Dette er afgørende for at tilgive utroskab – ifølge ekspert

Dette er en kronik og repræsenterer forfatterens meninger.

Knap hver fjerde danske mand og knap hver ottende kvinde har været deres partner utro. Det viste en af verdens største undersøgelser af seksualitet og sundhed, Sexus.

Når så mange berøres, er det måske ikke underligt, at interessen for emnet er stor. For utroskab handler sjældent kun om sex. Når det rammer, rammer det ofte hele livet. Hverdagen, familien, trygheden og selvbilledet. 

Mange beskriver det, som om gulvet forsvinder under dem. Spørgsmålene kommer hurtigt, og de er sjældent enkle: Hvorfor skete det? Hvad betyder det for os? Og måske allersværest: Er det noget, vi kan komme igennem sammen?

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Der er skrevet og sagt meget om, hvorfor mennesker er utro, hvem der er mest udsat, og hvilke tegn man burde have set. 

Alligevel oplever jeg i terapirummet, at det sjældent er disse spørgsmål, der bliver afgørende over tid. 

Det, folk kæmper mest med, er ikke først og fremmest, hvad der skete, men hvad det gjorde ved dem – og om det overhovedet er muligt at finde tilbage til noget, der føles trygt.

Oplever utroskab forskelligt

Tidligere forskning har vist, at mænd og kvinder ofte reagerer forskelligt på utroskab. Mænd beskriver oftere fysisk utroskab som mest alvorligt, mens kvinder i højere grad oplever følelsesmæssig utroskab, såsom forelskelse, fortrolighed og nærhed, som mest truende. 

LÆS OGSÅ

Skal du sige, hvis du har været utro? Eksperten er ikke i tvivl

Hvis du har kysset med en, som ikke er din kæreste, på dansegulvet, skal du så krybe til korset og fortælle det? Og vil vi overhovedet vide det, hvis det 'kun' er et kys? Vi har spurgt sexolog og parterapeut Ditte Winkel.

Dette stemmer godt overens med det, jeg hører i samtalerummet. 

Samtidig viser undersøgelser, at mænd i højere grad end kvinder siger, de kunne have været utro, hvis de var sikre på, at partneren aldrig fandt ud af det. 

Motivationen for utroskab er også ofte forskellig. Mænd fortæller oftere om sex, kvinder oftere om behovet for at blive set og bekræftet. Alligevel sker der noget interessant, når utroskaben først er et faktum. Når spørgsmålet ikke længere er, hvad der er værst, men om man kan leve videre sammen, bliver forskellene mellem kvinder og mænd ofte mindre, end mange tror.

Smerten kan være enorm 

I en større undersøgelse fra 2023 fulgte psykologerne Leif Edward Ottesen Kennair, Mons Bendixen og Trond Viggo Grøntvedt 92 unge par, der blev præsenteret for forskellige utroskabssituationer. 

LÆS OGSÅ

Vi har været sammen i et år - jeg elsker ham ikke, men orker ikke at være alene

Både Emil og alle omkring os regner med, at vi skal etablere os og stifte familie. Og jeg spiller med. Ingen kender til de tanker, jeg kæmper med.

Selvom mænd og kvinder vurderede alvorligheden forskelligt, viste undersøgelsen, at viljen til at tilgive og fortsætte forholdet var omtrent lige lav hos begge køn. Det betyder ikke, at alle reagerer ens følelsesmæssigt, men at det ikke er køn alene, der afgør, om man kan blive i forholdet, eller om man må gå, hvilket stemmer godt overens med det, jeg selv ser i terapirummet.

Når utroskaben handler om et one night stand, dukker der ofte et genkendeligt mønster op i samtalerne. Hændelsen er afgrænset i tid, og der er ingen videre kontakt. 

Den, der har været utro, beskriver det ofte som et brud med egne værdier, ikke som starten på noget nyt.

Smerte hos den, der er blevet bedraget, kan være enorm. Den kan være præget af chok, vrede og påtrængende billeder, der ikke slipper taget i dig, men i mange af disse sager oplever jeg alligevel, at det er muligt at skille handlingen fra relationen, selvom det tager tid.

Tilgav utroskab

Janne og Thomas (fiktive navne) kom i terapi, efter at Thomas havde haft sex med en anden kvinde på en forretningsrejse. Alkohol var involveret, der var ingen videre kontakt, og han fortalte om det kort tid efter. 

LÆS OGSÅ

Mandens utroskab gjorde Trine syg – men et spørgsmål fra psykologen blev afgørende

Jeg gik fuldstændig i sort, da Frank kom hjem og fortalte, at han havde mødt en yngre kvinde og ville skilles. Først da jeg sad i stolen hos en dygtig psykolog, indså jeg, at det faktisk var noget af en gave, min eksmand havde givet mig. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Anne beskrev sig selv som helt knust, men hun vendte tilbage til én sætning: 

– Jeg tror ham, når han siger, at det ikke betød noget. 

