Derfor elskede Hitchcock Grace Kelly - og de andre kvinder

I fire lange dage har de kastet levende fugle imod hende, og hendes lysegrønne outfit er dækket af ekskrementer og teaterblod. Men Hitchcock er ikke tilfreds. Om fredagen, den femte dag kameraerne kører, bliver hun snøret ind i wirer, hvorpå fuglenes ben fastgøres med næsten usynlige elastiksnore. De kæmper flaksende for at komme væk, men svirpes i stedet tilbage på hende.

Scenen, hvor Tippi Hedren bliver angrebet af måger, krager og duer, er højdepunktet i Hitchcocks horrorfilm "Fuglene". Samtidig er det kulminationen på den fysiske og psykiske terror, som mesterinstruktøren udsætter sin nye stjerne for under optagelserne. I filmen spiller hun high society-pigen Melanie Daniels fra San Francisco, som er taget til den maleriske havneby Bodega Bay for at besøge en attraktiv ungkarl, da tusindvis af fugle uden forklaring angriber børn og voksne i området.

Det er Tippi Hedrens første filmrolle, og det falder hende ikke ind at nægte at udføre arbejdet, selvom hun er blevet lovet, at scenen skal indspilles med mekaniske dyr. Da en stor fugl sidst på dagen ridser hendes øjenlåg, bryder hun sammen i hysterisk hulken. En læge beordrer ti dages rekreation.

"Men vi kan ikke klare os uden hende. Vi skal bruge hende på mandag til de sidste optagelser," indvender Hitchcock. Lægen svarer: "Er du fuldkommen vanvittig? Er du ude på at slå hende ihjel?!"

Året er 1961, og det er ikke første gang, at instruktøren udlever et had/kærlighedsforhold til en af sine skuespillerinder. Men sexchikane er endnu et fremmedord i Hollywood. Velkendt er til gengæld Alfred Hitchcock, der med film som "Skjulte øjne", "Vertigo" og "Psycho" har erobret anseelse, magt og indflydelse i Hollywood. Hans korpulente figur er lige så ikonisk som de kølige blondiner, han gennem en stor del af 53 spillefilm har gjort til sit varemærke. At den berømte instruktør har for vane at udsætte sine kvindelige skuespillere for sjofle bemærkninger og tilnærmelser, i værste fald psykisk terror, er noget, de færreste ved, eller hænger sig synderligt i, hvis de gør. Et halvt århundrede efter premieren på "Fuglene" er der til gengæld stor interesse for Alfred Hitchcocks forhold til kvinderne i sit liv.

Tippi Hedren i "Fuglene"

Hitchcocks private drama

Sidste år blev mesterværket "Vertigo" udråbt som verdens bedste film af det respekterede tidskrift Sight and Sound, men når Alfred Hitchcock for tiden portrætteres i en række nye film, er det med fokus på hans eget private drama.

For nylig havde "The Girl" premiere på tv-kanalen HBO, hvor Sienna Miller spiller Tippi Hedren i en tv-film baseret på bogen "Spellbound by Beauty: Alfred Hitchcock and His Leading Ladies". Netop nu er spillefilmen "Hitchcock" aktuel med historien om, hvordan gyserfilmen "Psycho" blev til med Anthony Hopkins i hovedrollen, Helen Mirren som instruktørens hustru og Scarlett Johansson som Janet Leigh. Hun spiller kvinden der må lade livet under filmhistoriens mest uforglemmelige brusebad. Og senere på året kommer "Grace of Monaco", hvor gysermesteren forsøger at lokke sin foretrukne heltinde Grace Kelly tilbage til Hollywood, efter at hun har giftet sig med Fyrst Rainier.

Alfred Hitchcocks samarbejde med sine filmiske heltinder er legendarisk. Ingen filmskaber har som han opdaget og – bogstaveligt talt ned til de mindste detaljer i frisurer, opførsel og garderobe – medvirket til at forme så store stjerner, som han gjorde. Men i al hemmelighed begærede han sine heltinder, mens han levede et liv i selvvalgt cølibat i et bror-søster forhold med hustruen Alma Reville, som også var hans vigtigste samarbejdspartner på hovedparten af hans 53 spillefilm.

