Gift ved første blik 2021
SPONSORERET indhold

Gift ved første blik: Her er årets 10 deltagere

'Gift ved første blik 2021' har endelig sæsonpremiere på DR. Mød de 10 nye deltagere, som i år har sagt ja til at blive gift ved første blik.

Af:: Susanne Knutzen Foto: DR
19. aug. 2021 | Livsstil | ALT.dk

Der er endelig godt nyt til alle os, der er kæmpe fans af DR-serien 'Gift ved første blik'.

Efter en pause sidste år på grund af Corona er 10 modige danskere nemlig klar på at sige "ja" til hinanden, når de møder hinanden for første gang på selve bryllupsdagen.

Læs osgå: Gift ved første blik 2021: Reaktioner på ugens ’Gift ved første blik’-afsnit

300 danske singler har sendt en ansøgning ind til 'Gift ved første blik' sæson syv, og det har så været op til et nyt ekspertpanel at matche de fem par. Det er bl.a. sket på baggrund af uddybende personlighedsskemaer, psykologsamtaler, udtalelser fra familie og venner og besøg i private hjem.

Adfærdspsykolog Annemette Staal er en af årets nye eksperter i 'Gift ved første blik', som har været med til at matche de fem par. Hun har fx været ude at besøge udvalgte ansøgeres hjem og kigge i deres køleskabe for at få et mere nuanceret billede af dem som personer.

Ifølge hende har de 10 deltagere i denne sæson noget tilfælles.

"Som psykolog tænker jeg, de har personlighedstræk omkring åbenhed. Der er virkelig meget på spil, når vi går ind i en kærlighedsrelation med et andet menneske, og nogle vil kalde det modigt at melde sig til sådan et eksperiment. Det har de her ti deltagere tilfælles. De er åbne og modige," siger Annemette Staal til DR.

Som noget nyt er der i år også skruet helt op for, at der skal være seksuel kemi mellem parrene baseret på fysiske ønsker.

"Det har vi gjort, fordi vi har oplevet, at når den her øjeblikkelige kemi ikke er der fra starten, kan det blive en endnu sværere proces at blive gift på tv," forklarer Stine Preem, der er redaktør på programmet.

Mød de 10 deltagere her

pernille.jpg

Pernille

28 år, efterskolelærer, bor i Horsens

"Jeg drømmer om at finde kærligheden. Jeg føler, jeg har prøvet at finde den andre steder, men det bare ikke er lykkedes. Jeg har en tendens til at smide ting væk ret hurtigt, og hvis der bare er det mindste, der ikke fungerer, er det ud til siden og så videre. Det kan man ikke bare i det her eksperiment, og det ser jeg som en god udfordring," siger Pernille til DR.

morten.jpg

Morten

45 år, selvstændig, bor i Søborg

"Jeg sad i coronatiden og tænkte: "Vi må ikke gå ud, jeg kan ikke møde mennesker, jeg må ingenting." Jeg var ikke lige var klar over, hvordan jeg skulle finde mig en kæreste, så derfor tilmeldte jeg mig.

Jeg har været i et ægteskab og nogle forhold før, så måske er der nogle eksperter, der er bedre til at matche, end jeg selv har været," siger Morten til DR.

samantha.jpg

Samantha

29 år, fysioterapeut, bor i København

"Jeg har meldt mig for at få en spændende oplevelse og forhåbentligt møde manden i mit liv på en anden måde end Tinder, diverse apps og dates, hvor der ikke har været så meget held. Det er noget tid siden, det har ramt pote," siger Samantha til DR.

carsten.jpg

Carsten

59 år, socialpædagog, bor i Skanderborg

"Jeg har meldt mig til programmet, fordi jeg gerne vil lære noget om mig selv i en par-situation. Det her bliver jo mit første ægteskab, og det bliver så fedt at opleve det på den her måde. Jeg er jo alderspræsident for alle sæsoner, så jeg håber, det giver mig mere erfaring end andre," siger Carsten til DR.

christina.jpg

Christina

53 år, læsevejleder, bor i Vejle

"Jeg håber, eksperterne kan danne sig et helt billede af, hvem jeg er og finde den rigtige mand til mig. Jeg er en selvstændig kvinde, så jeg har sagt, det er vigtigt, at de finder mig en mand, som kan give mig noget modspil og sige: "Christina, nu slapper du lige lidt af," siger Christina til DR.

michael.jpg

Michael

36 år, lærer, bor i Rudkøbing, Langeland

"Jeg blev skilt for fem år siden, og dating på Tinder er ikke blevet til noget seriøst, så jeg håber, der er nogle, der er dygtigere end mig selv til at finde en partner til mig. Min drøm er at finde en kone, og at vi får nogle børn, som jeg ikke skal være weekendfar til, siger Michael til DR.

jonna.jpg

Jonna

55 år, regnskabsansvarlig, bor i Fredericia

"Jeg har sat nogle kriterier, som er ufravigelige, blandt andet at min mand skal være glad for dyr og acceptere dyr. Jeg har mine to heste og en hund boende hjemme, så det er et ultimatum, at han har empati over for dyr. Men ellers har jeg ikke haft nogen forbehold ved at melde mig, jeg tænker, at hvis han er ligesom mig, skal vi nok klare det," siger Jonna til DR.

daniel.jpg

Daniel

28 år, studerende, landmand, bor i Aarhus

"Det startede egentlig lidt for sjov med en kammerat og en veninde, som spurgte, om jeg turde melde mig. Så skrev jeg en hurtig sætning, men troede ikke, jeg ville gå videre. Drømmen er at finde den eneste ene, som man kan stifte en familie med," siger Daniel til DR.

mette.jpg

Mette

42 år, koordinator, bor i Ballerup

"Jeg har den indstilling, at uanset om der er et godt match eller ej, vil jeg lære en masse om mig selv. Jeg har været single i flere perioder, og på den her måde, kontra almindelig dating, skræller man de overfladiske lag af. Og så er jeg måske også typen, der kan lide at gøre ting anderledes end det normale," siger Mette til DR.

michael-gift.jpg

Michael

54 år, projektleder, bor i Silkeborg

"I over fire år har jeg ledt uden at finde kærligheden. Så jeg tænkte, at det kan være vejen frem for mig, at nogle eksperter kan sætte mig sammen med en kvinde, som jeg kan leve resten af mit liv med. Jeg går ind i det her med den holdning, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at det skal lykkes," siger Michael til DR.

'Gift ved første blik' har premiere torsdag den 19. august klokken 20 på DR1 og kan ses allerede fra klokken 6 samme dag på DRTV.

Anbefalet til dig