Et tv-indslag med Trine gik viralt under corona – nu hylder folk hendes vilde broderier

En eksotisk hawaiipige med blomst i håret, svaj i hofterne, bastskørt og bare bryster slanger sig på Trines underarm. Hun er såkaldt broderist, men samtidig vild med farverige og fabulerende tatoveringer, der fortæller om langfart, eksotiske eventyr i fjerne havne og savn efter dem derhjemme.

Tidligere var den slags forbeholdt brave sømænd, men i dag har også landkrabberne, kvinder som mænd, fået øjnene op for dem, og med nål og tråd foreviger Trine dem i dag med korssting.

"Tatoveringer og søens folk er en evigt forbundet historie, som jeg har kendt til, siden jeg var lille, så det er også lidt nostalgisk. Jeg er fascineret historierne, der ligger bag de motiver, som den enkelte sømand har valgt at få tusset op," siger Trine Ringe Jensen.

Fint og punket

Hun har netop udgivet broderibogen 'Broderistens Broderede Tatoveringer', hvori hun mentalt stikker til søs og giver den fuld skrue med tremastede skonnerter i skumsprøjt, afklædte blomsterpiger og blødende hjerter.

"Fine, farverige, finurlige og detaljerede sømandstusser bliver vakt til live på en anden måde, når de bliver stukket med korssting, og motiverne er geniale i glas og ramme eller på en pude," mener Trine.

Den selvbetitlede badass-broderist fra Aarhus blev kendt over det ganske land, da et tv-indslag gik viralt under coronapandemien. Her fortalte Trine i bramfri vendinger, hvorfor hun foretrækker at brodere motiver af Jaka Bov, pølsemiks og JR fra tv-serien Dallas frem for blomsterranker og nuttede dyr.

"Jeg kan godt lide kontrasten mellem de fine korssting og det punkede, som vender det på hovedet og gør det megasjovt," forklarer hun og slår fast:

"Jeg bliver et lykkeligere menneske, når jeg laver noget, der er lidt anderledes."

Velkommen i Brodegaen

Trine sidder i sit havehus, kaldet Brodegaen, hvor hun har indrettet sit kreative rum og ikke behøver at rydde op. Der er noget med varmen, som ikke helt fungerer, men der er småkager på bordet, Ceres på dåse og en skøn blanding af broderier af dåsemad, John Mogensen og sømandsmotiver på væggene.

"Jeg hader motiver med beklædte dyr i befordringsmidler. De appellerer simpelthen ikke til mig," konstaterer hun.

"At brodere er kvalitetstid med sig selv, og hvis jeg skal forsvare at hygge mig med et broderi i otte timer, som familien ikke får gavn af, så skal det være et motiv, jeg kan holde ud at kigge på. Jeg selvantænder, hvis jeg skal brodere Rundetårn."

Brun sovs

Hendes nye bog er renset for kære dyr og pæne blomster og rummer i stedet en række maritime motiver, som enten er skabt af Trine selv eller udviklet på baggrund af tegninger af lavet den legendariske Aarhus-tatovør Tato Jim.

"Det viste sig, at broderiet simpelthen passer perfekt til de farverige og detaljerede tatoveringer, som får et andet levende udtryk i korsstingene, og jeg blev inspireret til at designe flere seje tatoveringsbroderier, som hver fortæller deres egen lille historie," forklarer Trine.

Nogle af de klassiske sømandsmotiver har fået et Trine-twist og et skvæt humor. Som knotatoveringen, hvorpå der står brun sovs, eller de to letmatroser forenet i et hedt kys.

"Jeg kan godt lide at lege med sømandsuniverset og prikke lidt til det," siger Trine.

"Der har sikkert været mange sømænd, som gennem tiderne har snavet med hinanden i det skjulte. I dag behøver de forhåbentlig ikke holde det hemmeligt."

Carlos, ikke Preben

I Trines barndomshjem har køkkenet altid heddet kabyssen, fordi hendes far, Kalle, i sin ungdom sejlede langfart som skibskok. Trine elskede at høre ham fortælle om sine rejser på de syv verdenshave og om at gå i land i fjerne egne som Argentina og Brasilien, og hun fik sommetider lov at kigge på hans samling af fremmede mønter og breve med eksotiske stempler, der var skrevet på tyndt luftpostpapir.

"Min far fortalte historier fra sine rejser og havde venner, som hed Carlos og ikke Preben. I 1980’erne var det sygt eksotisk i Solbjerg, hvor jeg voksede op," husker Trine om barndomsbyen syd for Aarhus.

Far Kalle fortalte også, hvordan han havde haft en hel sæk kaffebønner med hjem til sin mor og en stang bananer, som nåede at modne på den lange tur over havet.

"Det var meget avanceret og på et højt gastronomisk niveau," griner Trine.

Bander som en søulk

Faren skiftede dog verdenshavene ud med Nordsøen og en tjans på Norgesfærgen, da han fik familie, og senere blev han kok i land. Men glæden ved skumsprøjt og mågeskrig bevarede han.

"Tilværelsen til søs var en god tid i hans liv. Den var med til at forme ham, og han er stadig fuld af farverige og larmende beretninger fra dengang," fortæller Trine – og tilføjer:

"Jeg bander også selv som en sømand."

Trines far fik dog, modsat mange kolleger, aldrig tatoveret et anker med skumsprøjt eller en nøgen dame med bastskørt.

"Han fortalte, hvordan de andre sømænd fik tatoveringer, når de kom på land, men han havde ikke selv nogen. Måske turde han ikke," funderer hun.

Selv fik hun sin første og indtil videre eneste tatovering under arbejdet med bogen om de maritime broderier.

"I gamle dage var det kun sømænd, der havde tatoveringer. Senere blev det sådan noget, rockerne havde – min mormor syntes, det var lidt uhyggeligt, når nogen havde tatoveringer," siger Trine og tilføjer:

"Det gjorde lidt ondt, men den var den hele værd."

For en badass-broderist skal selvfølgelig have en tatovering.