Det gjorde ikke smerten mindre, men det gjorde det muligt at blive i processen over tid.

Når utroskaben derimod har udviklet sig til en affære over tid, ser billedet ofte anderledes ud. 

Der handler det sjældent kun om selve handlingen, men om alt, der har foregået parallelt: Beskeder, fortrolighed, delte tanker og en følelsesmæssig nærhed, der har været holdt skjult. 

Den, der er blevet bedraget, beskriver ofte ikke kun svigt, men en dyb følelse af at have mistet fodfæstet, som om virkeligheden, som den blev forstået, ikke længere stemmer.

Brød båndet mellem dem

Margit og Erik (fiktive navne) opsøgte terapi, efter at Erik opdagede, at Margit havde haft et forhold til en kollega i over et år. 

– Det er ikke kun det, hun gjorde. Det er, at hun levede et helt liv ved siden af mig, sagde Erik. 

LÆS OGSÅ

Har du svært ved at få orgasme? Her er fire sexstillinger, der giver dig mest nydelse

Sexolog og parterapeut Ditte Winkel giver sine bedste tips til at få orgasme, og så giver hun også bud på, hvilke stillinger der giver dig mest mulig nydelse.

I sådanne sager oplever jeg oftere, at det bliver svært at skille handlingen fra relationen, fordi det, der er sket, har berørt selve båndet mellem dem –  og ikke kun tilliden.

Når par forsøger at reparere efter utroskab, findes der ingen fast opskrift. Nogle har brug for mange samtaler over lang tid. Andre færre, men med større mellemrum. Nogle vil vide alt, andre næsten ingenting. Alligevel ser jeg ofte, at processen bevæger sig gennem nogle genkendelige faser.

Først må skaden anerkendes. Ikke bare med et "undskyld", men med en reel forståelse af, hvad dette har gjort ved den anden. 

Derefter bliver åbenhed over tid afgørende. Ikke én forklaring, men en vedvarende vilje til at tåle de spørgsmål, der kommer, også når de er ubehagelige. Så kommer det, mange oplever som mest krævende: den ujævne fremgang. 

En god uge kan efterfølges af et kraftigt tilbageslag. Det er helt normalt. Reparation er sjældent lineær. Over tid kan der, for nogle, vokse noget nyt frem – et andet forhold end det, man havde før. Ikke nødvendigvis dårligere, men mere bevidst og med tydeligere grænser.

Og så kommer spørgsmålet, mange bærer på, og ofte med dårlig samvittighed: Skal man altid arbejde for at tilgive? Når utroskab afdækkes, dukker det hurtigt op i samtaler med venner, familie og i terapirummet:

Bør vi i det mindste prøve? Skylder vi børnene at forsøge?

LÆS OGSÅ

Astrid var ude at løbe, da hun så sin mor - og afslørede hendes livslange hemmelighed

Det kom som et chok for Astrid.

Mange går ind i reparationsarbejdet med en forestilling om, at tilgivelse er det mest modne, rigtige og moralske valg. Men hverken forskning eller erfaring tilsiger, at tilgivelse altid er det sundeste mål.

Dette kan hjælpe par

Når par ønsker at forsøge at komme videre efter utroskab, er det sjældent, de mangler vilje. Det, de mangler, er ofte et kort. Mange tror, at det at tale meget er nok. Andre tror, at tiden alene vil hele sårene. I terapirummet ser jeg, at ingen af delene er tilstrækkelige i sig selv.

Noget af det vigtigste er at give reaktionerne tid og rum uden at tolke dem som tegn på, at man gør noget forkert. Vrede, sorg, uro og behov for gentagne samtaler betyder ikke, at man ikke kommer videre, men at kroppen og følelserne forsøger at forstå det, der er sket. 

Mange bliver bange, når de mærker, at de 'falder tilbage' efter en periode, der har været bedre. Ofte er det netop der, at det er vigtigt ikke at konkludere for hurtigt, men hellere se på, hvad der blev trigget, og hvad der stadig føles usikkert.

For den, der har været utro, handler reparation i høj grad om handling over tid, ikke forklaringer. Mange vil så gerne blive forstået, at de begynder at forklare, hvorfor det skete, hvad de manglede, eller hvordan de havde det. 

Ofte er det ikke det, den anden har brug for først. Det, der bygger tillid, er erfaringen af at blive mødt i smerten igen og igen og uden forsvar, irritation eller bagatellisering. At tåle spørgsmålene, der kommer. Også når de kommer for femte gang.

