Vietnam for børn

I gaderne hviler nattens ro stadig. Klokken er seks om morgenen, og i mørket bevæger vi os ned til tempelsøen i den gamle bydel i Vietnams hovedstad, Hanoi. Stilheden brydes af Aquas ‘I’m a Barbiegirl’, som lyder fra to skrattende højttalere. En større gruppe vietnamesiske kvinder i den modne alder er i fuld gang med aerobicøvelser under åben himmel.

Vi slutter os til gruppen, og både mor, far, Anna på 7 år og Frida på 2 år gør vores bedste for at følge med instruktøren. 20 minutter senere er det slut, og kvinderne er videre tildagens mange gøremål. Vi gør klar til vores.

Vi har netop forladt det kolde Danmark med madpakker, tøjvask, rengøring og gule huskesedler og er landet Hanoi i det nordlige Vietnam til et par dages akklimatisering, inden vi for alvor skal fylde rygsækken med spændende oplevelser på vores månedlange rejse fra nord til syd. Feriepengene fra bedsteforældrene brænder i lommen på de to eventyrlystne piger, og vi forlader morgenmotionisterne og går ind i de smalle gader.

Byen er så småt ved at vågne. Flere og flere scootere, biler og cykeltaxaer fylder gadebilledet. Skodderne tages fra butiksvinduerne. Maven rumler, og vi slår os ned på de små plastikstole omkring et pangfarvet plastikbord. Perfekt størrelse for Anna og Frida, mens far ikke helt ved, hvor han skal gøre af sine lange ben. Kort efter serveres morgenmaden – en rygende varm suppe med nudler, strimlet kød og kørvel. Hertil et sæt spisepinde til hver.

To stk. strutkjoler, tak

Dollarsedlerne spøger stadig i hovedet på de to piger. Skal de købe legetøj, smykker eller et broderet tempel for pengene? Jagten sætter ind. Anna har et godt tag i mor, Frida nyder udsigten fra fars skuldre. Vores to lyshårede piger vækker opsigt, og det tager sin tid at komme gennem menneskemylderet. Mange stopper os. De rører ved pigernes lyse lokker, indfanger dem med kameralinsen eller henter veninden, som også lige må se ‘den lille engel’ eller en mini-udgave af Paris Hilton, som de døber Frida og Anna. I starten virker det grænseoverskridende, men efterhånden

vænner pigerne sig til det og lærer også at sige fra på en venlig, men bestemt måde.

Endelig når vi målet for vores gåtur: Tøjgaden. I Hanois gamle bydel er gaderne inddelt efter hver deres speciale. Blandt andet silke, sølv, legetøj, gravmonumenter, sygrej og fyrværkeri. Side om side ligger butikkerne, hvor ejerne faldbyder næsten identiske varer.

I tøjgaden finder vi en butik med lutter strutkjoler i rigtige pigefarver. Et sandt eldorado, og for en gangs skyld må pigerne vælge og vrage.

Feriepengene rækker langt, når drømmekjolen i tyl med perler, bånd og silke kun koster 80 danske kroner. En hvid model med roser og en blomstret sag skifter ejermand, og de to piger stråler om kap med kjolernes pailletter.

De små ben er trætte, og vi stopper en af de mange cykeltaxaer, som pendler rundt i den gamle bydel. Vi får hurtigt forhandlet en god pris. Af sted går det i pænt tempo ind og ud mellem biler, busser og tusindvis af dyttende scootere. Undervejs passerer vi forskellige butikker på cykel, der faldbyder bagerbrød, isenkram og blomster. Cykeltaxaen er fantastisk til en pause, mens vi ser lidt mere af

Hanoi. Anna synes, det er sejt at køre om kap med mor og Frida. Lillesøster stortrives også

og griner, hver gang hendes chauffør kommer først fra start i lyskrydset.

Vi kommer ud på de brede boulevarder, og snart ligger den store folkehelt Ho Chi Minhs kæmpe mausoleum på vores venstre hånd. Vi nøjes med at se det udefra, da køen er alenlang, og stilhed er påkrævet. Ikke just et sted for børn. Endemålet for vores tur er den store sø i nærheden.

Læs videre om familiens oplevelser på næste side >>

En vandcyklende svane

Her er fyldt med svaner. Ikke almindelige svaner, men vandcykler udformet som smukke hvide svaner. Ejeren smiler stort, da han ser fire vesterlændinge komme ud på broen. Han forsøger først at leje os fire vandcykler, men vi nøjes med en svane for en time. Anna og Frida iføres hver en mølædt redningsvest i viet-størrelse, eller hvad der svarer til xxxsmall.

