Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

8 gode grunde til at tage til Oslo

Kør til den norske hovedstad Oslo, der har mere at byde på, end du måske umiddelbart tror.

Skatkammer

Shoe Lounge kan ved første øjekast ligne en rodebutik, men blandt de mange sko, smykker og accessories finder du et stort udvalg af internationale designere som Marc by Marc Jacobs, Zadig & Voltaire, See by Chloé og norske designere som Moo og Line of Oslo. Kæden har tre butikker i de norske hovedstad.

Hegdehaugsveien 30

Fortsætter på næste side...

Spis, gå ud, sov

Amerikansk diner

The Nighthawk Diner er indrettet i gennemført amerikansk 50’er-stil, og servitricerne er klædt i pastelfarvede uniformer. Menuen byder på alt fra eggs benedict og burger til cheesecake og milkshake. En burger får for ca. 160 kr.

Seilduksgata 15 A

Stemningsfulde coctails

Hos Aku-Aku Tiki Bar er drinksene store og stemningen ferieglad med latinamerikanske rytmer, farvede lyskæder og bartendere iklædt hawaiiskjorter. Forvent at komme i snak med nabobordet, og glem alt om prisen på norsk alkohol – cocktails fra ca. 80 kr.

Thorvald Meyers gate 32

International klasse

Forkæl dig selv på Oslos eneste rigtige designhotel, Grims Grenka, centralt beliggende i Oslos gamle bydel, hvor et dobbeltværelse fås fra ca. 1.300 kr. Interiøret er inspireret af Asien med indslag af nordiske materialer, og hotellets restaurant Madu byder på raw food.

Kongens gate 5Norsk design

På Aker Brygge finder du Designerkollektivet, der er et samarbejde mellem 12 norske designere som Synnøve Mo, Vatle og Fam Irvoll. Gå på opdagelse blandt jerseytrøjer, grafiske kjoler og finurlige tasker.

Kaibygg 1Eksklusiv adresse

Skoudstillingen i vinduet i Soul imponerer med mærker som Givenchy, Prada og Miu Miu. Butikken har også tasker og tøj fra blandt andet Halston og Missoni, og priserne afspejler beliggenheden på en af Oslos bedste adresser.

Bygdøy Allé 28Streetstyle

Freudian Kicks oser af coolness og en forkærlighed for danske designere som Stine Goya, Wood Wood og Soulland. Her finder du også Surface to Air og A.P.C. på hylderne.

Posthallen, Prinsens gate 10 BGlamourøs Fairtrade

Designeren Leila Hafzi er Norges red carpet-dronning, som skaber eksklusive kjoler af florlette materialer, ofte i kraftige farver. Materialerne er økologiske og produceres af kvinder i Nepal, hvor kjolerne også syes. En kjole fås fra ca. 7.000 kr.

Posthallen, Tollbugata 13Fashionistamekka

En 10-minutters køretur uden for Oslo centrum ligger Ssandvika Stortcenter, den norske stylist Sara Skjold har skab shoppingmekkaet Mark+Brandy. Fantastiske stykker tøj fra Isabel Marant, Rika, Acne og Diane von Furstenberg er håndplukket af stylisten i en international atmosfære.

Sandviksveien 176Genbrug med kant

Glimmer, pailletter og lækre vintage-pieces møder dig i en eksplosion af farver i den fine vintage butik Flashdance. Butikken har fået sit 80’er-præg fra ejeren Monica Johansen der også giver den som electropop-artisten Miss Harmonica.

Posthallen, Dronningens gate 15

Se også: 8 gode grunde til at tage til Sydney
Se også: 8 gode grunde til at tage til Wien

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide og Norge