Erann DD: Det er sundt at komme ud og mærke, hvad man savner derhjemme

Erann DD nærmest hopper af begejstring, da fotografen og jeg får øje på ham og hans søde datter Lea. De er kommet ud i lufthavnen for at hente os, og det er rigtig skønt, for turen til Ibiza har taget 25 timer, og vi er liiidt trætte. Forsinket afgang fra København mod Amsterdam. Mistet fly fra Amsterdam til Ibiza. Ombookning til Madrid. Mistet bagage. Overnatning i Madrid og endelig, endelig en afgang mod Ibiza, hvor vi omsider genfinder vores kufferter.

Alt bøvlet bliver dog glemt, da Eranns energi strømmer os i møde. Min chef har sendt mig en sms, hvor hun har skrevet, at hun håber, at Erann kan berige os med masser af god karma, når vi kommer frem efter den hårde tur, og det er lige præcis god karma, der oser ud af Erann. Han er så glad. Så imødekommende. Vi får kæmpe knus, og han spørger med det samme, om vi er sultne. Om vi er! Og så går det ellers i hæsblæsende spansk taxafart ud til familiens yndlingsrestaurant La Paloma, hvor Eranns kone Lizette venter under citrontræerne med parrets to andre børn, Samuel og Ella. Og aldrig har vi fået så skøn mad. Det er ikke kun, fordi vi har været længe undervejs, det er virkelig mad af en helt særlig kaliber.

– Er det ikke vildt, så god maden er, spørger Erann begejstret?

Han snakker og snakker. Både med os og med ejerne af stedet, som er italienske jøder. Det foregår over stok og sten på både hebraisk, som Erann taler flydende, og spansk, som han er ved at lære sig. Efter det skønne måltid tager vi til familiens spanske hjem for det næste år. Det lejede hus er en gammel ”finca”. Finca er det spanske ord for landbrugsejendom, og huset ligger helt for sig selv oppe ad en lille bumlet vej. Blomsterranker snor sig om døren. Væggene er tykke, som kun sydeuropæiske huses vægge er, og Erann viser stolt husets indbyggede pizzaovn frem. Lulee – familiens 75 kilo tunge Grand Danois – tager imod sammen med katten, der også er flyttet med til Ibiza. Haven er fuld af palmer, citrontræer og oliventræer, og børnene hopper med det samme i poolen. De går i spansk skole, men de har fået tidligt fri i dag og kan næsten ikke vente med at blive kølet ned. Roen breder sig.

Kærlighed, sjov og ballade

Hvordan har I det lige her og nu i jeres liv?

Erann: – Vi har aldrig lavet så stort et slag. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort. Vi føler, at vi er fulde af kærlighed. Fulde af sjov og ballade. Samtidig synes jeg også, at det er lidt modigt af os. At rykke til et andet land med familien i et helt år kræver, at man ikke tænker så meget over det.

Lizette: – Man bliver træt, inden man er taget af sted, hvis man spekulerer for meget, for det kræver sit at rykke en hel familie med tre børn, Grand Danois og kat herned.

Erann: – Men det er virkelig noget, man bare SKAL gøre, hvis man har lyst til det. Det er selvfølgelig ikke alle, der bare lige kan tage et år ud af kalenderen, og vi er meget heldige, at vi begge to har et arbejde, som vi kan rykke herned, så vi ikke behøver at tage et sabbatår. Vi har selvfølgelig overvejet, om vi turde sætte vores børn på en spansk skole, men det er gået over al forventning.

Lizette: – Der er mange, der siger, at deres børn græder sig i søvn de første tre måneder i en ny skole i et nyt land. Det har vi slet ikke oplevet.

Erann: – Men jeg tror, at det har meget at gøre med, hvilken energi du sætter i gang. Da vi havde au pair derhjemme, var det ikke for, at hun skulle passe vores børn. Det var for, at vi kunne slippe for nogle af de praktiske ting, så vi kunne få mere tid med vores børn. Hvis du har den approach til dine børn og altid har dem med til alt muligt og rejser med dem, så får de modet til at prøve noget nyt. Vi siger tit nej til arrangementer, hvis børnene ikke er inviteret med.

Lizette: – De føler sig trygge med os. De ved, at vi er der for dem. Vi snakkede meget med skolen, inden vi tog af sted, og de sagde, at de slet ikke var nervøse for, at vores børn skulle starte i spansk skole, for de hviler så meget i sig selv.

Erann er let at overtale

Erann kalder på børnene og spørger, om de ikke lige kan sørge for lidt at spise og drikke til os. Lidt lækkert, måske nødder, siger han. Børnene forsvinder straks ind i køkkenet, det var vist en sjov opgave. 

Hvorfor flyttede I herned?

