Overgangsalder spænder ben for hver tredje kvinde på arbejdsmarkedet: "Tænk hvis flere chefer tillod det?"

Overgangsalderen spænder ben for hver tredje kvinde på arbejdsmarkedet.

Det viser både internationale studier, herunder den banebrydende ”Menopause and Workplace Survey”, der blev bestilt af det britiske parlament i 2018 og udarbejdet af The Women and Equalities Committee, og et nyere dansk studie ”Kvinders overgangsalder på det danske arbejdsmarked” foretaget af debattør, forfatter, snart sygeplejerske og menopause-konsulent og -rådgiver, Sanne Gottlieb.

Hun har spurgt 402 kvinder om deres overgangsalder og deraf afledte gener – og hvordan den har påvirket deres arbejdsliv. Svarene var lige så tydelige, som de var alarmerende, men desværre er overgangsalderen, ifølge Sanne Gottlieb, alt for ofte et privat tabu.

"Det er påfaldende, at vi som samfund har dømt visse emner som socialt acceptable, mens andre er dømt ude. Alt, hvad der er koblet til at være fertil – uanset om det handler om graviditet eller ufrivillige aborter, taler vi åbent og ærligt om," konstaterer eksperten.

"Når fertiliteten så fører til børn, taler vi også gerne om både trivsel, alkohol og skærmtid. Det er blevet legitime problematikker, som vi alle forholder os til på et højere plan og som en naturlig del af den offentlige debat. Men når det handler om menstruationen, der ophører, hormonudsving og søvnløshed, så er der anderledes stille. Oveni det har vi læger, der fejldiagnosticerer."

"Det er et ensomt og underbelyst sted i livet for mange kvinder, og det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg dagligt har mindst en håndfuld kvinder, der skriver til mig på Instagram – oven i de kvinder jeg møder på arbejdspladser som konsulent."

Sanne Gottlieb understreger, at det langt fra er alle kvinder, der er plaget af deres overgangsalder; omvendt er det så stort et antal, at det er et alvorligt problem, der burde fylde langt mere på arbejdspladserne, i den offentlige debat og politisk.

"En ud af tre kvinder har så voldsomme gener, at det begrænser hende markant i hendes daglige liv. Her taler vi ikke bare om en hedetur i ny og næ men om en hel række symptomer, der kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen," siger hun.

"79% af de adspurgte kvinder i min undersøgelse har problemer med at sove, og det ødelægger deres hverdag. Derudover kan de fysiske rammer på arbejdspladsen være generende i overgangsalderen. Lider man for eksempel af koncentrationsbesvær eller det såkaldte ”brain fog”, så kan det være enormt svært at arbejde i et åbent kontorlandskab. Og arbejder man et sted, hvor der er et dårligt indeklima, eller man skal være iført en tyk uniform, kan det være uudholdeligt, når voldsomme hedeture sætter ind. Det er ofte helt basale ting, der spænder ben for kvinders trivsel og ydeevne, mens de er i overgangsalder."

Sanne Gottlieb fortæller, at alt for mange kvinder må lyve sig syge, fordi det endnu ikke er legitimt at tale højt om overgangsalderens symptomer.

"Man må ikke melde fra på sit arbejde, hvis man ikke har sovet hele natten. Det er ikke socialt acceptabelt. Mange steder har vi også blandede arbejdspladser med mange mænd og kvinder i forskellige aldre, og her kan det være svært at være hende den ”besværlige” midaldrende kvinde, der ikke kan følge med til et møde, fordi hun har kamphedeture, eller holde tempoet oppe op til en deadline."

"Og det er dybt problematisk, for symptomerne kan starte op til ti år, før menstruationen stopper, og er oftest voldsommere i denne fase end ved menopausen. Det er der bare mange kvinder, der ikke ved, og derfor tror de, at de måske er alvorligt syge, eller også bliver de sygemeldt med stress. Men hvis de havde fået den rette hjælp fra deres læge og arbejdsplads, er det slet ikke sikkert, at en sygemelding var nødvendig."