Med en højde på 170 cm og en gennemsnitlig vægt på omkring 150 kg så han sig selv som en længselsfuld sjæl i et fangenskab af fedt.

Født i London den 13. august 1899 blev Alfred Hitchcock opfostret med mindreværdskomplekser af strenge, katolske forældre i Londons forarmede East End-kvarter. Ved at illustrere dialogskilte i stumfilm tilegnede han sig erfaring i den engelske filmbranche og viste i en tidlig alder et usædvanligt talent for filmproduktion. Allerede som 24-årig fik Hitchcock chancen for at instruere en film, og under optagelserne til "The Pleasure Garden" mødte han den jævnaldrende Alma Reville.

Hun lignede langtfra det kvindeideal, Hitchcock senere dyrkede i film efter film – den køligt sensuelle, sofistikerede blondine. Men hun var selvsikker, en stout, stålsat kvinde og en dygtig filmklipper, som fik en afgørende indflydelse på Hitchcocks film.

Der skulle ifølge hans eget udsagn gå næsten et år, før ægteskabet blev fuldbyrdet i den bibelske forstand, men efter næsten to års samliv fødte Alma datteren Patricia. Derefter var deres forhold igen aseksuelt, hvis man skal tro Hitchcock, der til flere kilder senere har betroet, at han var impotent og i øvrigt ikke var interesseret i at dyrke sex. "Jeg har haft sex en gang i mit liv," bedyrede han.

Fantasier havde han til gengæld i overflod af, og til at nære dem fik Hitchcock med sin flittige filmproduktion rigeligt med smukke kvinder inden for sin – i hvert fald psykiske – rækkevidde.

LÆS OGSÅ: Ugens film: Trine Dyrholm i thrilleren Skytten

Heltinde i håndjern

Samme år som han og Alma blev gift, d. 2. december 1926 i Brompton Oratory i London, da de begge var 27, indledte Hitchcock desuden et livslangt forhold til sine skiftende kvindelige hovedrolleindehavere. Han udvalgte personligt deres tøj, sko og smykker, og var de mørkhårede, blev de udstyret med paryk eller fik håret farvet. De blonde lokker repræsenterede for Hitchcock en sårbar, særligt feminin kvinde, en rigtig lady. Hitchcock spillede en afgørende rolle i de look, der gjorde eksempelvis Kim Novak og Grace Kelly til sofistikerede stilikoner. Han kæmpede en indædt kamp for at få førstnævnte til at opføre og klæde sig, som hun gør i "Vertigo". Hun hadede sit grå suit. I dag er det hendes billet til alverdens blogs om modeikoner på film. Samtidig anvendte han en endnu mere dominerende metode for at fremkalde en autentisk skuespilpræstation.

Kim Novak hadede sit grå suit i "Vertigo" – men det var med til at gøre hende til stilikon.

"Jeg forsøger at gøre en kvinde menneskelig ved at fremstille hende i en akavet eller komisk situation og fratage hende hendes glamour," sagde Hitchcock, hvis ambition var at nedbryde det, han kaldte deres "ladylikeness".

"Torturér kvinderne" var hans mantra, og en konsekvent teknik var at hviske vulgære sjofelheder til kvinderne før en optagelse.

Den yndige Madeleine Carroll, som var hans stjerne i "De 39 trin" fra 1935, yndede han at kalde på med ordene: "Bring mig luderen fra Birmingham!"

I begyndelsen af optagelserne skulle hun spille en scene lænket i håndjern til sin mandlige medspiller. I pausen meddelte Hitchcock, at nøglen var blevet væk. De to medspillere, der havde opført sig stift over for hinanden, var nu nødt til at tale sammen. Og som timerne gik, og isen mellem dem blev brudt, dukkede nøglen pludselig op i Hitchcocks lomme. Dermed begyndte hans excentriske tilbøjeligheder, der blev rynket bryn af, men accepteret. I kunstens navn. Som da Madeleine Carroll efter instruktørens mening ikke formåede at levere et tilstrækkelig overbevisende chokeret udtryk.

