-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Bliv klog på dit barn
Det kan synes upraktisk, at dit barn ikke lærer på samme måde som dig, og du synes måske, at barnet har nogle mærkelige betingelser for at kunne koncentrere sig, men vær varsom med at forsøge at presse barnet ind i en anden rolle.
Forestil dig, at din datter skal have absolut ro omkring sig, når hun skal lave lektier. Faktisk skal hele familien nærmest gå i dvale, for at lille Emilie kan koncentrere sig.
Det er jo ikke særlig praktisk, og derfor ville det da være fantastisk at kunne ændre sit barns læringsstil og -type. Men kan man overhovedet det?, har vi spurgt børnepsykolog Ole Kyed. Og svaret falder prompte:
”Nej, man kan ikke ændre barnets type! Men man kan udfordre barnets foretrukne læringsstil, så barnet derigennem selv får mulighed for at ændre sig.”
Helt grundlæggende betyder det, at vi forædre skal registrere og respektere barnets behov uden at lade os diktere af dem – og derefter lade barnet tilpasse sig omgivelserne i sit eget tempo.
Skru ned
”Hvis barnet har det svært med at koncentrere sig i støj, så skal vi jo ganske enkelt skrue ned for musikken og lade være med at råbe til hinanden. Men det betyder ikke, at vi behøver slukke helt for musikken eller undlade at tale til hinanden,” forklarer han.
Barnet kan sagtens vænne sig til at læse lektier, mens familiens dæmpede baggrundsstøj af madlavning og hyggesnak kører i baggrunden.
Hvis man derimod forsøger at presse sit barn ind i en bestemt rolle vil det uden tvivl resultere i noget rigtigt rod.
”Det kan i virkeligheden betragtes som et slags overgreb på barnet, hvis man pådutter dem sin egen måde at lære ting på, og fortæller at det er den rigtige måde,” fortæller Ole Kyed.
Proppen springer af
Han forklarer, at børn ofte gør rigtig meget for at stille forældrene tilfredse. Derfor risikerer vi, at børnene accepterer at blive puttet ind i nogle roller udelukkende for forældrenes skyld. ”Men før eller senere springer proppen altså af, og alle de indestængte frustrationer kan ende i nogle voldsomme raserianfald hos barnet.”
Men sætter det ikke nogle urimelige krav til forældrene om at bruge ekstra mange ressourcer på lektielæsningen?
”Nej, ikke nødvendigvis. Men det handler selvfølgelig om at ruske op i sin måske gammeldags forældre-indstilling til lektier,” fortæller Ole Kyed. Hvis barnet for eksempel lærer matematik bedst ved at lege det ind, så kan man som forældre tænke kreativt, og få matematiktræningen ind i familiens hverdag. Du kan bede dit barn om at lægge indkøbene sammen, når I er i supermarkedet, eller familien kan lege en lille tabel-leg efter middagen.
Fra klappeleg til whiteboard
For alle har en foretrukken læringsstil, som dog godt kan ændre sig lidt i takt med, at barnet vokser op.
Hvis dit barn for eksempel er meget visuel, så er der ingen grund til verbalt at forklare alting – barnet forstår det meget bedre, hvis du samtidig tegner og skriver.
Og på samme måde er det ikke nok at se for det meget auditive barn – her er det en god fidus altid lige at spørge barnet, om det forstod, hvad man sagde, og lade sit barn genfortælle det.
Men børnepsykologen mener, at vi som forældre skal sikre os, at vores børn med tiden kan bruge flere læringsstile, og det gør vi ved at lytte til børnene og ikke tvinge dem til at lære i en speciel form. I stedet skal deres svageste indlæringsstil udfordres i det små, for at den langsomt styrkes. ”Der er ingen, som siger, at et barn ikke kan lære at blive lige så god til at indlære på en anden måde end dets først foretrukne – det tager bare lidt tid,” fortæller psykolog Ole Kyed.
Det ruster også barnet bedst muligt i deres videre liv, hvis det kan tilegne sig viden på flere måder. På de fleste uddannelser er den visuelle og auditive indlæring stadig i højsædet.
Gør noget sammen
Viden om sit barns foretrukne indlæringsmetode opnås bedst ved, at forældrene lytter til sit barn og laver noget aktivt med sit barn – for eksempel tegner, skriver og læser sammen.
”Jeg vil vove at påstå, at det har langt større betydning for barnets indlæring, at forældrene laver noget med barnet, end at barnet kategoriseres i en eller anden kasse,” siger børnepsykologen. Det bidrager for eksempel til, at barnet får en langt bredere læringsstil og således opnår flere kompetencer at spille på, hvis far triller rundt med børnene for at udfordre barnets kropsforståelse og grovmotorik, eller mor sætter sig og læser med barnet for at styrke barnets koncentrationsevne. ”Jeg synes faktisk, at forældre skal passe lidt på teorierne, og lytte til sin sunde fornuft – teorier skal inspirere og ikke forvirre.”