Morgenstunden er det bedste tidspunkt på dagen. Når Vibeke Asp sætter sig ved kassen klokken syv i Føtex i Haderslev, er der ekstra tid og ro til at tale med kunderne. Og det er noget, den 46-årige kassemedarbejder holder af.

"Vi får nogle gode snakke, og det nyder både jeg og kunderne. Jeg kender deres navne og ved, hvornår de har fødselsdag, eller om de lige er blevet gift. Hvis jeg skal væk nogle dage på for eksempel et kursus, siger kunderne: ”Nej, det må du ikke”. Det varmer og gør mig glad, at de har det på den måde."

Vibeke Asp smiler bredt. Det gør hun meget. Et smil, som er tilsat en vis portion jysk ydmyghed. Øjnene bliver fugtige, da hun får læst en af sine kunders indstillinger til Danmarks sødeste kassedame m/k op:

”Seriøst – hun kender mit navn, og hun kender mine børns navne. Hun er den mest behagelige person, hun giver sig tid og viser alle respekt. Hun tilbød mig endda at ledsage mig til min bedstefars begravelse,” skrev Vicki Hagensen til Hjemmet.

Det blev aldrig aktuelt at tage med til begravelsen, men for Vibeke Asp føltes det ganske naturligt at tilbyde sin kunde muligheden.

”Goddag” på tegnsprog

19 år i Føtex i Haderslev – heraf de 10 ved kassen – har givet Vibeke Asp et tæt bånd til mange af sine kunder. Nogle af relationer er endda blevet til venskaber. Det får hende til at tænke på, at hun snart skal have inviteret en ældre dame og hendes mand til kaffe hjemme hos sig selv.

"Hun er nok jordens gladeste person. Står altid i køen og vinker. Det er fantastisk, at ens arbejde kan føre til, at man kender så mange dejlige mennesker," siger Vibeke, der også tager sig kærligt af sine kunder med særlige behov eller handicap.

Hun har eksempelvis lært sig tegnsprog, så hun kan kommunikere med sine døve kunder. Nu kan hun sige ”god weekend”, ”goddag”, ”farvel” og andre vendinger. Hun har også planer om at tage et rigtigt tegnsprogskursus, så hun kan komme til at tale mere med dem.

"Alle skal have en glæde ved at komme i Føtex," siger hun og smiler lidt genert.

For nylig måtte kunderne undvære Vibeke i flere uger. Hun blev ramt af den sjældne sygdom Bells parese, som giver halvsidig ansigtslammelse. Hun blev indlagt og måtte til genoptræning hos talepædagog og fysioterapeut bagefter.

Hun valgte at starte på deltid så hurtigt som muligt, men var bange for, hvordan kunderne ville se på hende. I begyndelsen kunne hun ikke smile rigtigt, ligesom mange ord var svære at udtale. Bekymringen viste sig at være ubegrundet.

"Jeg rystede, da jeg gik ind til kassen den første dag. Men så kom flere og gav mig et kram, blomster og chokolade. De sagde, at de havde savnet mig," fortæller Vibeke, der stort set ikke mærker mere til sygdommen.

Til gengæld mærker hun glæden ved at komme på arbejde og se store som små ved kasse 6.