"Vi tager den én gang til", sagde Hitchcock, og ubemærket lynede han sine bukser ned. Han vendte sig om mod Madeleine Carroll. Og fik den reaktion, han ville have.

Forelsket i Ingrid Bergman

"I virkeligheden var han en genert mand, som hellere ville have givet sit liv, end indrømme, hvad der skjulte sig bag facaden. Så han tilegnede sig en overdrevent brysk attitude, en langsom sarkasme, der blev understreget af en artikulering så grotesk, at ingen reelt kunne tage det, han sagde, personligt, simpelthen fordi man måtte gå ud fra, at han lavede sjov. Især de kvindelige stjerner blev rystede over hans facon. Snart accepterede de det som en slags intim kompliment, hvilket det selvfølgelig var," har manuskriptforfatteren Ivar Montague fortalt.

Alfred Hitchcock og Ingrid Bergman blev venner under optagelserne til "Berygtet".

LÆS OGSÅ: Ugens film: Har handicappede ret til sex?

Hitchcock forelskede sig ofte lidenskabeligt i sine skuespillerinder og led, når hans følelser ikke blev gengældt.

Det skete blandt andet, da Hitchcock mødte Ingrid Bergman i Hollywood. Den smukke svensker var et sjældent begavet match for instruktøren, som til gengæld nærede stor respekt for hende. Under deres samarbejde på filmen "Berygtet" fik hun som noget helt usædvanligt lov til at blande sig i sin rolles udførelse. Når Hitchcock ikke var optaget af at fremtvinge særligt stærke præstationer fra sine heltinder, værdigede han sjældent sine skuespillere et blik under optagelserne. Hans bemærkning om, at skuespillere bør behandles som kvæg, er berygtet. Især kvindelige skuespillere var dumme, mente han.

Mellem ham og Ingrid Bergman opstod dog et stærkt, vedvarende venskab, på trods af udfordringerne med hans ugengældte følelser.

"Hitch" fortalte folk, at Ingrid Bergman efter et selskab i hans hjem havde lagt sig i hans seng og nægtet at gå, før han havde elsket med hende. Til det sagde den svenske Hollywood-stjerne:

"Mange troede faktisk på den historie. Jeg blev aldrig vred på ham, da jeg hørte den. Jeg elskede ham højt, men ikke på den måde."

Da Ingrid Bergman forlod ham og Hollywood for at lave film i Italien med instruktøren Roberto Rosselini, var det tæt på tragedie for Hitchcock. Det tog ham fem år at finde en ny leading lady, der tilfredsstillede hans krav.

"Jeg er nødt til at overveje, om min mulige heltinde er den type pige, som jeg kan

forvandle til min drømmeheltinde," sagde Hitchcock, der sørgede over tabet af Ingrid Bergman.

Grace Kellys sexede elegance

"Min potentielle heltinde er den type pige, som jeg kan modellere til heltinden fra min fantasi," har Hitchcock sagt. En sådan type fandt han, da han så filmen "Mogambo" og fik øje på Grace Kelly. Også hende forsøgte han at chokere med vulgære vittigheder. "Jeg sagde bare til ham, at jeg havde hørt det, der var værre, på klosterskolen! Det elskede han."

Grace Kelly var kropsliggørelsen af Hitchcocks drømmekvinde, her i "Skjulte øjne".

LÆS OGSÅ: Ugens film: Stjernespækket Les Miserables

Grace Kelly var 23, da Hitchcock gjorde hende berømt, og det image, hun stadig kendes for i dag, som en hybrid af sex og elegance, var i høj grad frugten af hans arbejde med skuespillerinden. Hun var en kropsliggørelse af hans drømmekvinde, og i interviewbogen "Hitchcock" forklarede han til den franske filminstruktør Francois Truffaut, hvad det var, han så i hende:

"Ved du, hvorfor jeg foretrækker sofistikerede blondiner i mine film? Vi går efter den pæne pige, de rigtige ladyer, som forvandler sig til ludere i soveværelset".

Efter tre film forlod også Grace Kelly Hitchcock, da hun i Monaco mødte Fyrst Rainier og opgav sin filmkarriere.

