Løb

Har du pakket det rigtige til dit løb?

At løbe over målstregen i en god tid er ingen kunst, hvis du har forberedt dig. Se, hvad du skal have med i ”bagagen” for at få sommerens bedste løbeoplevelser. Uanset, om du skal løbe 5, 10 eller 21,1 km.

Praktisk gear og tips til selve løbet:

Sports-bh x 2. Overvej, om du skal give barmen ekstra støtte ved at iføre dig to bh’er oven på hinanden. Smart især, hvis du bruger bh-toppe og ikke sportsbh’er med skåle.

Har du pakket det rigtige til dit løb?

Løbe T-shirt. En langærmet T-shirt, du kan binde om hofterne, hvis det bliver varmt, eller som kan beskytte dig i regn eller blæst på vejen, er rar at have. Husk, at man tit står og hundefryser i startområdet, og bagefter når man kommer i mål.  

Kompressionsstrømper. De stramme knæstrømper til at løbe med minder om støttestrømper og har samme effekt. De hjælper kroppen med at sende blodet retur. Jeg er en af dem, der synes, at kompressionsstrømper har en effekt – ikke på sluttiden – men på kroppens evne til at restituere bagefter. I forbindelse med konkurrencer, hvor der er ventetid før og efter, kan de virkelig få lov til at gøre deres virkning.

Har du pakket det rigtige til dit løb?

Bum-bag er præcis stor nok til, at dine nøgler, din mobil eller iPod kan ligge der. Det er ufatteligt, men du kan faktisk have ALT i sådan én på 20 cm2.

Har du pakket det rigtige til dit løb?

Væskebælte er ikke nødvendigt, men kan være rart. Overvej en flaske, der kan spændes fast om maven.

Har du pakket det rigtige til dit løb?

Gå ikke sukkerkold. Er du bange for at gå sukkerkold? Køb en rulle Mentos, én lille hvid pastel kan redde et dårligt løb.

Lidt-mindre-end-jeg-kan-tempo. Løb ikke for hurtigt, så du går død før tid. Men heller ikke for langsomt, så du ikke kommer „med” fra starten, for du får svært ved at indhente det på en så kort distance som 5 km eller 10. Kend din bedste tid pr. kilometer og stræb efter at holde den (minus 10-20 sekunder) hele vejen.

Drik ½ liter. Skubbe, vrisse, række indover og spærre… Det er utroligt som god opførsel går fløjten, når startskuddet går i en løbekonkurrence. Måske bliver du også lidt mere adrenalinagtigt? Tag hensyn til de andre løbere ved drikkestationerne, snup en kop og ryk til siden, hvis du vil stå og drikke, eller lunt stille og roligt videre med koppen i hånden. Drik små slurke.

Del løbet op i bidder. Et 5 km løb er 10 x 500 meter eller 100 x 50 meter?! Straks mere overskueligt, ikke? Del løbet op i mindre dele, så kan du bedre økonomisere med kræfterne og give den gas. Tag en del ad gangen.

P.S. Man kan simpelthen ikke blive dehydreret på 30 minutters løbetur (hvis du bliver det, var du i væskeunderskud længe før løbet også!). 

P.P.S Den fede FUN RUN taske passer til alle dine goodies, når du løber med i ALT for damernes kvindeløb.

Har du pakket det rigtige til dit løb?

Tilmeld dig ALT for damernes Kvindeløb her.