Lizette: – Jeg har altid prøvet at lokke Erann til Mallorca, fordi jeg er kommet der meget, men det har jeg aldrig kunnet få ham til. Han er mere til rygsæk og ”lad os se, hvad der sker”. Vi har rejst meget sammen, til bl.a. Seychellerne, Thailand og Mexico – altid i længere perioder – og jeg orkede ikke helt de lange flyveture mere. På et tidspunkt blev vi kontaktet af tv-programmet ”Liebhaverne”, og jeg sagde til Erann, at hvis vi skulle være med i det program, så skulle det foregå på Mallorca. Vi kom dertil i november måned, vejret var fantastisk, der var ingen turister, og Erann faldt totalt for det. Og det hus, som de havde fundet til os, endte vi faktisk med at byde på, fordi vi fuldstændig faldt for det. Vi tog derned igen i sommerferien, børnene skulle se øen, og vi skulle se huset igen, men vi blev egentlig lidt skuffede over, hvor turistet øen var om sommeren. Vi har nogle venner, der bor her på Ibiza, og de sagde, at vi lige skulle komme over til dem, når vi nu var så tæt på. De syntes, at Ibiza var meget mere os, og viste os rundt på øen.

Erann: – Og jeg havde lige åbnet øjnene for Mallorca, så jeg tænkte, aj, hold nu op – Ibiza?

Lizette: – Vi havde igennem noget tid snakket om at tage et år ud af kalenderen for at rejse væk, lære noget sprog og se en anden kultur. Og da vi kørte rundt i bussen her på øen, sagde jeg til

Erann: ”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, at vi kommer til at bo her!”

Erann: – Og når Lizette siger noget på en helt speciel måde, så plejer vi faktisk at følge det. Hvis hun står op og har drømt, at vi skal til Rom i syv dage, så tager vi til Rom.

Lizette: – Og Erann er ret let at overtale, ha, ha.

Erann: – Lizette har sådan en særlig fornemmelse for ting. Da vi på et tidspunkt boede et par måneder på Seychellerne, havde vi en åben billet til hjemrejsen, og pludselig sagde Lizette, at nu syntes hun, at vi skulle tage hjem. Ugen efter var der en tsunami, og vi fik at vide, at vores hus var helt oversvømmet, og naboens hus var helt forsvundet! Så begynder man at tænke, at der er noget der…

Erann stopper op.

– Hold da ferie!

Børnene kommer ud med tallerkener, de har lavet klar til os. Bart rugbrød, Leende Ko smøreoste, en marmelademad, cherrytomater, orangeade og chokolade. Ingen nødder.

Erann: – Hvor er det vildt! Tapastallerken med rugbrød. Hvor fint. Så kan man lige tage, hvad man vil have. Og Toms mørk chokolade med lakrids – har du smagt den? Folk kiggede meget mærkeligt på mig, da jeg tømte supermarkedet for den chokolade, inden jeg tog herned. Det er det eneste, jeg har med. Aldrig i mit liv har jeg smagt noget bedre.

Læs også: Kendte kvinder: Dét ændrede mit liv

Spirituel ø

Erann og Lizette faldt pladask for Ibiza og for det hus, som de nu har lejet. De kan godt lide, at øen i høj grad er beboet af kreative mennesker, for det giver en særlig energi.

Erann: – Der er faktisk så meget energi, at man nogle gange bliver træt af at høre på de folk, der snakker om energier, ha, ha.

Er her lidt alternativt?

Lizette: – Ja, det er en meget spirituel ø. Og der er meget af sådan noget med økologiske hoteller og den slags, det synes vi er fedt.

Erann: – Det er en recycle ø. Du smider ikke bare tingene her, for så får du nogle grimme øjne i nakken. De passer virkelig på deres ø. Det er lidt sådan: Hvis du ikke passer på vores ø, så passer den ikke på dig. På engelsk siger man: ”What you give, is what you get”, og sådan er det her. Folk får heller ikke ø-kuller på Ibiza. Du har Barcelona lige ved siden af. Det tager en halv time at flyve dertil. Hvis du er turist, koster det 100 kroner, ellers koster det 30 kroner. Så folk her tager til Barcelona for at købe ind.

Lizette: – Og Barcelona er en af vores yndlingsbyer. Jeg har boet der tre år som model, og Erann og jeg har rejst meget dertil siden. 

Erann: – Barcelona var faktisk det sted, vi allerhelst ville have haft en lille tagterrasse. Men i dag er byen rimelig hårdt ramt på økonomien, så der er kommet meget ballade og kriminalitet. Det ser du ikke her på Ibiza. Politiet slår hårdt ned. Også i trafikken. Står der, at du skal køre 40 km i timen, så kører folk 40 km i timen. 

Ingen stress

Hvilke udfordringer er der i at flytte til et andet land?

Lizette: – Ting tager meget lang tid her. Det er ikke lykkedes at få en spansk telefon endnu, og vi har først lige fået internet i går efter tre måneder. De kalder det selv ”mañana-kulturen”.