Hitchcock nød succeser med eksempelvis Janet Leigh i "Psycho", men der skulle gå yderligere nogle år, før han over morgenkaffen en tidlig efterårsdag i 1961 i en tv-reklame spottede den kvinde, han præsenterede for pressen som "den nye Grace Kelly". Hvorvidt Tippi Hedren kunne have fået en karriere, der tilnærmelsesvis mindede om Grace Kellys, kom aldrig til at stå sin prøve.

Den nogleogtrediveårige model og enlig mor til en datter (den senere så kendte skuespiller Melanie Griffith) var uerfaren og skrev uvidende om sin arbejdsgivers ry under på en syvårig kontrakt. Hun var nu i praksis Hitchcocks ejendom, og det udnyttede han. Samtidig udmundede mange års undertrykkelse af hans seksualitet i en grænseoverskridende besættelse af sin nye muse, en besættelse som han var ude af stand til at kontrollere.

Besat af Tippi Hedren

"Jeg blev forfulgt af folk fra hans medarbejderkreds, og de rapporterede tilbage til ham om, hvad jeg foretog mig," har hun fortalt. Men Tippi Hedren var bundet af sin kontrakt, og efter optagelserne til "Fuglene", fortsatte samarbejdet, selv om forholdet mellem dem blev mere og mere anstrengt.

I løbet af sin karriere havde Hitchcock flere gange forsøgt at kysse sine skuespillerinder, men med Tippi Hedren lod han det ikke blive ved det. Under optagelserne til "Marnie" blev hun kaldt ind på hans kontor.

LÆS OGSÅ: Ugens film: Et sexet melodrama

"Han kiggede på mig, og så sagde han, som om det var det mest naturlige i hele verden: at fra nu af forventede han af mig, at jeg skulle stille mig selv til rådighed for ham seksuelt – når som helst og hvor som helst det passede ham." Hun nægtede, og han truede med at ødelægge hendes karriere. Og det gjorde han.

Efter "Marnie" sørgede Hitchcock for, at hun ikke længere fik arbejde i Hollywood. Da Francois Truffaut forsøgte at låne hende, lød svaret nej. Den franske instruktør skrev:

"Jeg er overbevist om, at Hitchcock aldrig blev den samme igen efter "Marnie", og at filmens fiasko kostede ham en betydelig mængde selvværd. (...) Han begyndte at drikke mere, og i de efterfølgende film syntes han at have mistet interessen for projektet."

I sin bog "Spellbound: Hitchcock and his Leading Ladies" vurderer forfatteren Donald Spoto: ""Marnie" blev enden på hans kunst."

Når den psykologiske thriller "Vertigo" fra 1958 i dag af mange ses som Hitchcocks hovedværk, skyldes det, at filmen handler om en mand, der ødelægger sig selv og den kvinde, han elsker, i sine bestræbelser på at modellere hende efter sit billede på den perfekte kvinde. Alfred Hitchcock var fåmælt om sit følelsesliv, men i dag taler hans film for sig selv, på godt og ondt.

Kvinden i Hitchcocks liv

Den aktuelle film "Hitchcock" afslører imidlertid, at der måske ikke var grund til at have helt så ondt af den store mand med det frustrerede sjæleliv.

Med Anthony Hopkins og Helen Mirren i hovedrollerne som ægtefolkene Hitchcock og Reville tegner filmen et portræt af et kunstnerteam, der var talentfulde hver for sig, men sammen skabte banebrydende filmklassikere.

I biografier forlyder det, at det var Alma, der havde bukserne på i parrets hus i Bel Air Los Angeles, at hun bossede rundt med ham, og at hun ofte bidrog til manuskriptskrivningen for både Hitchcock og andre filmskabere uden at blive akkrediteret for det. Men ifølge mange kilder, der kendte kunstnerparret, trivedes de sammen trods alt. Ud over kunstsamlinger, Almas gourmetkokkerier og kærligheden til film, delte de en tilsyneladende giftig, britisk sans for humor. Hitchcock lavede få, mindre kendte titler efter "Marnie" og døde d. 29. april 1980. To år senere fulgte Alma efter.

I "Hitchcock" genskabes den berømte brusebadsscene fra "Psycho" med Scarlett Johansson i rollen som Janet Leigh.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden