Lyserøde smoothie-ispinde i silikoneforme med friske hindbær på et marmoreret bord

Smoothie-ispinde med hindbær, mango og hyldeblomst

Læskende ispinde til de varme sommerdage.

hjemmet logo farve

6-8 stk.

Total:+ 8 timer

Ingredienser

  • 100 g mango (fra frost)
  • 125 g hindbær
  • ½ vaniljestang
  • 25 g flormelis
  • 150 g græsk yoghurt 10 %
  • 1½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • ½ dl vand
  • 2 spsk citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Tag mango ud af fryseren 10 minutter, før du går i gang.Skyl forsigtigt hindbærrene. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  2. Blend mango, hindbær, vaniljekorn, flormelis, græsk yoghurt, hyldeblomstsaft og vand sammen i en blender til en helt glat iscreme.
  3. Smag iscremen til med citronsaft – den skal være både sød, frisk og let syrlig. Fyld iscremen i ispindeforme af silikone eller plastik, og sæt dem i fryseren i ca. 1½ time – de skal ikke være gennemfrosne endnu.
  4. Tag isene ud af fryseren, og stik ispinde i isene, når de har sat sig en smule. Sæt isene tilbage i fryseren i 8 timer (gerne til næste dag).
  5. Løsn forsigtigt isene, og tag dem ud af formene. Servér dem straks, eller læg dem tilbage i fryseren til senere.

Tip! 

Brug gerne andre bær og frugter.

Lyserøde smoothie-ispinde i silikoneforme med friske hindbær på et marmoreret bord