Dette er afgørende

For den, der er blevet bedraget, kan det være afgørende at skelne mellem behovet for kontrol og behovet for tryghed. Det er forståeligt at ville vide alt, tjekke alt og have fuldt overblik. Samtidig kan konstant overvågning holde uroen i live. 

LÆS OGSÅ

Min mand sagde, jeg var egoistisk, da jeg fortalte om arven

Hverken min søster eller jeg havde hørt om onklen, der havde efterladt os penge. Nu ved jeg, hvad jeg skal bruge arven til, og jeg har ikke dårlig samvittighed!

Mange har gavn af at spørge sig selv: Hvad er det, jeg egentlig har brug for nu? Er det mere information eller mere ro? Svaret kan variere undervejs.

Et andet vigtigt punkt er at finde små øjeblikke af normalitet og hvile, selv midt i krisen. Par, der aldrig lægger utroskaben til side, risikerer at blive helt udmattede. 

Det betyder ikke, at man lader som ingenting, men at man tillader korte pauser, hvor forholdet ikke kun handler om svigt. For nogle er det disse øjeblikke, der gør det muligt at holde ud i processen længe nok til, at noget kan ændre sig.

Til sidst oplever jeg, at det er afgørende at være ærlig om, hvad man faktisk håber på. Nogle arbejder for at komme tilbage til det forhold, de havde før. Andre opdager gradvist, at målet snarere er at finde ud af, om der findes et andet forhold, de kan leve godt i. Og nogle indser, med sorg, at det, de arbejder mod, egentlig er en afslutning. Alle disse udfald er legitime.

At komme over utroskab handler derfor ikke om at være stærkest muligt, hurtigst muligt eller mest tilgivende. Det handler om at være ærlig –  både over for sig selv og den anden. Og om hvad der faktisk bygger tryghed, og hvad der bryder den ned.

Utroskab er et tillidsbrud

Utroskab er et alvorligt tillidsbrud, og tillid er ikke noget, man kan beslutte sig tilbage til. Den kan ikke presses frem af fornuft, gode intentioner eller ønsket om at få hverdagen til at fungere igen. 

Tillid må langsomt få lov at vokse frem gennem handlinger, der over tid opleves som trygge. Det er bl.a. gennem forudsigelighed, ærlighed og en erfaring af, at den anden faktisk er der, når det er svært. For nogle sker den genopbygning gradvist. For andre gør den ikke, selvom viljen til at tilgive er stærk. 

LÆS OGSÅ

Ida faldt pladask for Kristian: ”Jeg følte mig så dum, da jeg opdagede sandheden”

Ida faldt pladask, da hun mødte Kristian. Han var meget flot, og efterhånden flyttede de sammen. Det var Kristians ven, der til sidst afslørede sandheden.

Det er ikke mangel på indsats, der stopper processen, men mangel på tryghed. Jeg møder jævnligt mennesker, der presser sig selv til at 'komme over det' længe. før de er klar. De vil være storsindede og forstående, men kroppen følger ikke med. Uroen slipper ikke taget. Billederne kommer om natten. Mistanken lever videre, selv når viljen til at tilgive er stærk. Det betyder ikke, at de ikke vil. Det betyder, at trygheden ikke er genoprettet.

Nogle gange er reparation ikke mulig eller ønskelig. Især når utroskaben har været langvarig og skjult, når ansvar stadig skubbes over på partneren, eller når den, der er blevet bedraget, gradvist mister sig selv i forsøget på at blive. I sådanne situationer kan det at fortsætte reparationsarbejdet gøre mere skade end gavn.

Så kan man tilgive utroskab? Ja, nogle kan. Især når det handler om en enkeltstående hændelse uden følelsesmæssig involvering, og hvor den utro tager fuldt ansvar. Men nogle gange er det mest omsorgsfulde valg ikke at tilgive, men at gå. Ikke i bitterhed, men i respekt for egne grænser.

Utroskab påtvinger svære valg. Nogle ender sammen, andre hver for sig. 

Det, der ofte skiller dem, der kommer styrket ud på den anden side, er ikke, hvor hurtigt de tilgiver, men at de holder op med at spørge, hvad de burde gøre, men i stedet begynder at spørge, hvad de faktisk har brug for for at leve godt videre.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.

LÆS OGSÅ

Det er tre år siden fødslen - men min mand kommer dagligt med kommentarer til min vægt

Efter at jeg fik børn, er jeg ikke længere den slanke dame, min mand forelskede sig i og giftede sig med. Nu går der knap en dag uden, at han påpeger, at det ikke klæder mig at have taget på.