Anne Louise Hassing om en svær tid: Jeg var ramt af indre dæmoner som angst og modløshed
Skuespilleren Anne Louise Hassing har ligesom Therese Madsen i "Badehotellet" hang til luksus og shopper gerne amok på nettet. Men hun er også buddhist gennem 20 år og finder håb og mod i sin tro.
Anne Louise Hassing er fast inventar på "Badehotellet", hvor hun gennem alle sæsoner har spillet det behagelige og velhavende bekendtskab Therese Madsen. Og hang til luksus er noget, Anne Louise Hassing deler med sin karakter fru Madsen.
– Selvfølgelig er det rart at have penge på kontoen. Men hvad skal man bruge dem til, hvis de bare står der? Penge er jo kilden til frihed og til at kunne leve det liv og kunne gøre de ting og skabe de rammer, hvor man trives. Så ja, man kan helt klart købe sig til lykke, men det er jo ikke, fordi det er selve sommerhuset, der er lykken, det er jo de oplevelser, man kan få med det, der gør én rig, forklarer Anne Louise Hassing, der selv købte et sommerhus sidste år.
Men selvom familien og de nærmeste er det vigtigste, når 51-årige Anne Louises rigdom skal gøres op, så holder skuespillerinden sig ikke for god til at shoppe amok på nettet. Og der bliver købt mange dumme ting, afslører hun i et stort grin.
– Jeg er kommet ind i en fase, hvor jeg køber det ene og det andet og det tredje skønhedsprodukt, hvor jeg godt ved inderst inde, at ahhh, det er jo bare ned i træningscenteret, fortæller Anne Louise og fortsætter:
– Det dummeste, jeg har købt, det er nok sådan en balleryster, som så skulle give stramme baller. Man ligger bare, og så klistrer man den ligesom på, så tænder man, og så vibrerer den, og det skulle så stramme op. Og det synes jeg så ikke rigtigt virker, griner ”Badehotellet”-stjernen.
– Siden jeg blev buddhist, er jeg blevet mindre dømmende. Jeg har også fået meget mere tro på mig selv og mod til at kaste mig ud i ting, fordi jeg ved, jeg altid kan få det bedste frem ved at chante, fortæller Anne Louise. Foto: Bo Nymann.
– Siden jeg blev buddhist, er jeg blevet mindre dømmende. Jeg har også fået meget mere tro på mig selv og mod til at kaste mig ud i ting, fordi jeg ved, jeg altid kan få det bedste frem ved at chante, fortæller Anne Louise. Foto: Bo Nymann.
Lykke til alle
Anne Louise Hassing har været buddhist de sidste 20 år, selvom mange nok ellers ville forbinde buddhisme med netop afholdelse fra at ville eje materielle goder.
– Man skal ikke afskære sig fra noget som helst jordisk begær i den buddhisme, jeg praktiserer. Meget kort fortalt, så handler den her buddhisme om, at alle mennesker skal være lykkelige for verdensfredens skyld. Og derfor er det helt okay, at man har brug for nogle omstændigheder, som gør, at man trives og er glad, forklarer Anne Louise, der er tilknyttet den buddhistiske afgrening Soka Gakkai.
Det var tilbage i 1998, da Anne Louise boede hos en veninde, at hun blev introduceret for trosretningen.
– Der var jeg sådan ret ramt af negative tendenser i mit liv. Indre dæmoner som angst og modløshed. Jeg syntes bare, mit liv havde lukket sig om sig selv. ”Idioterne” (Lars von Trier-film fra 1998, som Anne Louise Hassing medvirkede i, red.) havde premiere på Cannes, og jeg turde ikke rigtigt tage af sted, lyder det ærligt fra Anne Louise.
Annonse
– Men så satte jeg mig og chantede (en slags meditation, red.) med min veninde, og jeg kunne med det samme mærke sådan en følelse af, at der kom noget håb og noget mod igen. Mit hjerte åbnede sig igen, det gjorde noget godt. Så fik jeg jo en fantastisk tur til Cannes, fortæller ”Badehotellet”-aktuelle Anne Louise Hassing, der siden dengang har holdt fast i at chante mindst en halv time hver dag.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.