Bryd tavsheden

Annamette Furhmann er journalist og freelancer og var en af de kvinder, der ikke bare blev overrumplet af sin overgangsalder, der satte ind i 2018, men som faktisk måtte ændre hele sit arbejdsliv på grund af den.

"I dag har jeg vendt det til noget positivt, skabt mit eget univers på Instagram – @furhmannshedetur – og sørget for at emnet er kommet frem i medierne. Men da jeg i en alder af 44 år begyndte at svede om natten, havde hjernetåge, voldsom pms og var træt hele tiden, vidste jeg ikke, hvad det handlede om. Vi lever i et samfund, der stadig ikke har forholdt sig til, at overgangsalder og arbejdsliv skal passes ind i samme cocktail," konstaterer hun.

"Det er nemt at sige: ”Åbn lige vinduet, for jeg har en hedetur”, men det er straks sværere at sige: ”Jeg er deprimeret hele tiden, og jeg lever mit livet i mol på grund af mine hormoner.” Det er ikke en samtale, man lige breaker over kaffemaskinen."

Ikke desto mindre er det netop det, Annamette Fuhrmann har gjort: Hun har startet den svære offentlige samtale som en af de første kvinder i Danmark.

"Når vi er gravide, har vi en naturlig indgang til at tale med vores kolleger om gener og eventuelle komplikationer. Alle er enige om præmisserne, og vi bærer over med plukveer, træthed eller behovet for at gå tidligere på barsel. Nu skal vi også få sat ord på, hvordan overgangsalderen påvirker kvinder på arbejdsmarkedet."

"Der er stadig ikke nok tal på det i Danmark, men en britisk undersøgelse fra 2018 viste, at 900.000 kvinder havde sagt deres job op på grund af overgangsalderens symptomer. Det er jo et svimlende tal. Men mon ikke vi har sammenlignelige tal i Danmark, hvis nogen turde spørge?"

Annamette Furhmann har selv over 18.000 damer – og et par modige mænd – der følger med på hendes Instagram, og svaret er entydigt, når hun efterspørger deres feedback på, hvilke strukturelle ændringer de savner.

"Kvinder i overgangsalderen er hverken krævende eller besværlige. Men mange ville ønske, at de kunne blive mødt med mere fleksibilitet. Det kunne betyde, at de mødte senere ind på de dage, hvor de er underskud på søvn, at de kan arbejde hjemme på dage, hvor tristessen fylder, og at de mødes med rummelighed frem for hovedrysten, når de ikke kan følge med i et møde," fortæller hun.

"I min sidste spørgerunde om emnet, fik jeg svar fra kvinder, der var grædefærdige på arbejdet, kvinder der måtte tage en lur på kontorets toilet, og kvinder der følte sig fuldstændigt overrumplede af deres hormonelle udsving. Tænk hvis de kvinder vidste, at der var en særlig ordning for dem på arbejdet, at de kunne tale højt om deres udfordringer, og at de ikke skulle skamme sig over eller lyve om deres tilstand."

Annamette Furhmann forstår fuldt ud de kvinder, hun er i dialog med, for hun har været der selv.

"Jeg oplevede voldsomme hedeture, der holdt mig vågen om natten, samtidig med at jeg led under de kognitive udfordringer. Jeg følte mig fattesvag på møder og blev overloaded af al den snak. Jeg kunne ikke tænke hurtigt og komme med ti skarpe ideer i et møde. Samtidig vidste jeg, at jeg svedte igennem mit tøj, og jeg var så træt af at være hende, der sad og viftede sig selv. Jeg opdagede, hvor sårbar og hudløs man bliver, når man ikke sover og har voldsomme pms-symptomer," husker hun.

