Min kone vil rejse fra mig med vores barn

Spørgsmål om skilsmisse og flytning

Jeg er en mand på 30 år, der har været gift med min kone i tre år. Vi har en lille søn sammen. Jeg kan skrive side op og ned om de problemer, vi har haft de sidste år. Vi har begge to været alvorlig syge, og jeg har derudover døjet med arbejdsløshed. Det har bevirket, at vi har været meget hjemme og sammen, hvilket har slidt på vores forhold. Jeg har måtte stå for alt det praktiske herhjemme, fordi min kæreste også var syg.

Det var således mig, der stod for aflevering af vores søn, mad, oprydning, rengøring samtidig med, at jeg enten var i job eller søgte et og selv døjede med eftervirkningerne af min egen sygdom. Det resulterede i, at jeg gik ned med stress og depression. Så kom corona, hvilket ikke gjorde det lettere at finde et job, jeg var dog heldig at komme på et kursus, som jeg var meget glad for. Efter den første uge der kom min kone så og sagde, at hun ville gå fra mig. Hun var træt af vores liv og ville skilles.

LÆS OGSÅ: Småbørnsmor spørger: Hvordan får jeg mere lyst til sex?

Jeg blev knust og foreslog parterapi, først var hun med på idéen, men så meldte hun ud, at der ikke var noget at arbejde for. Jeg fandt ud af, at hun længe havde skrevet med en ekskæreste, som hun også så. Hun sagde, at han var hendes første og største kærlighed, som hun kun var gået fra, fordi han var umoden, men nu havde han forandret sig. Vi har som sagt en lille søn sammen, som jeg ikke vil give slip på, men hun vil nu flytte i en lejlighed, der ligger 70 km fra, hvor vi bor, og hun vil have bopælsadressen.

Jeg frygter, at finder hun rigtigt sammen med ekskæresten, så flytter hun 150 km væk, og jeg står derfor uden mulighed for at se min søn i hverdagene. Min kone er flyttet ud, og jeg aner ikke, hvad der skal ske. Jeg kan snart ikke holde til mere, for det har nu stået på meget længe. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at holde fast i egne rettigheder 

Nu er det så ikke første gang, jeg hører om umodne mennesker, der vælger at få et barn for dernæst at tage det for givet, at det er dem, der ejer retten til barnet og derfor også har ret til at gøre med det præcis, som det nu passer dem. Det er heldigvis en fejlvurdering, men en fejlvurdering, som du desværre også lyder til at have overtaget.

Men hør engang; du har præcis lige så meget ret til jeres barn, som din kone har det, og du har heldigvis også juridiske rettigheder, som hun skal bøje sig for. De rettigheder skal du holde fast i og kæmpe for. I har vel fælles forældremyndighed, det i sig selv burde forhindre, at din kæreste bare kan flytte til den anden ende af landet uden at have din billigelse til det. Det kan da også godt være, at din kæreste vil have bopælsretten, men det er I vel to om at bestemme?

LÆS OGSÅ: Hamsterhjul i børnefamilien: Sådan får du mere glæde ind i hverdagen

Hjælp til at kæmpe for dine rettigheder kan du få, hvis du kontakter Foreningen Far (Foreningenfar.dk). Det er en organisation, som hjælper fædre, der står i en situation som din. Kontakt dem hurtigst, for de kan hjælpe dig, og de er langt mere inde i dine rettigheder, end jeg er det. Jeg kan godt forstå, at du er ked af din kones opførsel, men hverken du og eller jeg kan gøre noget ved, at hun opfører sig så ekstremt barnligt.

Så allier dig med nogle mennesker, der vil dig det godt og brug så kræfterne på at kæmpe for din søn. Få styr på dine rettigheder og se så, om din kone og du ikke i god ro og orden kan finde en løsning, der er til jer alles bedste. Hvis hun opdager, at du har rettigheder, som hun skal rette ind efter, så kan det jo være, at hun får mindre travlt med at flytte så langt væk. F.eks. når hun indser, at hun selv skal stå for transporten frem og tilbage, når du og din søn skal have de 50 procent samvær, du vel som far har krav på.