Rejse til Caribien

Tag til karneval i Caribien

Journalist Marie-Louise Truelsen fik en oplevelse for livet, da hun rejste til ferieparadiset Trinidad, smed hæmningerne (og tøjet) og deltog i det årlige karneval – iført ikke ret meget andet end fjer og pailletter.

Jeg kigger mig i spejlet og tænker: Sådan her kan jeg da ikke gå rundt i fuld offentlighed!

Jeg er 45 år, mor, kone og normalt et relativt seriøst menneske, når jeg er på arbejde. Nu står jeg her en tirsdag morgen klokken 06.30 på mit hotelværelse – og er faktisk på arbejde – iklædt korte, stramme, hvide shorts, et mavebælte med perler og glimtende sten, en glimtende bh med gevaldig push-up effekt og en kæmpe fjerkost på hovedet. Hvad jeg laver? Jeg er til karneval på den caribiske ø Trinidad, og jeg skal ikke bare rapportere fra begivenheden, næh, i dag skal jeg selv deltage for at få den fulde oplevelse. Jeg sender artikelredaktøren derhjemme en halvdesperat tanke, for det var hende, der mente, at jeg da ville være den helt rigtige til at føre mig frem på denne måde... Jeg sniger mig hen ad hotelgangen mod elevatoren, trykker på knappen. Da døren går op, står et nydeligt, ældre ægtepar i helt almindeligt tøj derinde. De siger venligt, "Good morning!". Jeg svarer pænt og klemmer mig lidt sammen i hjørnet. My God, hvad laver jeg her?

Mit minimale karnevalskostume og optoget gennem byen er kulminationen på flere dages optakt til "The Greatest Show on Earth", som indbyggerne på Trinidad selv kalder deres årlige karneval. Og der er virkelig tale om en kæmpe, kæmpe begivenhed. Over 40.000 mennesker deltager i festen, som ligger på niveau med det mere kendte karneval i Rio. Og alle går amok. I kostumer, musik, rom og meget sensuelle danse på åben gade. Det, der adskiller Trinidads karneval fra Rios, er, at alle er velkomne til at deltage i optogene på Trinidad. Du kan melde dig til et band og bestille kostumer i forvejen over nettet, og så er det bare med at flyve derud, møde op og svinge hofterne.

Børn, party og olietønder

Festlighederne begynder allerede nogle dage tidligere, nemlig fredag aften, hvor der er Soca Monarch. Det er en stor konkurrence, hvor en lang række bands konkurrerer om at levere det bedste Soca-hit. Soca-musikken har sit udspring i calypsoen, men er mere up-tempo, og det er simpelthen lydtæppet til hele karnevallet, finder jeg ud af. Oh, oh, oh, I'm gonna be single for ever, oh, oh, oh...! Sådan lyder omkvædet på en af årets absolutte hit-sange, der dunker ud af højttalerne overalt i Port of Spain de næste fem dage.

Lørdag er der Kiddies Carnival. Det er børnenes dag. Forestil dig omkring 10.000 børn, alle klædt ud i fantastiske kostumer, der ville få Fætter BR og Toys'R'Us til at græmme sig. Helt små babyer med sutter i munden. Halvstore teenagere med masser af attitude. Og ikke mindst mødre med frodige former, der opmuntrer ungerne til at blive ved med at se glade ud og danse til musikken i det nærmest uendeligt lange, varme optog, der kulminerer på scenen på byens stadion, Queen's Park Savannah. Her sidder dommerne, der til sidst kårer årets vindere i forskellige kategorier. På tilskuerpladserne sidder bedsteforældre, venner og helt små babyer med ørepropper i ørerne. Jeg er også begyndt at drømme om ørepropper...

Da solen er gået ned, er det tid til party. Prominente mennesker i byen inviterer til fester i dagene op mod karnevallet, og lørdag aften er jeg og mindst et par hundrede andre inviteret til hot, hot fest hos Trinidads topdesigner, Anya Ayoung-Chee. Hun er tidligere Miss Universe-deltager og har i øvrigt designet nogle af kostumerne for bandet Tribe til årets karneval. Hun har netop underskrevet en et-årig kontrakt om at promovere Trinidad, og i løbet af sommeren kan du se hende som deltager i niende sæson af TV3-programmet Project Runway.