"Jeg har aldrig løjet mig syg med influenza, men jeg har meldt mig syg, når jeg havde det reelt dårligt. Jeg vidste bare ikke, hvad det skyldtes. Jeg er så pligtopfyldende, så jeg arbejder bare derudad – og jeg måtte blive sygemeldt med angst, før jeg tog mine symptomer rigtigt alvorligt. Men overgangsalderen førte ikke bare en sygemelding med sig."

Den tvang også Annamette til at ændre sit arbejdsliv radikalt.

"Jeg havde et velbetalt chefjob og røg i en fyringsrunde – og da det skete, vidste jeg, at jeg i min nye situation ville prøve at omlægge mit arbejdsliv. Jeg besluttede mig for at blive selvstændig, og det har passet rigtigt godt til at være i overgangsalderen. Jeg arbejder ikke mindre i dag, men jeg kan arbejde på tidspunkter, der passer til min krop," fortæller hun.

"Størstedelen af mit arbejdsliv har været i radiobranchen, hvor der er stramme deadlines, og hvor man er på hver dag. Det er bare hårdt. Jeg følte mig meget alene, da ubalancen i hormonerne satte ind, og jeg kunne se, hvor hurtigt man blev sat i en kasse med prædikatet ”stress”. Men man har ikke nødvendigvis stress – det har en negativ klang og kan hurtigt blive en sovepude, som bremser os i at gøre noget ved det egentlige problem."

"Måske er du ikke stresset, men bare træt i tre dage eller trist uden helt at vide hvorfor. Vi bliver offergjort på arbejdspladsen og sygeliggjort hos lægen, fordi vi ikke har et sprog for, hvad hormonerne gør ved os."

Ligesom Sanne Gottlieb har Annamette Furhmann kun fået positive tilkendegivelser, efter hun begyndte at tale højt om overgangsalderen. Men alt for mange tør ikke følge hendes eksempel.

"Der er mange kvinder, der skriver til mig ”bagom”, særligt ledere, der er bange for at blive tilsidesat til fordel for yngre kvinder, hvis de er ærlige om, hvordan de har det – også selvom de er kvinder med masser af power, livskraft og erfaring. Men vi er nødt til at bede om, hvad vi vil have, og øve os i at være klare i spyttet – også selvom vi ikke har været vant til det. Ellers fortsætter alt, som det plejer."

Mere viden, tak

Sanne Gottlieb efterlyser mere viden og oplysning generelt og større lægefaglig indsigt specifikt. For mange af de væsentligste symptomer kan og bør afhjælpes.

"Mange praktiserende læger ved ikke nok om overgangsalder, fordi de ikke har haft nok om det på studiet, eller også overfører de deres egne holdninger til hormonpræparater til patienterne. Samtidig er det en udbredt fordom, at en kvinde i start 40’erne ikke kan være på vej i overgangsalder. Derfor kan symptomer som nedtrykthed, nedsat koncentrationsevne eller søvnløshed blive diagnosticeret som stress eller depression – og hun bliver måske sygemeldt eller ordineret antidepressiver."

Eksperten forklarer videre, at det også er et stort problem for den økonomiske lighed for kvinder, der går tidligt i overgangsalder og ikke bliver korrekt udredt i tide.

"Mange ved ikke, at der er over 35 symptomer på overgangsalder, og derfor kan kvinder blive kastet rundt i systemet, før den korrekte diagnose stilles. Og når hun så vil tegne en sundhedsforsikring, kan hun ikke, fordi hendes journal er fyldt med misvisende informationer. Samtidig ser vi også, at kvinder mellem 50 og 60 år arbejder meget mindre end mænd, fordi det også er de år, hvor de er i buldrende overgangsalder og måske ikke har overskuddet til en lederpost eller at arbejde fuld tid."

Sanne Gottlieb påpeger, at vi som mennesker slet ikke er designet til at blive så gamle, som vi gør i dag, for tidligere levede vi ikke mere end et par år ind i overgangsalderen.

