citater dronning margrethe
Foto: Getty Images Dronningen om alt fra alder og ægteskab til nulpunkter og vigtigheden af at gøre "unyttige" ting.

Rap i den royale replik: Se 17 skønne citater fra dronning Margrethe

Dronning Margrethe er kendt for at sige tingene, som de er – på sin helt egen royale måde. Vi har fundet nogle af hendes bedste citater, hvor hun fortæller om, hvordan hun ser verden.

De fleste af os kan se hende tydeligt for os, når hun hver nytårsaften toner frem på skærmen og holder sin årlige tale til det danske folk.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har siddet som øverste regent på den danske trone siden 1972, og i årenes løb har hun ladet sig interviewe gennem tv, radio, magasiner, ugeblade, bøger og aviser. 

LÆS OGSÅ: 14 gange dronning Margrethe har bevist, at hun er den ultimative modeblogger

Dronningen holder i den grad af sproget og af at være velformuleret, og hun er blevet rost for at være en ægte historiefortæller – og for at være alt fra skarp, humoristisk og lattermild til syrlig, sarkastisk og tankevækkende.

Derfor er det også gennem årene blevet til mange skønne, royale replikker fra vores alle sammens Daisy.

ALT.dk har her samlet nogle af de bedste citater fra den danske dronning, hvor hun har delt ud af sine observationer om livet.

Dronning Margrethe gode citater.jpg

Dronning Margrethe om…

Forpligtelser: ”At være dronning er en forpligtelse. Jeg tror ikke, at man har det godt, hvis man ikke har en forpligtelse et eller andet sted i sin tilværelse.” (eksklusivt interview i ALT for damerne, 2015)

Alder: “Jeg har ikke et problem med min alder. Det er en af fordelene i min familie. Folk ved, hvornår vi har fødselsdag, og hvor gamle vi bliver. Det at blive ældre betyder også, at man har en hel anderledes erfaring med sig i bagagen. Jeg synes selv, at jeg ikke går så meget på tynd is.” (Berlingske, 2015)

Prins Henrik: ”Vi var vældig, vældig glade for hinanden, det var virkelig en stormende forelskelse fra begge sider.” (Bogen ’Dronning Margrethe', 2019)

Dronning Margrethe og Henrik.jpgPortræt af dronning Margrethe og prins Henrik fra 1972. (Foto: Getty Images)

Samtaler: ”De fleste mennesker har så meget mere i sig, end vi forestiller os. Det berigende ved samtale er jo, at vi får øre for de mange forskellige klange, som ethvert menneske rummer. Mange spændinger i dagens samfund stammer måske netop fra de samtaler, som aldrig finder sted.” (Nytårstale, 2003)

Ægteskabet: "Et ægteskab er lidt af en urtepotte, som to planter skal bo i. Men man skal også passe den jord, de planter skal bo i." (Berlingske, 1989)

... Nulpunkter: "Dem har vi selvfølgelig alle sammen. De er ikke sjove. Men de kommer, når de kommer. Og når man står i dem, kan man ikke rigtigt forestille sig, hvordan der ser ud på den anden side, men man kommer jo ud af det alligevel på et eller andet tidspunkt. Man vågner en morgen, og så er solskinnet uden for stærkere end det, man mangler indeni. Pludselig er det hele alligevel til at have med at gøre." (ALT for damerne, 2015)

Dronning Margrethe 2005.jpg

Alderstyranni: ”I dag er barndommen blevet så kort – men til gengæld skal man helst være ung hele livet!” (Bogen Amalienborg, 2010)

... At gøre noget "unyttigt": "Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda." (Nytårstalen, 2017)

LÆS OGSÅ: Har du fulgt Dronning Margrethes opfordring fra nytårstalen?

Ensomhed: ”Mod ensomheden hjælper kun menneskeligt nærvær. Det er ikke noget, vi kan overlade til andre, til det offentlige. Det er et ansvar, vi har over for hinanden.” (Nytårstalen, 2000)

Frygt: “Jeg er næsten mere bange for skrækken, end jeg er bange for de forhold, der skræmmer. Der er meget, der kan virke truende i vores tid: terrorisme, vold, forurening, klimaforværring. Jeg tror, skrækken er farligere. Bare at fare rundt og være forskrækket og gøre små, paniske ting.” (Nytårstale, 1989)

Dronning Margrethe 2013.jpg

Janteloven: "Vi skal nok passe på, at vi ikke af misforstået beskedenhed kommer til at ligge under for den såkaldte Jantelov og dens "du skal ikke tro, du er noget". Vel er den meget dansk, men den er farlig, hvis den ender med at gå os i blodet." (Nytårstalen, 1987)

At undgå at blive kedelig: ”Jeg er ekstremt bange for at blive tante-agtig. Jeg tror nok, at der bor egenskaber i mig, der kunne gøre, at jeg blev en kedelig gammel moster, hvis jeg ikke passer på.” (B.T., 1990)

… "Dumsmarte bemærkninger": ”Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem (gæstearbejderne, red.) kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der ikke gennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor kan have sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores 'danske humor' og små dumsmarte bemærkninger, så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.” (Nytårstalen, 1984)

Kronprins Frederik: ”Jeg er uforskammet stolt af mit eget afkom. Det er morsomt at se, at han har den der evne. Han er god til at tale med folk og gå ligefrem. Han kan noget.” (DR, 2019)

Dronning margrethe og kronprins frederik.jpg

… Dans: ”Man bilder sig ind, at man er vidunderlig, og det er man slet ikke – det ved man jo godt, men man har det dejligt. At bevæge sig til musik er en af de ting, jeg sætter stor pris på.” (Ud & Se, 2010)

Sammenhold – under corona: ”I farens stund holder vi sammen, det ligger dybt i os mennesker, det falder os også naturligt her til lands. Denne gang skal vi vise sammenhold ved at holde afstand.” (Tv-tale til nationen, 2020)

Sin livsopgave: “Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være.” (Jyllands-Posten, 2010)

Dronning Margrethe og familie 70 år.jpgDronning Margrethe og familie, da hun flydte 70 år i 2010. (Foto: Getty Images)

Se, hvad vi ellers skriver om: Lister, Kendte, Kongelige, Dronning Margrethe og Citater