Skru op for termostaten, kvinde: Ny undersøgelse viser, at kvinder er mere produktive i varme omgivelser
Foto: Getty Images Du behøver ikke skrue helt op på termostaten for at mærke påvirkningen, viser undersøgelsen.

Skru op for termostaten, kvinde: Ny undersøgelse viser, at kvinder er mere produktive i varme omgivelser

Et ny undersøgelse viser, at højere temperatur påvirker kvinders produktivitet markant.

Fryser du på din arbejdsplads, eller er der køligt i undervisningslokalerne på dit studie?

Så er det ikke kun en god idé at skrue op for termostaten for at øge dit velvære. Det kan nemlig også hjælpe på din produktivitet, hvis du altså er udstyret med x og y-kromosomer.

En ny undersøgelse fra WZB Berlin Social Science Center og USC Marshall School of Business viser, at kvinders hjerner arbejder bedst og mest effektivt i varme omgivelser. Mænd, derimod, trives fint i køligere temperaturer, viser undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS One. 

- Det har før været dokumenteret, at kvinder foretrækker en varmere rumtemperatur end mænd, men opfattelsen indtil nu har været, at det var et spørgsmål om personlig præference, lyder det fra Tom Y. Chang, en af forskerne bag undersøgelsen, til University of Southern Carolina News.

- Det, vi kunne se, var, at det ikke kun handler om at føle dig komfortabel, men at din præstation også påvirkes af temperaturer, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Ny test: Hvordan er dine saltvaner

Undersøgelsen er foretaget i Tyskland, hvor 542 personer er blevet udsat for tre forskellige opgaver – en matematiktest, en verbal test og en kognitiv refleksionstest – under et fastsat tidsrum. Under hver session steg rumtemperaturen fra 16 til 32 grader, og da rummet blev varmere, forbedrede kvinderne deres produktivitet.

Overraskende var det, at temperaturerne ikke behøvede at ændre sig synderligt, før produktiviteten røg i vejret.

- En af de mest interessante ting, vi så, var ikke ved ekstremerne i temperaturer. Det var ikke om, hvorvidt vi har det alt for koldt eller kogende varmt. Selvom det at gå fra 16 til 24 er relativt normale temperaturer, så kan man alligevel se en betydelig påvirkning af personens præstation, fortæller Tom Y. Chang. 

Mænd foretrækker køligere rum

Også mænd oplevede en forskel i produktiviteten, når rumtemperaturen ændrede sig. Mens de blev mere sløve i varmen, viste det sig nemlig, at deres produktivitet steg, når temperaturerne faldt, om end forskellen var mindre dramatisk end hos de kvindelige testpersoner, skriver Tom Y. Chang og Agne Kajackaite.

Er du nervøs for, om der nu skal opstå en kamp om termostaterne på kontoret, og at du skal iklæde dig vintertøjet for at være effektiv på jobbet, er anbefalingen fra forskerholdet klar:

- Vores resultater forslår, at på arbejdspladser med en blanding af kønnene burde temperaturerne være betydeligt højere end de nuværende standarder, lyder det fra forskerne, som ikke mener, at det er muligt at sætte en nøjagtig temperatur for, hvornår kvindernes produktivitet er bedst. I stedet anbefaler de ifølge Independent, at arbejdspladser med blandede køn sætter termostaten omkring 24 grader.

Se, hvad vi ellers skriver om: Job og Samfund