Ungt par poserer på sandstrand foran tætte grønne træer
Melanie og Mathias i "Temptation Island"

Nu venter et nyt realityeventyr: Her har du set ham før

Det er ikke første gang, at Mathias befinder sig i rampelyset, men denne gang kaster han sig ud i et nyt realityeventyr.

Logo farve

Tidligere i dag kunne Realityportalen fortælle de fem par, der skal medvirke i Viaplays nye realityprogram "Temptation Island", og når programmet får premiere, bliver det med et velkendt ansigt blandt deltagerne.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Mathias Rubi Jensen, 31, skal teste kærligheden sammen med sin kæreste Melanie, 28, i det nye realityprogram. Men det er ikke første gang, seerne får ham at se på tv.

Mathias Rubi deltog nemlig også i sæson 21 af "Paradise Hotel", hvor han trådte ind i programmet midt i sæsonen. Trods den sene entré kæmpede han sig hele vejen til finalen sammen med Mathilde Bang.

Parret måtte dog se sig slået på målstregen, da Christel Trubka og Sean Bornkessel løb med sejren.

På Instagram har Mathias Rubi også delt nyheden om sin deltagelse.

– FUCK MAN!!! Som Britney ville sige: "Oops I Did It Again!" Men denne gang snakker vi "Temptation Island". En test på både tillid og kærlighed, skriver han og tilføjer: 

– Kæft noget vanvittigt noget. Her ses lidt stemningsbilleder inden tjek-ind, om de er ligeså gode når der tjekkes ud igen, må ses på enten Viaplay eller TV3.

"Temptation Island" får premiere på Viaplay og TV3 den 11. august.