Et par. Manden holder om kvinden.

Noget i mig kan ikke tilgive hans utroskab

En læsers mand gennem 20 år har været hende utro. Hun vil gerne tilgive - men nogle gange tager følelserne over. Hvad skal hun stille op? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

For et år siden bekendtgjorde min mand gennem 20 år, at han havde haft en affære med en kvindelig kollega. 

De havde nået at være sammen tre gange, før han afsluttede forholdet, og han siger, at det aldrig nåede at blive seriøst. På det tidspunkt befandt min mand sig i en krise. 

Samtidig med, at vi begge havde meget travlt med arbejde, mistede han både sin far og en god og tæt gammel ven. Det mener han selv kastede ham ud i en livskrise og påvirkede hans handlinger. Jeg var godt klar over, at han var i krise dengang, så der er nok noget om snakken.