
SPONSORERET indhold
Marcipanstykker med appelsin og karamelchokolade
Konfekt med marcipan er en selvfølge når det er jul! Disse små marcipanstykker med appelsin og karamelchokolade ser fine ud og smager himmelsk.
15 stk.
Ingredienser
2 tsk. usprøjtet appelsinskal
2 spsk. Cointreau eller friskpresset appelsinsaft
200 g marcipan
200 g hvide chokoladeknapper med karamel
50 g mørk chokolade
Sådan gør du:
- Ælt appelsinskal, Cointreau og marcipan sammen. Lad det hvile ½ min.
- Udrul til en 15 cm lang pølse. Form pølsen til en rektangel. Skær i 2 cm skiver.
- Overtræk stykkerne med smeltet hvid chokolade med karamel. Stil dem på plastfilm.
- Lad chokoladen stivne. Pynt med striber af smeltet mørk chokolade. Lad den mørke chokolade stivne.
Tip:
Vi har brugt de nye hvide chokoladeknapper med karamel fra Odense, de kan fås i større supermarkeder og er nemme at smelte. Du kan også bruge dulcey chokolade fra Vahlrona eller brug en god hvid chokolade.
3 konfekttips
- Temperering af chokolade: For at få et flot resultat med overtrækchokolade, er det nødvendig at temperere chokoladen. Heldigvis er det ikke svært. Hak chokoladen fint. Gem ⅓. Smelt resten af chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Rør den sidste ⅓ i. Nu er chokoladen klar til overtræk.
- Afkøl hurtigt: Du kan stille den chokoladeovertrukne konfekt i køleskab ca. 20 min. På den måde størkner chokoladen hurtigt, og resultatet bliver bedre.
- Opbevaring: Kom altid konfekt i tætsluttende plastbokse eller f.eks. glas med patentlåg. Konfekt skal opbevares køligt og mørkt. Du kan godt stille det i køleskabet.