Vi er klar til at indtage søen. Mor og far får dagens motion, Frida leger kaptajn, og Anna er styrmand. Vi nyder en time for os selv midt i millionbyen. Det samme gør flere kærestepar, som har søgt tilflugt på søen for at nyde tosomheden langt fra familiens favntag.

Dagen slutter på en skøn restaurant ikke langt fra vores hotel. ‘The Green House’, som spisestedet hedder, gør ikke meget væsen af sig selv ud til gaden, men indendøre møder du et børnevenligt spisested skabt i en stilfuld åben gård og et baghus fra 1920’erne, hvor gadens lyde helt forstummer. Menuen er en perfekt kombination af fransk og vietnamesisk kogekunst til fornuftige priser. Der er papir og farveblyanter til pigerne, friskpresset juice og en kold øl til de voksne. En bedre afslutning på dagen kan vi ikke ønske os.

Søndag formiddag tager vi på marked, det hører sig også til på en rejse i Asien. Vi kanter os frem langs de små boder med en dyttende scooter bag os. I boderne faldbydes grundsubstansen til det asiatiske køkken. Her er grøntsager og frugter med en friskhed og fylde, der får frugt og grønt-afdelingen i danske supermarkeder til at blegne. Her er fisk, rejer og blæksprutter i store vandfade. Minikrabber bliver knust i en morter, og en duft af skrappe krydderier og nymalet kaffe fylder vores næsebor. Midt i det hele støder vi på en bod med en pelset hund. Vietnam har en lidt anden definition af ‘hotdog’.

Snorkelture på lavt vand

Efter et par dage i Hanoi er vi klar til at fortsætte turen rundt i Vietnam. Vi når en sejltur i Halong bugten, et fantastisk møde med bjergfolket i Sapa og et stop i den idylliske fiskerby Hoi An, inden det er tid til at fordøje alle de mange sanseindtryk på paradisøen Whale Island. Øen ligger tæt ved kysten,

midtvejs mellem Hanoi i nord og Ho Chi Minh City i syd. En charmerende franskmand ved navn Gerome ejer den lille ø, hvor han har indrettet ‘Whale Island Resort’, som består af 24 enkle bambusbungalows. Alle beliggende 5-10 meter fra det azurblå hav. Denne palmeø er et perfekt sted for børnefamilier, som vil undgå de store oceanbølger, der præger Vietnams kystlinie. ‘Whale Island Resort’ ligger i en beskyttet bugt med lavt vand.

Anna lærer hurtigt at snorkle og ser flere forskellige fisk tæt på land. Sammen med far svømmer hun ud i bugten, hvor det smukkeste koralrev giver hende feriens største oplevelse.

Under havets overflade opdager hun pludselig en verden af farverige fisk, betagende koraller, bølgende søanemoner, et par nysgerrige Nemo-fisk og de uhyggelige søpindsvin.

Dagene flyder ud i ét, og vi aner ikke, om det er mandag, tirsdag eller onsdag. Det eneste, vi har tjek på, er spisetiderne. Tre gange dagligt kan vi sætte os til rette i restauranten, hvor søde piger serverer de lækreste retter. Vi bliver hurtigt afhængige af den luksus, det er at få serveret friskbagt brød og friskpresset juice til morgenmad plus lækkert anrettede forretter, hovedretter og desserter både til frokost og aftensmad.

Luksus er også, at vi har tiden til at være sammen, til at dvæle ved en eremitkrebs, til at læse højt for pigerne, når lysten byder, til at sidde og tøsesnakke i skyggen, mens vi alle tre får manicure. Vi kigger ud på det azurblå hav, hvor far er i gang med sit PADI-kursus under kyndig vejledning fra den engelske instruktør.

Luksus er også stilheden på øen, hvor kun fiskerbådenes motorer, gekkoernes kalden og bølgernes skvulpen udgør nattens lydtæppe.

Sidste dag er kommet, og vi sidder alle fire i den lille fiskerbåd, der skal fragte os tilbage til virkeligheden. Dieselmotoren starter. Vi sejler væk fra palmeøen, som bliver mindre og mindre i horisonten. Er det mon saltvand fra skumsprøjtene, eller vemodens tårer, vi alle fire har siddende i øjenkrogen?