Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Frederikke Lett

Frederikke Lett om babyhåb

Frederikke Lett har PCO: Har endelig fundet et produkt, som lindrer

Frederikke Lett om glæden ved at få ­regelmæssig menstruation i en alder af 42 år.

Ak ja. Jeg har tidligere skrevet en klumme om jagten på at blive gravid. Og nej. Jeg er ikke gravid. Endnu. Tør jeg virkelig skrive "endnu"? Jeg er 42 år, og læser man statistikkerne, ryster de fleste sikkert på hovedet og tænker, hvilket håbløst projekt jeg har gang i, når jeg oven i købet lider af Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS). Jeg har haft PCO siden altid. Jeg er en af de slanke PCO'ere men med så mange cyster, at jeg igennem tiderne kun har fået min menstruation én gang om året, eller når jeg blev nyforelsket.

Hver femte kvinde i den vestlige verden har PCO, og tallet er stigende. Det er da bekymrende. Som PCO'er kan man ­have mange forskellige symptomer, men en ting er sikkert, for de allerfleste er den udeblevne menstruation og dermed infertilitet en realitet. I gamle dage anede man intet om kost og motion i forhold til PCO'ere, det har gudskelov ændret sig, men det er ikke altid nok.
Trods manglende graviditet, er der alligevel sket vilde ting i mit liv på den front. Efter at have været igennem 12 hormonbehandlinger, sagde alle, der ellers holder af mig: Hold en pause. Først tænkte jeg nej, dælme nej – jeg skal bare klø på. Tiden er ved at løbe fra mig, hvis ikke nu, hvornår så? Men da tilstrækkeligt mange mennesker havde sagt hold pause for din krop og din families skyld (I guder, jeg har været i vanvittigt humør, så til alle mænd, hvis kvinder er i hormonbehandling: Tak!), tænkte jeg, at jeg egentlig hellere måtte lytte.

LÆS OGSÅ: Sådan skjuler du din graviditet - til du selv er klar til at fortælle om den

Lettere mismodig stoppede jeg. Men så skete der alligevel noget, der har fået mit hjerte til at banke. Tør man virkelig håbe? I august gik jeg rådvild op til min egen gynækolog og fortalte min historie. Også han sagde: Hold pause. Men han sagde også noget andet, og det var, at jeg skulle begynde at spise et kosttilskud, der hedder Inofolic, to gange om dagen, som virkede på PCO'ere og forbedrede ægkvaliteten. Jeg havde aldrig hørt om produktet. Senere samme dag kom jeg hen til min akupunktør, som sagde: "Ah, ved du hvad, du skulle begynde at spise et produkt, der hedder Inofolic, som er kommet på gynækologernes interne retningslinjer." Synkronicitet kaldes den slags, og jeg gik fluks hjem og købte det.

Det vildeste i historien kommer så nu. Jeg fik min menstruation allerede den første måned, jeg spiste det, og tænkte ahh, det er nok bare en enlig svale. Men næste gang jeg kom op til min gynækolog, sagde han: "Du har ikke flere cyster tilbage, dine æggestokke ligner ikke en PCO'ers mere." "Aaaah, er du nu sikker?" Øh ja, han var sikker. Desuden havde jeg et æg på 23 mm, som jeg gik direkte hjem og blev gravid på, men begyndte desværre at bløde i uge 6. Siden har jeg haft min ­menstruation hver måned. Min gynækolog siger, det er så syret, at han har to svære tilfælde, der er blevet gravide på Inofolic, men at jeg er den, der har reageret ­hurtigst på produktet.

Jeg læste en artikel om, hvordan alle i fertilitetsbehandlinger i England ­bliver sat på produktet, men det er først kommet til Danmark inden for de sidste år. Jeg tænker, at jeg kunne have haft ti børn, hvis jeg havde kendt det produkt for ti år siden, men sådan er livet ­ikke ­altid. I stedet vil jeg bare glæde mig over, at jeg bløder, og at livet også er ret ­fantastisk, som det er. Ava er snart fem år, hun kan så meget selv. Og så har jeg jo ikke kun et barn, men min Rose på 13 år og min Laura på 25 – mine papbørn, som jeg kærer så dybt om. Og en mand, jeg ­elsker. 

LÆS OGSÅ: Frederikke Lett: "Vi skylder hinanden ikke at stikke af, så snart det bliver svært"

LÆS OGSÅ: 10 tegn: Sådan spotter du en mor, der lige er vendt tilbage fra barsel

LÆS OGSÅ: Top 100: De mest populære navne

Frederikke Lett, 41 år

Selvstændig konsulent og skribent. Bor i Snekkersten med sin mand og datter. Har to bonusbørn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Klumme, Frederikke Lett, Pcos og Gravid