Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Getty Samlet set rummer vi over hundrede trillioner bakterier, der omsat til vægt svarer til mellem ét og halvandet kilo.

Undgå irritabel tyktarm + flere tips der booster tarmens sundhed

Hvis der er noget, der er i et sundhedsmæssigt spotlight i disse år, er det vores tarmbakterier og deres evne til at kurere gener som allergi, overvægt og livstruende sygdomme. Men hvad er det egentlig den kan tarmen og dens små beboere – altså andet end at lukke det ud, vi putter ind? Det er forskerne blevet meget klogere på, og du kan få deres nyeste viden her.

Bakterier. Otte bogstaver der tilsammen danner et ord, der skriger åh nej, og lad os for alt i verden undgå dem. Men der er faktisk nogle bakterier, der er sat i verden for at gøre gode gerninger. Og det er dem, vi har i tarmene. Inden for de seneste 10 år er lægernes interesse i vores tarmmikrobiota, som sammensætningen af bakterier i tarmene kaldes, eksploderet, og selv om forskningen stadig er i sin spæde start, begynder en hel ny verden at åbenbare sig. En verden der har enorm betydning for vores sundhed. Der forskes i diabetes, åreforkalkning, demens, fedme, mentale tilstande og sammenhænge mellem ubalance i vores tarmbakterier og sygdomme som sklerose og tarmkræft. Og ved sygdomme som leddegigt, kronisk tarmbetændelse og lupus (betændelse i bindevævet, red.) kan man se, at der er link til tarmfloraen, ligesom astma, nældefeber og allergier også sættes i forbindelse med bakteriesammensætningen i tarmen og dermed påvirkningen af vores immunforsvar.

“Der er sket et skifte i den måde, vi opfatter tarmens organismer på. Tidligere har vi med rette været bange for at få infektioner af nogle af de organismer, vi havde i tarmen, men vi har nu fået en viden om, at tarmen også rummer rigtig mange gode organismer, som vi lever i tæt symbiose med, og som vores krop er afhængig af for at kunne leve normalt. De omsætter fødevarer, de har betydning for at holde infektiøse bakterier i skak, og de stimulerer vores immunsystem og er med til at modne det, fra vi er små. De producerer både stoffer, som har en lokal virkning i tarmen, men også i resten af kroppen, hvor nogen af dem for eksempel kan gå over i blodbanen og have en virkning i hjernen,” forklarer læge og ph.d. Laura Rindom Krogsgaard, der forsker i mave-tarm sygdomme på Sjællands Universitets Hospital i Køge.

Grundlæggende har vi naturligt bakterier til stede i tarmene, primært i tyktarmen. Indtil nu har lægevidenskaben kortlagt cirka 500 forskellige bakteriearter i vores tarme, og samlet set har vi over hundrede trillioner bakterier, der omsat til vægt svarer til mellem ét og halvandet kilo. Via nye DNA-analyser er det blevet muligt at identificere bakterierne.

Bakterier og overvægt

Samspillet mellem de mange bakterier er så komplekst, at der endnu ikke kan redegøres for, hvordan alting fungerer, men forsøg antyder, at sammensætningen af tarmbakterier kan have en betydning for blandt andet overvægt. Tesen er påvist ved et studie, hvor der er overført afføring fra enæggede tvillinger, den ene overvægtig og den anden normalvægtig, til bakteriefri mus. Musene der fik afføring fra den overvægtige tvilling tog efterfølgende på i vægt, mens musene der fik afføring fra den normalvægtige tvilling forblev normalvægtige. Ved at bruge enæggede tvillinger udelukkes den genetiske årsag til fedme, som tillægges omkring halvtreds procent af årsagen til overvægt. Holder forskningsresultaterne kan det på sigt være medvirkende til at bekæmpe overvægt og sygdomme relateret hertil som type 2-diabetes. Stadig er vi dog kun i tarmbakteriernes spæde første år, hvor vi stadig skal lære at forstå, hvordan det store billede tager sig ud i forhold til, hvad tarmbakterierne styrer, og hvad der ellers kan være af øvrige spillere på banen. Når det kommer til folks vægt, er det for eksempel en mosaik af mange ting, der spiller ind, som maden, vi spiser, fysisk aktivitet, vores genpulje, rygning, stress og dårlig søvn og selvfølgelig også vores tarmbakterier.

LÆS OGSÅ: Denne kur hjalp Signe af med en irriteret tyktarm

Unik bakteriesammensætning

Men hvor kommer alle de her bakterier i tarmene egentlig fra? Et foster forlader livmoderen med relativt få bakterier, men det sekund, vi bliver født, bliver der for alvor fyldt bakterier i vores tarme. Fødes et barn vaginalt overføres bakterier fra moderen under fødslen, mens børn, der fødes ved kejsersnit, opsuger bakterier fra både moderen, fødselslægen eller jordemoderen og dermed fra start får nogle helt andre påvirkninger udefra, der er med til at danne tarmens bakteriesamfund. Hele livet igennem påvirker vi tarmens bakterier med det, vi spiser, og de bakterier vi kommer i kontakt med.

