Internationale Kampdag (den 1. maj) og Skt. Hans (den 23. juni) ikke officielle helligdage, men mange mennesker har alligevel en halv eller en hel fridag, og for mange betyder det derfor en ekstra ”helligdag”.

Danske nationale helligdage – og hvad de står for

1 januar:

Nytårsdag er en helligdag ikke kun i Danmark, men i alle de nordiske lande. Nytårsdag, som jo er den første dag i det nye år, er også altid en fridag.

Påsken

Påsken er den fest, hvor kristne mindes Jesu død og fejrer hans opstandelse. Det er den vigtigste kristne højtid, og flere andre helligdage retter sig efter påsken. Det gælder fastelavn, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag og pinse.

Påsken indledes af Palmesøndag, som er søndagen inden påske. Herefter følger skærtorsdag, der er dagen før langfredag. Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus tog afsked med sine disciple ved et sidste måltid. Langfredag er dagen, hvor Jesus blev korsfæstet og døde. Søndagen herefter kaldes påskedag eller påskesøndag og om mandagen, 2. påskedag, fejrer man Jesus’ opstandelse. Påsken falder således altid på en torsdag, fredag plus mandag og alle tre dage betragtes som helligdage og dermed fridage.

Store Bededag

Store Bededag falder hvert år den fjerde fredag efter påske. Det er en særlig dansk helligdag, som stammer fra 1686. Det er en særlig dansk helligdag, men  dagen har ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger, som mange andre af vores helligdage, men samlede i stedet en række bededage for fred og trivsel. 

I dag er det - stadig - en københavner-tradition at "gå på volden" og at spise varme hvedeknopper aftenen før Store Bededag. Store Bededag er en helligdag, hvor man har fri, men da regeringen ønsker at afskaffe Store Bededag fra 2024, er det spørgsmålet, om vi også kan holde Store Bededag fra næste år.

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag er en kristen helligdag og markerer afslutningen på Jesus’ liv på jorden og hans opstandelse fra de døde. Kristi Himmelfartsdag falder således 40 dage efter påske og derfor 10 dage inden pinse. Kristi Himmelfart falder altid på en torsdag, men datoen skifter imidlertid hvert år, da den altid fejres 40 dage efter Jesus’ opstandelse påskedag.

Pinsen

Pinsen er en kristen højtid, hvor vi fejrer Helligåndens komme. Pinsen falder altid 50 dage efter påske og fejres over to dage: Pinsedag, som altid ligger på en søndag og 2. pinsedag, som falder på mandagen lige efter. Både pinsedag og 2. pinsedag er altid fridage.

Jul

Julen er en fejring af Jesus’ fødsel og er den højtid, der fylder allermest i Danmark. Julen er for mange en særlig tid, der består af tre dage: henholdsvis den 24. december, 25. december (1. juledag) og 26. december (2. juledag). Alle disse tre dag er fridage.

Nytår

Den 31. december (nytårsaftensdag) og den 1. januar (nytårsdag) er begge fridage.

Loven om helligdage i Danmark

I Danmark har vi mange helligdage, og traditionen går langt tilbage. Faktisk har vi herhjemme haft en lov, der regulerer helligdage siden 1735. Den specifikke lov om helligdage i Danmark blev dog først indført den 12. marts 1735, da kong Christian 6. udstedte en proklamation om regulering af sabbat og andre helligdage. Formålet med at have faste fridage som helligdage var, at folk skulle deltage i gudstjenesterne på disse særlige dage, f.eks. til jul og påske.

Kilder:
folkekirken.dk
natmus.dk

Anbefalet til dig