Kære brevkasse: Min svigermor vil styre mit liv

Hjemmets brevkasse

Jeg er 47 år og mistede min mor for lidt over et år siden. Hun var det menneske, der var tættest på mig og var den, der altid var der og altid troede på mig. Savnet gør stadig så ondt, at jeg føler mig skrøbelig. Jeg har en svigermor, der mistede sin mand kort før, min mor døde. Vi har aldrig været særligt tætte, de boede langt væk, og vi selv havde travlt med karrieren og valgte ikke at få børn. Nu er min svigermor så blevet alene, og det betyder, at hun er begyndt at fylde en hel del i vores liv og også har påtaget sig sådan en bestemmerolle, som gør mig træt og ked af det, og mit savn efter min mor endnu større.

Jeg ved godt, at min svigermor opsøger os mere nu, fordi hun er blevet alene og sikkert også er ensom, og hun er hjerteligt velkommen. Jeg føler dog, at hun forsøger at overtage min mors plads, og at hun også fylder for meget i vores liv – hun har en mening om alt – hvor hun før altid havde travlt med sit eget.
Lige nu taler hun konstant om de børnebørn, hun ikke fik, og som hun nu kunne have trøstet sig med samtidig med, at hun forsøger at overtage min mors rolle i forhold til mig, og det hverken kan eller skal hun.

Har du et godt råd, så jeg kan få sagt fra, uden at vi bliver uvenner?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min svigermor plager livet af mig

Vibeka Dorph svarer

Jeg tænker, at du og din svigermor begge to har mistet et menneske, der har stået jer nær. Af den grund er I også begge to skrøbelige og sårbare. Det reagerer din svigermor på ved pludselig at have behov for jeres nærvær, mens du føler, at hun overskrider dine grænser og fylder for meget i jeres liv.
Hvor er det synd, at I ikke kan bruge hinanden bedre, når I nu begge to er i sorg, men sådan er det åbenbart ikke. Godt, at du dog har forståelse for, at I altså har en pligt til at tage jer godt af svigermor. Når du skriver, at din svigermor har en mening om alt og pludselig begynder at efterlyse de børnebørn, I ikke har leveret, så tænker jeg dog også, at hun opfører sig som en elefant i en glasbutik.

For hun skal da ikke blande sig i, hvordan I lever jeres liv eller beklage sig over de valg, I har truffet. Set i lyset af, at du selv har mistet din mor fornylig, virker hendes opførsel endnu mere hensynsløs og egoistisk.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal jeg lægge min kærestes ferieflirt bag mig?

Var jeg jer, ville jeg derfor begynde at sætte venligt men bestemt på plads, når hun farer frem. Fortæl hende, at hun er velkommen, men ikke, hvis det er for at komme med sine uopfordrede meninger om, hvordan I lever jeres liv.
Lad være med at gå og samle sammen, så konflikten tilspidses, og du til sidst eksploderer. Vær i stedet kontant og direkte, når hun går dig for nær. For du er i din fulde ret til at sige „Stop, det her skal du ikke blande dig i", når hun lufter sine uinviterede meninger.

Vil hun have et godt forhold til dig, så får hun det ikke ved at klage og bebrejde, det får hun kun ved at opføre sig hensynsfuldt og ordentligt over for dig. Opdrag derfor lidt på hende, så hun lærer det, så I to forhåbentligt kan få et mere frugtbart og kærligt forhold til hinanden.