Få flad mave med yogadiæten

Er din mave ikke helt flad og fit? Føler du dig stresset eller træt? Glem alt om at sulte kroppen i form eller andre kortsigtede lynkure. Rigtige yoganistaer går ikke på slankekur, så det skal du heller ikke. Det handler om at finde balance i krop og sind – så følger resten efter helt naturligt. Yoga er en holistisk tilgang til livet, der er flere tusind år gammel og ikke kun handler om fysiske yogastillinger, de såkaldte asanas, meditations- og åndedrætsøvelser, men i meget høj grad også om den næring, du indtager gennem mad og drikke. De gamle yogier mente, at det, du spiser, påvirker alt omkring dig – hvordan du ser ud, hvordan du tænker, hvordan du føler, og hvordan du interagerer med verden omkring dig.

I USA hedder det ”The Yoga Diet”, men det er i virkeligheden fuldstændig misvisende, når det nu ikke er en kur. Grundprincipperne bag den yogiske måde at spise på er inspireret af den traditionelle indiske lægevidenskab ayurveda, hvor man ser mennesket i konstant forandring – ligesom den natur, der omgiver os. Derfor er ingenting statisk. Heller ikke vores vægt. Og når vægten ændrer sig, er det er tegn på, at din krop og dit sind er i ubalance – det gælder lige meget om man vejer for meget eller for lidt. Så inden du overhovedet overvejer at blive sur på dig selv over de ekstra kilo, skal du huske, at også det er en fase. Det gælder om at være god ved dig selv i stedet ved at fylde din krop med gode energier og god mad i stedet for at sulte kroppen og dyrke hård motion, det kommer du helt sikkert ikke mere i balance af.

Det sunde først

Yogakost handler om at tilføre din krop mad og drikke, der indeholder næring, og begrænse indtaget af alt, hvad der belaster kroppen og tager fokus væk fra den naturlige forbrænding og energiudnyttelse. Men glem alt om ”detox” og andre afsavnskure. Ja, der er ting, du fremover skal holde dig fra. Men idéen er, at kroppen, når den ikke længere skal kæmpe for at nedbryde affaldsstoffer, bliver som en åben bog, hvor du uden besvær kan læse, om du er træt, tørstig, sulten, har brug visse mineraler eller måske bare en lang gåtur. Som bonus vil du, jo mere sund mad du spiser, få mere og mere lyst til at holde dig til det sunde.

Principperne er ikke en straffekur, derfor må du spise lige hvad du har lyst til – men først EFTER at du har indtaget et sundt måltid, så du sikrer, at kroppen får de næringsstoffer den behøver. Og så er det slet ikke sikkert, at du har lyst til at ”synde”.

Yogadiætens grundsten er, at du skal spise mad, der er så naturlig og uforarbejdet som overhovedet muligt. Det betyder masser af frisk tilberedte fuldkornsprodukter, der beskytter mod udsving i blodsukkeret, masser af friske grøntsager, frugter og bær, tofu, mælkeprodukter og bælgfrugter. Samtidig skal du holde igen med kaffe, alkohol og andre stimulanser. 

Ifølge yogafilosofien kan al mad inddeles i tre typer, der hver passer til en sindstilstand, også kaldet ”de tre gunas”:

SATTVA er forbundet med klarhed og åndelighed. Det er ren, sød og frisk mad, der passerer let gennem systemet og giver energi, vitalitet, styrke og udholdenhed. Eksempelvis: frugt og grønt, nødder, frø, bælgfrugter, fuldkorn, honning, vand og mælk. Helst økologisk.

RAJA er forbundet med aktivitet og følelser. Det er krydret, saltet eller meget sød mad, der kan virke overstimulerende og kan medføre en usund afhængighed. For meget mad indenfor raja kan gøre dig rastløs og ubalanceret. Eksempelvis: Salt, kaffe, te, chokolade, løg og hvidløg.

TAMAS er forbundet med tyngde og mørke. Det er gammel eller dårligt tilberedt mad, eller mad med mange tilsætningsstoffer, der gør det svært fordøjeligt. For meget af den type mad tapper din energi og nedsætter din evne til at nå dine mål. Eksempelvis: kød, alkohol og gæret mad.

Det gælder om at begrænse dit indtag af Raja og Tamas, mens du skruer op for indtaget af den friske Sattva. Når du gør det, vil du opnå en mærkbar forandring i krop og sind.

Maden er yderligere inddelt i seks forskellige smagsoplevelser, kaldet rasaer:

1: Sødt. Frugt, grønt og honning, men også mælk, ris, pasta, brød, fedt og nødder.

2: Surt. Citroner, ost, yoghurt, tomater og gæret mad.

3: Salt. Tang, sojasauce og alt, som er tilsat salt.

4: Kras og stikkende. Ingefær, chili, peber og andre stærke krydderier.

5: Bitter. Bitre grøntsager som spinat og julesalat, te, kaffe, ren chokolade.6: Snerpende. Æbler, pærer, kål, bønner og linser.

LÆS OGSÅ: Er dette verdens bedste kur?

Ideelt set skal din kost indeholde alle seks smagselementer, men hvad du bør få mest af, afhænger af din kropstype. Eller dosha. Der findes tre dosha’er; Vata, Pitta og Kapha, og de fleste af os er født med en kombination af dem, der er bestemmende for kropstype og sundhedstilstand. 

VATA. Vata-dominerede har tit dårlig fordøjelse og omsætter mad så hurtigt, at de ikke får det fulde udbytte af alle de næringsstoffer, de indtager. Vata-dominerede bør så vidt muligt have faste spisetider og undgå kold mad og kolde drikke. Godt: Supper og gryderetter, sødt, surt og salt. Hellere tilberedt mad end rå.

