De står bag "Værelse Til Leje": Det er tabu, at vi mister veninder, når vi fylder 30

Hvad oplever de?

JASMINE: Der er både det biologiske ræs, fordi man altid har fået at vide, at man bør få børn, inden de 30. Og samtidig er der et karriereræs og et datingræs. Hvornår har man styr nok på sit liv? Det er som om, der er nogle bokse, man skal krydse af, når man fylder 30. Jeg oplever, at det er en stor stressfaktor for mange, fordi man kan føle, at man ikke har det job, man troede, man ville sidde i, eller at man ikke er blevet gift endnu. Det påvirker folks selvværd. I serien vil vi gerne gøre op med det ved at dramatisere tingene: Vi har Sofie, som er i ræset på alle måder, og Naja, som hviler meget mere i sig selv og tager det roligt – og så sætter vi de to poler op mod hinanden.

Instagrammeren Emilie Lilja spiller med i serien. (Foto: Værelse Til Leje)

Vi prøver også at vise det, når Sofie sætter sig selv op imod instagrammeren Emilie Lilja, som spiller en fiktiv version af sig selv. I serien har hun også en fiktiv mand og barn. Men vi har forsøgt at gøre hende til symbolet på alle de ting, man også måler sig på: "Ej, hun fik bare den perfekte morgenmad" eller "nu er hun fandeme til træning med sin sixpack, lige efter hun har født!"

Dating er noget andet, som er fremtrædende i serien. Hvad er det for en datingkultur, I vil vise?

ANDREA: Den giver jo gode muligheder for at møde flere mennesker, hvilket er positivt. Og jeg synes, at det er sejt af Sofie, at hun går efter, hvad hun vil, for det er også lidt tabu at sige, at man har brug for at finde en mand. Men den negative side er, at man nemt kan ”bruge” folk og smide dem væk. Fx på Tinder, hvor det tager to sekunder med ja-nej-ja-nej. Man bliver bedømt og dømmer andre meget hurtigt, hvor man måske bør give hinanden lidt flere chancer. Mennesker bliver mere disposable på en måde.

Sofie bliver "fanget" i sin egen jagt af en af sine lejere. (Foto: Værelse Til Leje)

I skriver selv, at serien også handler om en alder, hvor der sker "ofringer på venskabsfronten"?

JASMINE: Helt klart. For at opnå ting på datingfronten giver man afkald på en hel masse ved ens veninder – og det er også dét, som Sofie kæmper med. Hun bliver så besat af at finde en mand, at hun ikke ser Naja, eller hvad Naja gør for hende. Jeg kan godt følge, at når man finder kærligheden, så sker der nogle naturlige afkald, men jeg tror også, at man glemmer hinanden mere, end man burde.

ANDREA: Ja, hvor det er manden først. Hvis han ringer, må man aflyse med veninderne eller i den dur, fordi der skal ske noget. Også i forhold til datingkulturen. Det er jo fremmede mennesker. Sofie kender ikke de her mænd, men alligevel nedprioriterer hun sin tætte relation, Naja, som ellers er der for hende.

Har I selv haft det inde på livet, at den mekaniske slår til?

ANDREA: Ja, meget. Allerede i samtaler med mine veninder bruger vi meget tid på at snakke om fyre i stedet for høre, hvordan det går med hinanden. Det fylder bare meget, og det er også en god ting. Det er jo megaspændende og vigtigt, men alligevel kan man godt blive ”forblindet” af fremmede mennesker.

Andrea Stief og Jasmine Hermann Naghizadeh. (Foto: Kristian Hindø-Lings)

JASMINE: Jeg er nok omvendt. Jeg er blandt mine tætte veninder lidt kendt som en kyniker omkring det. Det kan være fedt med de nye måder at date på, men jeg synes generelt, at kvinder obsesser alt for meget omkring kærlighed og dét at finde en mand. Det er mere reglen end undtagelsen, at kvinder skal have en mand for at kunne identificere sig selv. De har brug for en for at få anerkendelse, eller de har det decideret dårligt, hvis ingen mænd har givet dem et smil i en uge. Jeg synes, at der er en alt for stor afhængighed af den bekræftelse, som man søger på et datingmarked.