"Lidt filosofisk kan vi se på det sådan, at når vi lever længere, skal vi forholde os til nye ting, nye måder at være kvinder på, og at vi er på arbejdsmarkedet meget længere. Det, synes jeg jo i sig selv, er godt, men for nogle kvinder er det også hårdt. Argumentet imod at yde en større grad af fleksibilitet og rummelighed i forhold til fridage er, at det ville blive misbrugt. Men engelske undersøgelser viser, at kvinder ikke misbruger sådanne håndsrækninger. Tværtimod. De vil jo gerne både præstere, levere og have kolleger."

En anden vigtig pointe, der ifølge Sanne Gotlieb er alt for overset, er, at alle de kvinder, der har det dårligt, kan få det godt – eller i hvert fald bedre.

"Jeg er kæmpe fortaler for, at kvinder i overgangsalderen bliver hjulpet med bio-identiske hormoner. De er fremstillet, så de efterligner de hormoner, som kroppen selv producerer. Der har cirkuleret alt for meget misinformation om hormoner, og den skepsis forankrer sig hos både læger og klienter. Men det kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte kvinde, hvis hun får bio-identisk progesteron, som skal spise eller indtages vaginalt, og så østrogen, der optages transdermalt – det vil sige i form af en gelé eller spray, der påføres på huden."

Derudover anbefaler Sanne Gottlieb, at kvinder i overgangsalder prøver kræfter med tung styrketræning, da det stimulerer østrogen-receptorerne i musklerne, at man nedbringer alkoholindtaget, da det kan provokere hedeture, og at man sørger for at holde sit blodsukker stabilt og minimere konflikter på arbejdet og i hjemmet, da det kan påvirke søvnen negativt og stimulere stresshormonet kortisol.

Tænk lavpraktisk og tal åbent

Sanne Gottlieb og Annamette Furhmann er enige om, at der er masser af både potentiale, håb og hjælp forude. Men det kræver mere end gode intentioner og individuelle tiltags.

"Når man er selvstændig og arbejder hjemme, kan man sætte sig i en sofa og tage et hvil, gå ud og trække luft under en hedetur eller skifte til tørt tøj. Man kan også træne midt på dagen eller lægge en varmepude på ømme lemmer. Men alle de ting har man ikke til rådighed på en arbejdsplads."

"Nu er det blevet mere normalt med bind og tamponer til fri afbenyttelse på toiletter, og måske skulle vi tænke flere af sådanne praktikaliteter ind i hverdagen på en arbejdsplads. Der kunne være træningsmuligheder et par gange om ugen, et rum hvor man kun hvile, varmepuder, cold patches og forståelse for, at man lufter sig, også selvom man ikke er ryger," siger Annamette Furhmann.

"Jeg havde en fantastisk chef en gang, der sagde, at man gerne måtte melde sig syg, hvis man havde ondt i sjælen. Tænk hvis flere chefer tillod det? For når skammen og skylden var taget ud af de dårlige dage, behøvede man sjældent at benytte sig af tilbuddet om at blive derhjemme – og man behøvede slet ikke at lyve sig syg i flere dage."

Sanne Gottlieb foreslår også, at hver arbejdsplads får en dedikeret menopausementor, der fungerer som en tillidsperson for kvinder i overgangsalderen og et bindeled mellem leder og de berørte medarbejdere. Det ville fjerne tabuet og gøre alle mere trygge.

"Men vigtigst af alt er det, at det her emne bliver taget op politisk. Det er nemlig både et sundheds- og et ligestillingsproblem. Det er helt afgørende, at vi får den rette hjælp hos egen læge, og at der kommer en bredere forståelse for, at kvinder i overgangsalder kan have særlige behov såsom hjemmearbejde i en periode, adgang til et vindue eller en justeret uniform. Under corona lærte vi, hvor hurtigt vi kan omstille os, hvis problemet er stort nok. Hvis vi kunne det dengang, kan vi det også nu," siger hun og slutter af:

"Overgangsalderen forsvinder ikke, bare fordi den bliver tiet ihjel."