PITTA. Pitta-dominerede har en høj forbrænding og et stort temperament – der får næring af varm, krydret mand, alkohol, salt og surt. Pitta-dominerede bør spise masser af frugt, mælk og fuldkorn, salater og kolde drikkevarer, og skal passe på ikke at overspise og overdrive forbruget af stimulanser som alkohol

KAPHA. Kapha-dominerede er blide af sind og har lav forbrænding, der fører til vægtproblemer og ophobning af affaldsstoffer, som igen kan føre til problemer med immunsystemet. Kapha-dominerede bør sørge for at spise lette måltider med mange grøntsager og krydderier som chili og ingefær, der sætter forbrændingen i vejret. De bør undgå is, smør, mælk, chokolade og sukker. 

Krop og sjæl

Det helt grundlæggende ved yogakuren er at få kroppen i balance. Kommer den det, skulle spændinger opløses, affaldsstoffer blive renset ud, og man skulle få mere overskud. Og tilmed en krop, der ser slankere ud, også selvom badevægten viser det samme som før.

I vores vestlige verden er vi slemme til kun at befinde os i hovedet, ikke i kroppen, og det skaber stress, der igen sætter skub i aldringsprocessen. Via yoga kan du finde vej tilbage til din krop og opleve den indefra og ud, i stedet for udefra og ind. Uden stress.

– Mange af os tilbringer hele livet uden forbindelse til vores krop, og har du ikke det, kan du heller ikke opløse de spændinger, der blokerer for, at livsenergien kan flyde frit, siger yogalærer Christiaana Marie Saint, der selv har dyrket yoga i 17 år og er indehaver af The Yoga Lounge i København.

– Kroppen følger sindet. Hvis du er meget stresset og lukket af, vil du opdage, at kroppen også begynder at trække sig sammen som man ser hos et gammelt menneske, hvor skuldrene hænger og den forreste del af kroppen falder sammen. Ved at lave yoga, åbner du op for kroppen igen.

LÆS OGSÅ: Sådan former løb din krop

Regelmæssighed

Samtidig giver yoga dig helt automatisk lyst til at spise sundere.

– Jo mere yoga du udfører, jo mere vil din krop ønske frisk, grøn og levende mad, siger Christiaana Marie Saint, der har oplevet elever, der pludselig ikke længere havde lyst til kage eller cigaretter.

En time eller to om ugen, kan synes svær at finde, men det er en indsats, du får tifold igen.

– Den time, du bruger på måtten, er bare optakten til de næste 23 timer, hvor effekten vil fortsætte i din krop og dit sind.

Det vigtigste er regelmæssighed. Uanset om vi bruger en time eller syv om ugen.

– De mønstre, vi har i vores krop og sind fra vi er børn, er meget stærke, så hvis vi ikke bliver ved med at bygge på de nye vaner og skabe en ny virkelighed for krop og sind, som yoga er en del af, vil vi hurtigt falde tilbage til gamle mønstre, forklarer Christiaana Marie Saint.

Start med at fokusere på åndedrættet.

– Åndedrættet er et utroligt redskab til sænke dit mentale tempo, hjælpe dig med at opløse blokeringer og få dig til at være mere i din krop. De fleste mennesker ånder overfladisk kun med den øverste del af brystkassen. Vi kalder det overlevelsesåndedrættet, fordi det ikke rigtigt er at leve – det er bare at overleve. Og det ælder dig, fordi energien og ilten ikke kommer ud i kroppen.

Bliv bedre til at mærke dig selv

Åndedræt

Sæt dig ned på en måtte og koncentrer dig om at trække vejret helt om bag i struben, og ned i maven, så dit åndedræt lyder som havets susen. Koncentrer dig om at få indåndingen og udåndingen lige lange. Læg derefter mærke til pauserne på toppen af indåndingen og i bunden af udåndingen. Tænk på åndedrættet som en cirkelbevægelse. 

Yogalærer Christiaana Marie Saint

Upward Leg

Læg dig med benene op ad en væg med armene strakt over hovedet. Læg mærke til de steder, hvor din krop rører gulvet og væggen. Øvelsen forbedrer kredsløbet og giver god kropskontakt. Vi føler os samtidig slanke i den position, fordi maven bliver trukket ned mod lænden, og så er det den perfekte stilling til at mærke, om du egentlig er sulten, eller om du spiser pga. stress eller kedsomhed. I den perfekte verden burde man ligge i denne stilling, inden man skal spise, men det kan i praksis godt blive lidt besværligt.

Yogalærer Jacqueline Purnell

En dag på yoga-kuren

Morgenmad: Frisk frugt og yoghurt, eventuelt med müsli. Frisk frugt er fantastisk for fordøjelsen, og giver en følelse af at starte dagen let, ren og fuld af energi. Brug også frugt som mellemmåltid i løbet af dagen og dessert – hvis du ikke har frisk frugt, så suppler med tørret eller frossen frugt.

Frokost: Ris eller andet fuldkorn med lidt hakkede grøntsager og smagsgivere og eventuelt bønner eller andre bælgfrugter, kød, fisk, kylling eller nødder. Du kan også lave sandwich med fuldkornsbrød og friske ingredienser. Brug helst friske råvarer. Spis om muligt før klokken 13.00.

Middag: Salat eller rå og tilberedte grøntsager med lidt kød, fisk, kylling eller tofu. Spis gerne så tidligt som muligt, ideelt set mellem 17.00 og 18.00. Aftensmaden bør være lettere end frokosten.