5 hjerter til ny film, hvor ægte lydoptagelser og skuespillere mødes i hjertegribende fortælling

Drama-dokumentar

Med hjertet i hænderne

5 ud af 6 hjerter

Der er film, der opleves med øjnene. Og så er der dem, der opleves med ørene og sjælen. 

Denne stærke, nødvendige film om et enkelt barns skæbne i Gaza er ikke et episk mesterværk, hverken visuelt og effektmæssigt, men den er uforglemmelig.

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

En helt almindelig, vild januardag i 2024 på vagtcentralen hos Røde Halvmåne i Ramallah på Vestbredden. Effektive, men udkørte medarbejdere tager imod nødopkald, koordinerer redningsaktioner og forsøger at gøre deres bedste midt i en humanitær katastrofe. Da den lille pige med kælenavnet Hanood ringer ind, starter et kapløb mod tiden, hæren og et ekstremt bureaukrati. 

På lydsiden gennembores fortællingens hjerte af pigens stemme til vagtcentralen, mens skuespillere lægger krop til kolleger fra Røde Halvmåne: Den empatiske Rana (Saja Kilani), indignerede Omar (Motaz Malhees), fornuftige Nisreen (Clara Khoury) og stivstikkeren Mahdi (Amer Hlehel). 

De bliver alle påvirket af umuligheden i situationen; selvom hjælp kan komme frem på kort tid, risikerer man at ambulancen bliver angrebet. Gennem mellemmænd skal man forhandle en sikker rute med den selvsamme hær, der skyder på den bil, hvor Hind gemmer sig. 

LÆS OGSÅ

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

Andre end jeg vil nok have stærkere holdninger til det etiske i at blande fakta og fiktion, som det sker her i filmen. Selvom det er aktualiteten og de autentiske opkald, der er udgangspunktet i filmen af den tunesiske instruktør Kaouther Ben Hania, kan hun ikke dy sig for at presse pedalen i bund. 

Der fotograferes og klippes som i en thriller, og det gør filmen klodset og unødigt melodramatisk sine steder. Det er faktisk synd og skam i en film, der allerede har så meget på spil. 

Uanset hvor man står i den tragedie, som udspiller sig i Gaza og i Israel, og uanset om man selv har børn eller ej, så sidder man på kanten af sædet med åbent hjerte.

'Hind Rajabs stemme' har biografpremiere den 29. januar