-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Her er grunden til, at nogle har en sød tand, mens andre ikke har
Danske forskere har fundet svaret.
Skal du have ekstra stykke af onsdagskagen på jobbet, ryger der en marsbar i kurven nede i Netto, og har du svært ved at stoppe, før posen med Piratos er tom? Du skal ikke bebrejde dig selv din svage viljestyrke og din manglende stamina. For måske er det slet ikke din skyld.
Hvorfor har man en sød tand? Ny dansk forskning viser, at det meget muligt er genetisk bestemt.
Én af årsagerne kan nemlig findes i din lever, der producerer et hormon med det mundrette navn FGF21, som har en finger med i spillet flere steder i din krop. Bl.a. kan det sættes i forbindelse med fosterudvikling, cellevækst, diabetes og fedme. Og har du en bestemt variant af genet, der laver FGF21, så er der større risiko for, at du har en sød tand. Det skriver Videnskab.dk.
Et forsøg på at undgå sukker kan hurtigt blive et forhindringsløb med bukke bygget af stanglakrids og vandgrave fyldt med sodavand, for det er svært at komme uden om det hvide stads. Vi har hele tiden adgang til slik på jobbet, ved kassen i supermarkedet eller i det hemmelige slikskab hjemme i køkkenet. Og derfor er det også nemt at opbygge en afhængighed.
- (...) men for nogle mennesker skyldes det også, at de har nogle biologiske mekanismer, som gør det sværere for dem at styre sukkertrangen. Potentielt kan viden om det her gen bruges til at lave medicin, som kan regulere trangen til søde sager, siger lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Forskerne regner altså med, at deres opdagelse kan bruges til at udvikle en fedmemedicin, der kan hjælpe selv de med de sødeste tænder til at holde fingrene fra kagedåsen.