Der er fotografering af alle gæster ved indgangen, og jeg føler mig et kort øjeblik lidt som Paris Hilton dér i blitzlyset. Inde i huset er der igen fuld knald på Soca-musikken. Oh, oh, oh, I'm gonna be single for ever, oh, oh, oh...! Mange ser ud, som om de ikke har tænkt sig at forblive single, men jeg ifører mig lige et par af de blinkende grønne briller, der ligger på bordene og tænker, at jeg så kan være i fred. Det kan jeg. Måske er det ikke kun brillernes skyld. Jeg er nok ikke helt på niveau med de unge damer, der har taget forskud på karnevallet og allerede nu svanser rundt i minimale pailletbikinier og fjer-øjenvipper. Vi hopper lidt rundt, sipper gratis drinks og spiser noget mad, og efter et par timer går turen videre til Panorama på byens stadion, Queen's Park Savannah.

Panorama er den store steelband-konkurrence. Det ene imponerende band efter det andet køres ind på scenen med et kæmpe arsenal af olietønder og steelpans, og så går de ellers helt amok. De kampsveder, mens de spiller og samtidig opfører små shows. Imponerende. Selvom natten er begyndt at trænge sig på, og jeg er træt efter en lang dag, kan jeg ikke lade være med at blive helt høj af den glade musik.

Forbi security

Søndag er der party igen. Brian Lara er en verdensberømt cricketspiller, og han bor i en fantastisk villa højt hævet over Port of Spain. Hvert år i forbindelse med karnevallet holder han en mega fest på den kæmpestore grund omkring villaen. Billetter kan købes, men de er svære at få fat på, for det er en meget attraktiv fest, som mange gerne vil kunne tale med om bagefter. Jeg er en af de heldige, der kan komme forbi security med en billet i hånden. Der er mindst 1000 mennesker, måske nærmere 2000, som fordeler sig ved de mange, mange udskænkningstelte, hvor man bare kan bestille løs. Når man først er inde, er alt gratis. Jeg spiser mig propmæt i sushi og tænker igen, at det ville have været skønt at have ørepropper med. Musikken er på højeste decibel – det føles, som om jeg har en stortromme i brystet og en i hvert øre – og på en stor scene er der skiftende underholdning. På et tidspunkt trækkes der lod om en spritny VW Polo. En fyr fra Chicago vinder den, og jeg spekulerer lidt over, hvordan han mon vil få den med hjem? Og så sidder rattet i øvrigt i den forkerte side, for der er venstrekørsel på Trinidad. Nå, ham om det.

Vi fortsætter fra festen direkte til Dimanche Gras (Big Sunday), som foregår på Queen's Park Savannah. Her kåres karnevallets konge- og dronningekostume. Det ene mere totalt fantastiske kostume efter det andet kommer på scenen. Nogle af dem 10-15 meter høje og lige så brede. Det må have taget et uendeligt antal timer at kreere kostumerne, og folk jubler heldigvis også begejstret hver gang et nyt kommer på scenen.

Læs resten af artiklen på næste side... Chokolade, mudder og maling

Vi forlader Dimanche Gras ved midnatstid og når lige at sove knapt to timer, før det går løs igen kl. 03.00 med den egentlige åbning af karnevallet: J'Ouvert. Det er nok en af de vildeste oplevelser, jeg har haft. Tusindvis af mennesker går på gaden iført gammelt tøj, der kan smides ud bagefter, for de forskellige organiserede optog gennem byen medbringer alle sammen tønder med maling, chokolade eller mudder, som alle bliver smurt mere eller mindre ind i, efterhånden som natten skrider frem. De store lastbiler med musik og forsyninger følger med på hele ruten, og folk går amok i en rus af glæde og alkohol. Stemningen er glad og føles ikke spor farlig, selvom det er buldermørkt og det vælter rundt med mennesker.