Erann: – Hør lige her: Vi skulle have en mobil. Lizette havde lige forstuvet benet, gik på krykker og havde smerter herfra til helvede. Og så stod vi i kø. Efter to timer når vi skranken. Det sekund, det er vores tur, rejser damen sig og begynder at ordne hylden bagved. Så er der siesta! Og der er intet, du kan gøre, når der er siesta. Jeg spurgte på mit skraldespansk, hvor lang tid der ville gå med den hylde, men hun kiggede på mig, som om jeg var åndssvag. Vi kunne bare vente eller komme igen i morgen. På krykker.

Lizette: – Man kan lige så godt lade være med at få stress, for tingene kører i et helt andet tempo. Der er ikke nogen grund til at hidse sig op over, at man har stået to dage i en telefonbutik og stadig ikke har fået en telefon. Hvis man har fem punkter, man skal nå på en dag, så er man rigtig heldig, hvis man når det ene.

Erann: – Jeg tror, at jo bedre jeg kan spansk, og jo bedre jeg lærer kulturen at kende, jo nemmere kommer det til at gå. Som dansker er man jo ikke vant til måske at give en tier under bordet, men hvis det er det, der skal til, så må man jo spille med på det.

Lizette: – Det gode ved kulturen er, at man lever mere i nuet her. I Danmark skal vi altid skynde os, vi skal altid noget. Hvis man skal have gæster i Danmark, styrter man rundt, og alle skal sidde pænt om et bord indenfor. Her sætter man noget mad på bordet, og så kommer folk dryssende inden for plus-minus to timer.

Lidt crazy

Hvad betyder det for jer som familie at være flyttet hertil?

Lizette: – Vi er rigtig meget sammen. Det var vi egentlig også derhjemme, men vi har hinanden på en anden måde her.

Erann: – Legene er mere sociale, når man kan være meget ude. Og vi bliver ikke forstyrret af telefoner eller af, at der pludselig kommer nogen forbi. Vi har mange forskellige slags venner, men der er ikke nogen, vi bare SKAL se, og der er ikke noget, vi bare SKAL gøre. Vi ser, hvad der sker, og hvad dagen bringer, og det betyder meget for os. Hvis vi boede på en øde ø helt alene, jamen så havde vi nok i os selv.

Lizette: – Det lyder måske selvoptaget, men det er ikke sådan ment. Vi har bare nok i vores børn og os selv, vi behøver ikke så meget mere. Når man kommer til et nyt sted, er alle i samme båd. Børnene kender ikke nogen, vi kender ikke nogen. Det gør, at familien rykker tættere sammen.

I går ikke hinanden på nerverne?

Lizette: Nej. Og vi keder ikke hinanden.

Erann: – Jeg har ikke valgt Lizette, fordi jeg har brug for Lizette. Men jeg har brug for, at hun har brug for mig. Der er nogen, der siger: ”Jeg skal sgu have en kone, der kan lave mad til mig og gøre ting for mig.” Men hey, hvad siger konen til det? Jeg tror, at jo mere frihed, du giver din kone, jo mere elsker du hende. Jeg har det så fedt med min elskede familie. Jeg er så glad for den måde, vi hygger os på, og at vi aldrig keder os. Vi er nok lidt crazy, når det kommer til stykket.

Vedbæk og verden

Børnene er begyndt at summe rundt om os igen. De lytter, snakker lidt med og hygger sig i det hele taget godt med, at der er gæster i dag. Vi snakker om, hvad de savner derhjemme. Lizette savner softkernerugbrød fra sin lokale bager, og Lea kunne godt bruge en hotdog.

Erann: – Det er sundt at komme ud og mærke, hvad man savner derhjemme. Og når vi så engang kommer hjem, så vil der være ting hernede, vi savner. Og det er godt. Da vi var på Seychellerne, skrev Lizette og jeg faktisk en sang, som jeg nok skal udgive. Den hedder ”A Different Good”. Den handler om, at mange forskellige ting kan være gode. Okay, nu sidder vi her med palmer, pool og en pizzaovn, men det betyder ikke, at det er bedre end det, vi har derhjemme. Mange tager ud og bosætter sig i et andet land, og så kritiserer de Danmark. Sådan har vi det ikke. Vi har det fantastisk i Danmark, og vi kunne aldrig drømme om at sælge vores hus. Vi har noget dejligt her, men vi har også noget dejligt derhjemme.

Hvilke værdier er det vigtigt at give videre til jeres børn?

Erann: – Vi vil gerne have, at de ikke bliver sådan nogle børn, der kun kender Vedbæk.

Lizette: – Og vi vil gerne vise børnene, at så længe man er sammen, og så længe man har kærligheden og trygheden, så kan man alt.

Erann: – Lizette sagde noget fantastisk forleden dag. Hun sagde: ”Alt er, som det skal være”. Lad være med at spekulere for meget, for 90 procent af dine spekulationer bliver til nothing. Go with the flow. Og tænk på, at den bedste religion i verden er godheden. Gå efter den, og husk: Den sidste skjorte har ingen lommer. Du tager ingenting med dig herfra.

Læs også: "At bo sammen er et evigt kompromis"