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og er internationalt en af de mest fremtrædende forskere på tarmbakterieområdet.

“Hvert menneske har sin personlige tarmbakterieprofil, og det skyldes til dels, at vi spiser forskelligt. Vi ved, at hvis vi over kort tid ændrer kostvaner radikalt, så ændres tarmbakteriesammensætningen fundamentalt. Du beholder en kerne, som formentlig er styret af din DNA, men resten er enormt dynamisk, fordi bakterierne tilpasser sig det miljø, de bliver præsenteret for,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Også eventuel brug af antibiotika kan have indflydelse på bakteriesammensætningen. Studier har vist, at nogle mennesker har færre tarmbakterier end andre, og det kan netop skyldes antibiotika.

“Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor, men det mest sandsynlige er nok forbrug af antibiotika. Hver gang du får en antibiotisk kur, slår du de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, men samtidig slår du også mange af de gavnlige bakterier ihjel, som har svært ved at komme igen eller måske først kommer igen efter mange år,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Omkring hver femte dansker har et 40 procent fattigere tarmbakteriesamfund end flertallet, og mennesker med en smal tarmbakterieprofil har øget risiko for overvægt og lever med en mild form for betændelse i kroppen. Meget videnskab tyder på, at det er sundt at have et rigt bakteriesamfund i form af mange forskellige bakteriearter.

“Jo flere forskellige bakteriearter i økosystemet, jo bedre rustet er du i udviklingen af forskellige sygdomme. Derfor lægger vi også vægt på, at man ikke er overhygiejnisk. Du skal passe på med ikke at sterilisere dig ind i en uvirkelighed, men i stedet eksponere dig for forskellige omgivelser. Vi lever på en planet, der primært er domineret af mikrober (mikroorganismer, der omfatter bakterier, virus, encellede parasitter, red.) Børn skal for eksempel ikke beskyttes alt for meget i forhold til naturligt forekommende bakterier i naturen,” siger Oluf Borbye Pedersen.

LÆS OGSÅ: Her er tabuet der ødelægger dit sexliv

Kur mod irritabel tyktarm?

Den gængse holdning er, at tarmbakterierne generelt har afgørende betydning i forhold til mange sygdomme, så i flere og flere tilfælde ser forskerne nærmere på tarmens bakterieindhold hos specifikke sygdomsgrupper. På den måde kan det opklares, hvordan bestemte sygdomme hænger sammen med en mangelfuld sammensætning af bakterier i tarmen og dermed prøve at gå ind og ændre i bakterierne. Det kan gøres med transplantation af afføring, hvor tarmen tømmes for de syge tarmbakterier og erstattes med en rask donorafføring. Metoden anvendes flere steder i landet blandt andet på Køge Sygehus, hvor Laura Rindom Krogsgaard har været særligt involveret i forskning af irritabel tyktarm. Rigtig mange danske kvinder lider af irritabel tykttarm, men det er endnu ikke opklaret, hvad sygdommen skyldes. Meget tyder dog på, at sammensætningen af tarmbakterier spiller en rolle.

“Irritabel tyktarm er ikke en sygdom, der kan påvises. Det er en funktionel lidelse, som vi har specifikke kriterier for som er diarré eller forstoppelse i kombination med mavesmerter. En stor del af patienterne er også generet af oppustethed. Mange studier har sammenlignet tarmbakterieprofilen hos syge med raske, og her er der fundet en ændret tarmmikrobiota, vi har bare ikke fundet den ting, der adskiller de syge fra de raske, så det er nok ikke så enkelt, at de syge mangler en bakterie eller har nogle forkerte bakterier. Og vi ved ikke, om det er sygdommen, der medfører en ændring i tarmbakterierne, eller om det er tarmbakterierne, der er med til at trigge sygdommen,” forklarer Laura Rindom Krogsgaard og fortæller, at der endnu kun findes én sygdom, hvor der er bevis for, at transplantation af afføring virker. Det handler om de mennesker, der har en infektion med bakterien Clostridium difficile.

“Op til 70 til 90 procent af patienterne bliver raske, og det er en milepæl, at vi kan lave den behandling.”

LÆS OGSÅ: Fokus på gluten: Er en skive brød virkelig så slemt?

Boost din tarms sundhed

Der er meget, vi ikke selv er herre over, når det kommer til vores tarmbakterier, men på nogle punkter kan vi godt gå ind og påvirke dem i en bedre retning. Bakterierne lever af den mad, vi spiser, og for at trives bedst muligt, foretrækker de noget frem for andet. Allerbedst er det at spise en varieret og sund kost med masser af bær, grønt og fuldkorn og at undgå sukrede og fedtholdige fødevarer.

“Fødevarestyrelsens kostråd er meget gode som rettesnor. Spiser vi grønt, groft og fuldkorn, får vi de kostfibre, som er gode for vores tarmfunktion og giver vores tarme noget at arbejde med. Kostfibre er en form for præbiotika, der for eksempel øger væksten af bifidobakterier, når tarmene får den kost, de kan omsætte. Disse bakterier danner ved at omsætte fibrene kortkædede fedtsyrer, som har en antiinflammatorisk effekt i tarmen,” forklarer Laura Rindom Krogsgaard.