Jeg er iført mit teams outfit: Rød T-shirt, rød bandana og blinkende kaninører. Jeg spørger mig selv, hvad pokker jeg egentlig har gang i, men jeg glemmer ret hurtigt, hvordan jeg ser ud, da jeg har fået smurt den første håndfuld chokolade ud over mig. Musikken er igen på højeste styrke. På et tidspunkt går jeg med mine pegefingre presset mod ørerne for at holde bassen ude, og pludselig spørger en tilfældig mand mig, om jeg har brug for ørepropper? JA! Og op af lommen hiver han to blå ørepropper, som han rækker mig med et smil. Tak. Tak. Tak. Resten af turen er reddet. Vi går og går, danser og vrikker, til solen står op ved syv-tiden, og det er en forunderlig følelse, at det pludselig er helt lyst. Jeg, som ellers har brug for mine otte timers søvn, føler mig underligt frisk midt i det hele, men tilbage på hotellet er jeg ved at falde i søvn oven i morgenmaden. Det gør godt med et par timers eftermiddagslur inden aftenarrangementet, som er en præsentation af designeren Mac Farlanes kostumer til årets karneval.

Slip dellerne fri

Og så er vi tilbage ved min elevatortur tirsdag morgen iført det minimale karnevalskostume. Jeg overlever, og da jeg træder ud i hotellets lobby, bliver jeg helt lettet. Det er nemlig ikke mig, men det ældre ægtepar, der er helt galt på den i forhold til påklædning. Det vrimler med mænd og kvinder i farverige og lige så mikroskopiske kostumer som mit. Fjer, glimmer, pailletter, bryster, vuggende hofter og masser af hud. Jeg føler mig straks bedre tilpas, finder min gruppe og får lidt ekstra makeup på og et par små glimtende sten klistret fast tæt ved øjnene. Jeg er klar. Klar til at "play Mas", som det hedder, når man går i karnevalsoptoget i kostume. Vi bliver transporteret ud i nærheden af det sted, hvor vores band starter optoget.

Jeg deltager i det band, der hedder Spice. Det er et af de store, kendte bands, og det eneste band med en kvindelig leder. Med kostumet følger et attraktivt plastikarmbånd, som er garanti for, at hele dagen er "all inclusive", hvilket betyder fri adgang til alle typer drikkevarer og mad undervejs. Vi når ikke helt starten kl. 07.00, og der går lidt tid med at finde frem til rette band og rette placering i bandet med de andre, der har samme type kostume på som os. Og så er der ellers ventetid og langsom gang fremad i solen. Musikken spiller som sædvanlig for fulde gardiner, men jeg har mine blå propper i ørerne, så jeg nyder det bare. Nyder at se på alle de helt fantastiske kostumer og på de mange forskellige kroppe. Glem bekymringer om deller og appelsinhud, kvinderne her er synligt stolte af deres kroppe – uanset hvordan de ser ud. Meget befriende.

Jeg kigger også på den dans, som hele tiden opføres alle steder. "Winin" kaldes det, og det ligner mest af alt stående samleje. Manden bag kvinden. Hvis man vil danse med, stikker man bare rumpetten frem. Langsomt, langsomt skrider vi frem mod den store scene på Queen's Park Savannah, hvor det hele kulminerer, da det bliver vores tur til at løbe op og danse rundt foran dommerne. Folk går amok på scenen, det gælder om at imponere, og alt sættes ind på attitude, dans og lækkerhed. Fem minutter går der – maksimalt – så er vi på vej ned fra scenen igen.

Men vi gjorde det: We played Mas!







Vil du også til karneval på Trinidad, så læs mere om planlægningen på næste side...Vil du også til karneval på Trinidad?

Du kan bestille kostume og plads i et af de mange bands online. Gør det i god tid, senest i september eller oktober. Selve karnevalsoptoget finder altid sted mandag og tirsdag før Askeonsdag. I 2013 er det den 11. og 12. februar. Spice Band finder du på Spicecarnivalband.com og i øvrigt også på Facebook under Spice Carnival. Tribe er et andet stort band, som du finder på Carnivaltribe.com. Læs mere om, hvordan du planlægger at deltage i karnevallet m.v. på Gocaribbean.about.com og find flere nyttige oplysninger på Gotrinidadandtobago.com.

Vil du lige tjekke musikken ud, så lyt til "Single Forever" af KI og JMC på Youtube og husk at skrue helt op, hvis du vil have den rigtige "trini-feeling"!

Hvor kan du bo?

Hvis du skal deltage i karnevallet, er det vigtigt at bo i Port of Spain, hvor det hele foregår. Det er alt for besværligt med transport ind og ud af byen, for der er voldsom trafik i festdagene. Jeg boede på Hyatt Regency Trinidad Hotel, som bestemt kan anbefales. Der findes også en del små guesthouses, hvis det skal være lidt billigere, se forskellige muligheder på Gotrinidadandtobago.com.

