6 simple råd: Så undgår du bakterier i julemaden
Foto: Getty Julemad er lækkert, men husk nu, at hygiejnen skal være i orden.

6 simple råd: Så undgår du bakterier i julemaden

December står i madens tegn, og der er allerede godt gang i julefrokosterne. Men julemaden indebærer også en risiko for at blive syg af bakterier. Få gode råd til hvordan du undgår bakterier i julemaden – og slipper for mavekneb.

Julen er ikke kun hjerternes men også mavernes fest. De fleste af os forbinder julen med bugnende buffeter og lune retter, men med al den lækre mad er der også risiko for at blive syg – specielt på grund af bakterier i julemaden. Særligt de lune retter er et oplagt voksested for bakterier, men også rester, der gemmes og genbruges og tilberedningen af mange forskellige råvarer på en gang er et sandt mekka for bakterier. Heldigvis kan du sagtens undgå bakterier i julemaden, og dermed undgå, at du bliver syg af alt den dejlige julemad. Det kræver blot, at du følger nogle ganske simple råd.

6 gode tips: Sådan undgår du bakterier i julemaden

1. Varm julemaden godt igennem
Ingen julefrokost eller buffet uden lune retter, men det er særligt ved mad, der er 20-40 grader varm, at bakterierne trives særligt godt. For at undgå bakterier - og at de formerer sig – er det vigtigt at sørge for, at den varme mad bliver stegt godt igennem, og at de forskellige retter er rygende varme – og ikke blot lune – så eventuelle skadelige bakterier er blevet dræbt. Hvis du serverer rester fra julefrokosten næste dag, skal de igen varmes helt igennem.

2. Sæt maden på køl - hurtigt
For at reducere risikoen for at der dannes bakterier i maden, er det vigtigt, at den køles hurtigt. Hverken lune retter eller kolde anretninger og pålæg som fx æg, laks og sild bør stå alt for længe på buffeten eller spisebordet. Hvis du vil gemme rester, bør de forskellige retter serveres i rækkefælge og sættes i køleskab, når de er serveret for sidste gang. Det gælder også, hvis du gør nogle af retterne klar allerede dagen før. Tilbereder du fx leverpostej, tærter eller risalamande, er det vigtigt at nedkøle retterne med det samme. Sæt maden på køl lige efter den er dampet af eller nedkøl maden i et iskoldt vandbad – så undgår du bakterievækst.

3. Tjek temperaturen i køleskabet
Letfordærvelige fødevarer som fx pålæg, kød, middags- og frokostretter bør du altid opbevare i køleskabet ved højst fem grader. De fleste bakterier kan nemlig ikke vokse, når temperaturen er fem grader eller derunder. Når du køber stort ind til julen, er det derfor vigtigt, at du holder øje med dit køleskab. Hvis varerne ligger tæt i et køleskab, så er der ikke nok luftcirkulation, medvirker det til, at temperaturen stiger. Overskrider temperaturen fem grader, bør du skrue op for kulden på termostaten.

4. Hold orden i dit køleskab
Inden du køber ind og fylder køleskabet med julemad, er det en god ide at gøre rent og rydde ud i køleskabet. Der er mange ting, der ikke nødvendigvis behøver at blive opbevaret på køl, eller som kan opbevares køligt et andet sted end køleskabet. Det gælder fx konservesdåser, øl, sodavand, frugt og grøntsager.

5. Sørg for at holde råvarer og spiseklar mad adskilt
Når du tilbereder julefrokosten eller julemaden, er det vigtigt, at du holder råvarer adskilt fra den færdige mad. Det er især vigtigt at undgå, at der kommer bakterier fra råt kød, fjerkræ, fisk eller æg over på mad, som spises uden at blive varmet yderligere op. Fx bør du holde den rå frikadellefars eller medisterpølse adskilt fra de stegte frikadeller eller pølse.

6. Husk god hygiejne
God håndhygiejne er det allervigtigste, hvis du vil undgå bakterier i maden. En undersøgelse over danskernes toiletvaner viser, at næsten hver femte af os ikke vasker hænder med sæbe efter toiletbesøg. Desuden er det vigtigt at holde god hygiejne i forhold til knive og skærebræt. Sørg for at tilberede én ret ad gangen og husk at vaske både hænder, skærebræt, knive og andre redskaber grundigt mellem håndtering af de forskellige råvarer og retter. På den måde undgår du at sprede bakterier via hænder og redskaber.

Disse madvarer bør du ikke genopvarme

Efter julefrokosten eller middagen er der typisk meget mad tilovers, og for at spare penge og undgå madspild er det fristende at genbruge resterne. Det er dog ikke alle madvarer, der må genopvarmes. Nogle madvarer kan nemlig udvikle forskellige bakterier og stoffer, som er skadelige og kan give maveonde og i værste fald maveforgiftning, når du genopvarmer dem.

Champignoner
Generelt bør de fleste svampe spises umiddelbart efter tilberedningen. Champignoner og andre svampe indeholder proteiner, der hurtigt kan blive nedbrudt af enzymer og mikroorganismer. Hvis de ikke bliver opbevaret ordentligt, begynder de hurtigt at blive dårlige og kan give rigtig ondt i maven. Undgå som minimum at genopvarme dem mere end 24 timer senere.

Æg
Æg indeholder meget protein. Genopvarmer du fx omelet eller røræg, kan der dannes og udløses stoffer, som kan virke skadelige og resultere i maveonde.

Kartofler
Hvis kartofler står for længe ude efter tilberedning, risikerer du, at der dannes bakterier, herunder Clostridium botulinum. Bakterien kan danne et ekstremt farligt giftstof, der giver botulisme (også kendt som pølseforgiftning). Det gælder både stegte og kogte kartofler, og risikoen er særligt høj, hvis kartoflerne er pakket ind i sølvpapir og ikke får ilt. Genopvarmning dræber ikke altid bakterien.

Ris og pasta
Problemet med at genopvarme ris og pasta ligger ikke i selve genopvarmningen, men derimod i opbevaringen. Ris og pasta, der har stået for lang tid ved stuetemperatur, indeholder nemlig bakterien Bacillus cereus, der kan give kraftige mavesmerter og opkast, og selvom du opvarmer bakterien, kan den faktisk overleve.

Kylling
På grund af risikoen for salmonellaforgiftning bør du ikke genopvarme fjerkræ - og særligt ikke i en mikroovn, da den ikke varmer maden jævnt op, hvilket betyder, at nogle dele bliver varme hurtigere end andre. En anden årsag til at genopvarmning af kylling frarådes er, at kylling indeholder meget protein. Når kyllingen bliver genopvarmet, nedbrydes proteinerne forskelligt, hvilket kan give dårlig mave.

Spinat & persille
Spinat og persille indeholder høje koncentrationer af nitrat, som i sig selv er helt harmløst. Problemet opstår, når nitrat forvandler sig til nitrit og nitrosaminer, der dannes i tarmen og kan medføre alvorlig forgiftning. Spinat og persille kan godt tåle at blive genopvarmet, hvis du er meget opmærksom på at skylle bladene grundigt, opbevare dem ordentligt og varme dem grundigt op.

Kilder:
Fødevarestyrelsen
altomsundhed.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Julemad