Så hvad er næste skridt inden for forskning i tarmene? Der er ikke blot ét, men mange tusinde.

“Det meste ved vi overhovedet ikke endnu. Der er en stor del af tarmbakterierne, som ikke kan tåle ilt, så dem kan vi ikke dyrke, og så må vi analysere os frem via dna og matematik. Der er så utrolig mange bakterier i og på kroppen. Skønsmæssigt rummer vi mange flere bakterieceller end menneskeceller. Indtil for ganske nylig troede vi for eksempel ikke, at der var bakterier i livmoderen og i æggelederen, men der er et meget varieret bakteriesamfund. Befrugtningen mellem sæd- og ægcelle finder sted i æggelederen, så på det allertidligste fosterstadie, hvor vi kun består af to celler, er vi omgivet af en rigdom af bakterier, der laver mange forskellige molekyler, som påvirker os, mens vi er et minifoster. Det begynder at ændre hele vores opfattelse af menneskets udviklingshistorie,” siger Oluf Borbye Pedersen og spår at:

“Der er vist næppe tvivl om, at mange af de molekyler, som bakterierne producerer, vil blive fremtidens medicin, og at de sundhedsfremmende bakterier vil blive involveret i forebyggelse af sygdomme. Den hypotese, vi arbejder med, er, at sammensætningen og funktionen af tarmbakterierne er meget vigtig for, om vi bliver syge eller ej. Vi er alle sammen disponeret for cirka 20 kroniske sygdomme, alt fra fedme til astma og parkinson, og vores hypotese er, at så længe dine tarmbakterier er i balance, så producerer du stoffer, som beskytter dig mod, at de mange nedarvede sygdomstilbøjeligheder kommer i udbrud, men kommer bakteriernes økosystem i ubalance, fordi du for eksempel har spist usundt eller røget over langt tid, så begynder det ubalancerede samfund af de mange bakteriearter at producere uheldige stoffer, som aktiverer din genetiske sårbarhed,” slutter han.

SUND TARM?

+

DET SKAL DU SPISE

Sørg for at din kost er så forskelligartet som muligt, og husk at gavnlige tarmbakterier stimuleres af fiberholdige fødevarer.

  • FULDKORNSPRODUKTER SOM HAVREGRYN, RUGBRØD, KNÆKBRØD, FULDKORNSPASTA, BØNNER OG LINSER.
  • MAGERT KØD, FJERKRÆ OG FISK.
  • GROVE GRØNTSAGER SOM BROCCOLI, LØG, KNOLDSELLERI OG FORSKELLIGARTEDE KÅLTYPER SOM BLOMKÅL, ROSENKÅL OG SPIDSKÅL.
  • BÆR AF ALLE SLAGS.
  • SUNDE FEDTSTOFFER FRA NØDDER, OLIER, OLIVEN OG AVOCADO.

DET SKAL DU SPISE MINDRE AF

Pas på med alt for forarbejdede fødevarer, som kan påvirke tarmbakteriesammensætningen i en negativ retning. Det er for eksempel:

  • HVIDT BRØD, HVID PASTA OG HVIDE RIS.
  • SLIK, IS, KIKS OG FABRIKSFREMSTILLEDE KAGER.
  • POMMES FRITES, PØLSER OG BACON.
  • FÆRDIGRETTER.

DET SKER DER I DIN TARM ...

BAKTERIERNES STØRSTE ØNSKE er at have husly i dine tarme. For at leve godt, vil de gerne have en tilpas temperatur på 37 grader, fugtighed og det rigtige at spise. Flertallet af de hundredevis af bakteriearter i tarmene er gearet til at fordøje kostfibre ved hjælp af deres enzymer, så spiser du grove grøntsager og fuldkornsprodukter, lever de godt. Består din kost derimod af meget sukker, kage og slik, har bakterierne ikke noget særligt at lave, og mange af dem går i en slags dvaletilstand og svinder ind, hvilket giver en mindre varieret tarmmikrobiota. Sætter du kostfibre på menuen igen, kommer der fornyet liv i de sundhedsfremmende bakterier. I forhold til fordøjelsen af din mad bidrager bakterierne overvejende til at fordøje kostfibre, og de leverer fem til 10 procent af din daglige energitilførsel. Hvad du ellers kommer i maven, bliver primært fordøjet af enzymer og galde i tyndtarmen. De mange godartede bakterier hjælper dig også med at regulere dannelsen af tarmhormoner med virkning på dit stofskifte, bidrager til regulering af blodtrykket samt til dannelse af en række signalstoffer, der påvirker din hjernes funktion. Det allervigtigste er, at bakterierne uddanner et væld af immunceller i tarmvæggen, og på den måde beskytter de dig mod infektioner.

Kilde: Oluf Borbye Pedersen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Irriteret tyktarm, Tarme og Kost