Vi fløj med British Airways via London og med en lille mellemlanding på øen St. Lucia. Flybilletter er dyrere end ellers op mod karnevallet, omkring 7.000 kroner tur/retur. Køb billet i god tid.

Det kan du også lave på Trinidad

Når karnevallet er overstået – eller hvis du kommer på et andet tidspunkt af året – har Trinidad også meget andet at byde på. Smukke mennesker, fantastisk mad, sport, musik, olie og gas. Det er bare nogle af de ting, som "trinierne" selv fremhæver ved deres ø. Dertil kommer kulturen, naturen, vandet, mere end 300 slags fisk, 700 forskellige slags sommerfugle og 450 fuglearter.

En tur på stranden

Trænger du til en pause (fra al musikken, hvis du er til karneval), så tag en tur op på nordsiden af øen og slap af på stranden ved Maracas. Her er store bølger, masser af lokale, der bader, soler og nyder livet. Når du bliver sulten er den store attraktion Bake'N'Shark, som er friturestegt hajkød puttet ind i en slags friturestegt bolle. Hvis du køber den hos Richards, kan du vælge mellem omkring 20 forskellige saucer, grøntsager og dips, som du selv propper i. Det er ikke let at spise på den pæne måde, men det smager faktisk fantastisk. Prøv også en Ginger Shandy, som er en let alkoholisk drik med smag af ingefær eller den lokale Stag Beer.

Bådtur og drypstenshule

Nordvest for Port of Spain ligger Chaguaramas, som er en nationalpark med mulighed for forskellige feriefornøjelser. Her er meget grønt, masser af bambus og bl.a. en stor lystbådehavn. Ud for Chaguaramas ligger 11 små øer, som du kan sejle ud til på en bådtur, f.eks. med In Joy Tours, som jeg var ude med. Det er en tur rundt i havnen og ud forbi flere af de små øer, som kaptajnen fortæller sjove historier om. Vi lagde til ved Caspar Grande, hvor der er den mest fantastiske drypstenshule, Casparee Caves, med en stor krystalklar sø i bunden. Vores guide i hulen havde leget der, siden han var en lille dreng, og han vidste alt om hulen og den store sø, der var i bunden. Find In Joy Tours på Facebook.

San Fernando

Hvis du vil besøge Trinidads anden store by, San Fernando, og ikke har lyst til at tilbringe halvanden times tid i den travle trafik, kan du tage en Water Taxi fra Port of Spain direkte derned. Der kan være 405 passagerer ombord på færgen, og turen tager omkring 45 minutter. Afgår fra havnen tæt ved Hyatt Hotel.

Shopping

Trinidad har flere, store shopping malls, bl.a. The Falls at Westmall med 130 butikker, Long Circular Mall, som er en af Trinidads første malls, og Ellerslie Plaza, som har nogle sofistikerede signaturbutikker. Der er også mange lokale butikker i downtown Port of Spain, f.eks. Brian Lara Promenade, hvor du finder bl.a. lædervarer og tøj. Trinidad har flere indiske festivaler i løbet af året, og når de løber af stablen, er der mange gode indiske fund at gøre.

Trinidadmalls.com.

Spis og drik

Kender du sangen "Rum and Coca-Cola"? Den stammer oprindelig fra Trinidad, og det er helt oplagt at prøve den lokale, dejlige rom, som findes i mange varianter. Drik den on the rocks, blandet med cola eller som en lækker rompunch med frugt. Uhm.

Caribisk mad er krydret og serveres ofte med ris eller bønner som tilbehør. Der er mange gode restauranter på Trinidad:

Chaud Creole er et raffineret Trinidad/Tobago køkken. Kokken, Khalid Mohammed, blev inspireret af samtaler med Claus Meyer under den første "Tast T & T" festival, hvor Claus Meyer holdt workshop, og restauranten er med sine tasting menuer og rene køkken stærkt inspireret af gourmet restauranter i Europa.

Chaudcreole.com

ALT for damerne var inviteret til Trinidad og Tobago af TDC, Tourism Development Company Limited. Tdc.co.tt.