Nogle af dem, der "ofrer" veninder, har måske begrænset med tid, hvis de skal nå at få mand, job og børn. Hvordan skal vi få tid til det hele? Altså uden at man vokser fra veninderne?

JASMINE: Der er en del af de afkald, man gør, som er helt naturlig. For selvom du får børn og mand, og I måske flytter, har du stadig de samme 24 timer i døgnet. Det er jo klart, at man ikke vil have den samme mængde tid til at gøre de ting, som man gjorde førhen. Der er nogle helt klare begrænsninger, som man bliver underlagt, når man bliver ældre og får nye ting ind i ens liv. Det tror jeg også, at vi alle sammen er bevidste om, men jeg oplever, at folk lidt glemmer det.

Glemmer hvad?

JASMINE: De ting, de så giver afkald på. At ofte så ryger de ind i en lidt anden verden, når de rykker videre til familieliv. De er ikke så bevidst om de ting, de ikke har længere. For mig betyder det meget at kunne gøre opmærksom på, at "savner du egentlig ikke det her?" For du har en veninde, som måske savner dig. Det kunne være fedt, hvis serien er en reminder om det: Husk lige dine veninder!

ANDREA: Ja, ring lige til dem...

JASMINE og ANDREA: ... Giv dem lige et kald, haha.  

ANDREA: Nu vil jeg ikke ødelægge slutningen, men det er ikke, fordi serien giver et svar. Den vil gerne belyse det med at være i midt i det hele og måske have et ønske om en familie, hvilket man jo også virkelig skal tage alvorligt. Men også at man ikke mister sig selv i jagten, som Sofie måske gør hen mod slutningen, hvor hun hele tiden ændrer sig for de her mænd.

Sofie venter på sine veninder. (Foto: Værelse Til Leje)

Nogen kan måske tænke, at Værelse Til Leje er endnu en "chick-flick-web-serie". Hvorfor har det været vigtigt for jer at lave serien?

JASMINE: Den seneste tid har der været meget snak om at skabe flere historier til og om kvinder. Det har helt klart også været et af seriens selling points for os, fordi det ER rart at få lov til at lave en serie, som er koncentreret om et tema, som mest er kvinde-relevant. Det gør også, at det bliver en smallere historie – eller det gør det jo ikke, for vi er halvdelen af befolkningen...

ANDREA: Vi er nogle stykker, haha.

JASMINE: Men du ved, det er en meget koncentreret og ret specifik serie om få personer. Det har været fedt at få lov til at lege med deres historie, hvor vi boltrer os i deres venskab og Sofies datingliv i et lille univers og arena, og vi kun er i én lejlighed.

ANDREA: Uden at det skal lyde som en løftet pegefinger, så ønsker vi, at folk tager venskaber alvorligt.

JASMINE: For mig har det været vigtigt at fortælle en historie, som kan være med til at starte samtaler om det med at huske ens veninder, og hvad man egentlig har veninder til. Og hvad man mister, når man vælger noget andet til. Altså bryde tabuet, så man kan snakke om...

ANDREA: "Gud, hvor har jeg travlt."

JASMINE: Netop, at ”jeg har faktisk ikke længere tid til, at vi kan have det venskab, vi har haft før.” Og det er også fair nok, men man snakker bare ikke om dét i dag. Det kunne være fedt...

ANDREA: ... Hvis der bliver snakket om, at nu er det ikke det samme mere.

JASMINE: Ja, at bidrage til mere åbenhed i forhold til venindeskaber. Det er lidt tabu, og så går man og savner en veninde, som har super travlt med noget helt nyt. Så glider venindeskabet ud i sandet, og i virkeligheden kunne man nok beholde det ved bare at snakke om tingene.

Naja og Sofie er to forskellige steder i livet, men forsøger at finde hinanden igen. (Foto: Værelse Til Leje)