Kvinde på 27 år: Min mor kan ikke lide mig

Spørgsmål om forhold til mor

Jeg er en kvinde på 27 år, der har et problem, som jeg håber, at du kan hjælpe med. Jeg har i en længere periode følt, at min mor gør forskel på min storesøster og mig. Min mor er ugentligt sammen med min storesøster på 30, mens hun kun har besøgt mig et par gange i løbet af det seneste halvandet år. Min mor siger, at jeg er for nærtagende, og at det derfor er svært at være sammen med mig. Hun siger også, at hun bedre kan se sig selv i min søster. Min søster lever i et dårligt forhold, og min mor siger, at hun er stolt af hende, fordi min søster holder ud for sine børns skyld. Jeg selv er skilt fra min eksmand, men vi har et godt forhold til hinanden i dag. 

LÆS OGSÅ: Jeg føler, at min mor vil mig til livs

Min mor opfører sig ofte på en måde, som sårer mig dybt. Jeg er selv mor til en datter, men min mor har alligevel udnævnt min søsters datter til at være hendes ”yndlingsbarnebarn”. Hun har undladt at invitere mig med til jul, hvor min søster og hendes familie skulle komme. Jeg opdagede det tilfældigt, og svaret lød, at hun troede, at jeg hellere ville sidde alene. Vi havde også problemer, da jeg tog en uddannelse til skolelærer, fordi hun blev jaloux over, at jeg udlevede mine drømme. Noget hun aldrig fik mulighed for, da hun var gift med min far og havde os. Derudover retter min mor på mig og kritiserer den måde, jeg selv er mor på. Bl.a. mener hun, at jeg overstimulerer min datter, fordi jeg tit laver ting med hende. 

Jeg har forsøgt at tale med min mor om, hvad hendes opførsel gør ved mig. At jeg bliver ked af det og føler mig afvist. Hun reagerede ved at blive sur og talte længe ikke til mig. Jeg følte nærmest, at jeg skulle sige undskyld for de ting, jeg følte. Min kæreste har sagt til mig, at han synes, jeg skal tage en lang pause fra min mor og søster, fordi jeg er så ulykkelig over vores forhold. Hvad tænker du?  

Vibeke Dorph råder til at bruge tiden med andre gode mennesker

Jeg tænker, at det er soleklart, hvad der er problemet her: Nemlig, at din mor (måske ubevidst) er misundelig på dig. Nu kan det lyde underligt, at en mor kan være misundelig på sin egen datter, men det ses desværre tit. Især når der er tale om et umodent og ureflekteret menneske, som din mor i den grad lyder til at være. 

Det er sådan med misundelse, at er man et mentalt sundt menneske, så prøver man at finde ud af, hvad det er, man er misundelig over – hvad er det, det andet menneske har, som man egentlig selv godt kunne tænke sig. Ejer man ikke de evner, så vendes misundelsen og mindreværdet i stedet til primitiv aggression og kritik mod den misundte, fordi man jo dybest set føler sig truet af den, man er misundelig på. 

LÆS OGSÅ: Min far forkæler min uansvarlige storebror

Det er det, jeg tror, er tilfældet her. Din mor har det godt med din søster, der vælger at blive i et elendigt ægteskab (hvad er der dog at være stolt af ved det?). Alt imens hun har travlt med at lægge afstand til dig. Dig, der har formået at bryde ud af et dårligt forhold og som tilmed har det godt med barnets far. Dig, som stimulerer din datter ved at lave en masse ting med hende og som ovenikøbet har været i stand til at tage den uddannelse, din mor ikke selv formåede at få. Hvordan man end vender og drejer dem, så er man ikke en god mor, hvis man ikke er stolt af sådan en datter, men tværtimod har mere travlt med at fornedre og –i mine øjne – mobbe denne. 

Nu står du så tilbage med en følelse af afmægtighed og svigt, og det er da kun forståeligt. For som enhver anden sund, ung kvinde, så vil du også gerne have et godt forhold til din mor. Det har du også fortjent, men beklager, det tror jeg ikke, at du kan få. Du bliver nok i stedet nødt til at se din mor lidt mere som et stort og jaloux barn og langt mindre som den mor, hun burde være for dig. Men som sagt, du har klaret dig forrygende. Bliv ved med det og brug derfor i stedet dine kræfter på at finde nogle andre gode mennesker, som du kan spejle dig i, og som kun vil dig det godt.